However, så var der (ved den første video) denne tekst:
"Kort beskrivelse af hændelsen:
Ved indstigning til toget vælger en ældre dame at parkere sin cykel helt forrest hvilket forståeligt irriterede manden i klippet, da de forreste parkeringer er beregnet til mountainbikes, som den han havde.
Han beder hende pænt om at vælge en anden plads (vognen var tom) hvilket hun nægtede. Han valgte derfor den anden mountainbike pakeringsplads. Kort efter valgte hun at stå mellem hendes egen cykel og væggen, det fik hendes cykel til at komme i kontakt med hans cykel, hvilket han var stærkt utilfreds med. Han bad hende igen pænt om at flytte sig så hendes cykel ikke ramte hans. Hun nægtede igen. LETS GET READY TO RUMBLE!
Efter lidt mundhuggeri blander adskillige andre passagerer sig helt unødvendigt, og hælder mere benzin på bålet."
Mange kommenterede i youtube tråden og sandyFrink skrev bla.
Der er mange ældre og/eller kvinder som ikke kan gebærde sig i den offentlige trafik fordi alt kører i slow-motion for dem. I s-toget er det konsekvent middelaldrende kvinder der ikke kan regne ud at baghjulet skal i dækholderen først, med det resultat at deres cykler sejler rundt og rammer nabocyklerne uden de fatter eller gider at fatte hvad der foregår.
Manden overreagerer kraftigt, men vi ser heller ikke hvad der skete før, og kvinder og/eller ældre spekulerer ofte i at være særligt undskyldt eller ikke skulle indordne sig som andre. Bare se supermarkedet når de åbner en ny kasse og dem bagerst i køen løber hen til den nye kasse foran dem der kom først, uden rimeligvis at tilbyde at dem foran at gå først. Her spænder den modne kvinde over til den nye kasse ligesom den unge møgunge gør det.
Kvinder og ældre er også livsformer der er i konkurrence med alle andre.
osv osv..
Når jeg ser videoen igen, og sammenholder den med teksten om hvad der gik forud for hele scenen, så tænker jeg lidt blandede tanker..
Han mister selvfølgelig fuldstændig besindelsen og skal liiiige skrue ned for charmen. Men jeg bliver virkelig også irriteret over den ældre dames væremåde og den måde hun faktisk også er ret smart i tonen overfor ham.
Det skal ikke undre mig hvis hun er kommet ind med sin cykel og ikke lige har kunne finde en plads, og så bare har møvet den ind, på bekostning af at have mast til andre cykler.
Derudover beretter kameramanden også om hvordan manden faktisk spurgte pænt nogle gange om den ældre dame ikke godt ville passe lidt på og rykke sig, hvor det lyder som om hun har haft den typiske gamle-dame hat på og sagt "Næ, jeg må godt være her, jeg har været med til at bygge dette samfund, din unge lømmel". Så var jeg sgu også blevet sur.
Hvad synes i? Skal man beholde sit happy face på og bare smile mens andre (unge eller gamle), egoistisk maser deres cykler og barnevogne gennem en fuldstændig proppet togvogn (selvom de egentlig burde have ventet på næste tog, som man faktisk skal gøre efter reglerne hvis toget er fyldt), eller må man godt svare igen (selvfølgelig på en måde der er et par takker under hvad han præsterer i klippet) ?
Hvis vi nu for et øjebliks stund leger at manden IKKE var gakket sådan ud, men blot svaret hende lidt mere bestemt igen, er det så faktisk ikke den gamle dame der er idioten i dette scenarie?











