Peter Olsen skrev:Well, jeg forstår det godt

Måske jeg fremstod ond, det var ikke min hensigt (ikke kun)
At din squat er en udfordring for dig teknisk bekymrer mig egentlig ikke. Det bekymrer mig at den generelle tendens er at folk tror de kan læse og youtube sig frem til helt grundlæggende løfte-kvaliteter - det kan nogle få måske også, men det tager enormt langt tid og mange unoder, fejl og mangler, kan og vil opstå for rigtig rigtig mange. Trial & error er fint nok , også sundt til en hvis grænse.
Bevares det bidrager også meget positivt at folk kan inspireres fra litteratur, video mv. absolut
MEN, hvis det på nogen måde er muligt for folk at alliere sig med en person der kan coache et givent løft og rette de elementære fejl der opstår. cue korrekt osv. give løfteren en kropslig bevidsthed om hvordan korrekte baner
føles mv. Se de udfordringer den enkelte atlet står med og tage udgangspunkt i at få nakket alle "low hanging fruits" i den forbindelse
Så flytter det en atlet næsten ubegribeligt meget mere end alverdens "bøger"
Hvis du er enig i det budskab så tag det med.
Jamen selvfølgelig er jeg da enig, hvordan kan man være andet? Det blev dog hurtigt meget generelt. Du fik præsenteret dette lille indspark på en lidt "sjov" måde, så jeg vil gerne bede dig om at udrede dine to første indlæg, og påpege hvori du mener problematikken ved at
jeg formidler helt grundlæggende information til begyndere, ligger? Her snakker vi hverken individualisering af løftestil, avanceret periodisering, genoptræning eller andre komplicerede emner, men derimod svar på de helt basale spørgsmål der stilles dag efter dag, og år efter år, og hver eneste gang bliver besvaret med de samme svar.
Ja, jeg har læst blogs, set videoer på youtube og læst bøger(både nogle af de nyere, populære udgivelser, men også mere klassisk sportsvidenskab). Jeg har også, i løbet af min træningskarriere fået hands-on coaching i både løfte- og atletikteknik.
Siden der, efter min video, har været en "hvad-bilder-han-sig-ind-at-gøre-sig-klog-med-det-squat"-reaktion fra et par styrkeløftere, må jeg også hellere nævne, at jeg ikke på noget tidspunkt har forsøgt at profilere mig som guru eller ekspert. Navnet på loggen er udelukkende en humoristisk refleksion over, at jeg har modtaget utroligt mange henvendelser, dels i min log, men i særdeleshed over PB, som resultat af min aktivitet på dette forum. Fred være med, om man er uenig i mine synspunkter eller de anbefalinger jeg giver, men så kritiser dog dét.
Hvor om alting er, må jeg nok hellere se at få uploadet en ny squat-video, så jeg kan få "renset mit navn".