Lucas1994 skrev:Båttibilter skrev:Merodium skrev:Båttibilter skrev:En religion er en trosretning, hvad prøver du at kommunikere?
Jeg prøver at kommunikere at der er forskel på at tro på noget, og at være tilknyttet en religion.
Jeg kan godt tro på gud, uden at være religiøs. Jeg kan også være religiøs, uden at tro på gud.
Lucas siger specifikt, at religion er gammeldags, men at folk må tro hvad de vil.
Det er ikke det samme, bare fordi religioner er trosretninger.
Jamen spændende.
Hvis folk må tro på hvad de vil, må de også tro på religion. Tror man på en religion, er man formentligt også religiøs.
Er tilfældet, at Lucas ikke har noget imod at man tror på religion, er det jo lidt selvmodsigende, når han i samme indlæg, bruger religion som argumentation imod hvad folk må gøre. Hvis folk ikke må gøre bestemte ting, fordi det er associeret med den religion som de tror på, så er han netop heller ikke ligeglad med hvad folk tror på, da han i sidste ende, har et problem med det deres tro indebærer.
Der er forskel på religion som en privatsag, hvor man praktiserer den derhjemme og oppe i hovedet.
Og på at gøre det til noget fysisk og offentligt hvor man skiller sig ud og skilter med sin "trælse" overbevisning.
Jeg siger man gerne må tro hvad man vil, men ønsker symboler fjernet fra det offentlige rum.
Hvordan er det selvmodsigende?
Selv ytringsfirheden har sine begrænsninger, man må ikke true folk på livet!
Er man så ikke tilhængernaf ytringsfriheden hvis man går ind for denne begrænsning af den?
Hej Lucas. Lad mig starte med at sige, at du grundlæggende er idiot.
Du mener, det skal være forbudt at gå med religiøs påklædning, fordi det i din optik er "træls" og "fjollede". Hvem er det du mener, skal forbyde religiøs påklædning? Dig? Eller det er måske staten? Skal staten bestemme hvordan vi går klædt? Skræmmende siger jeg bare. Det vil altså sige, at hvis jeg har lyst til at gå med et kors om halsen, en kalot eller et tørklæde så må jeg ikke det, fordi du synes det er "træls"? Hvad hvis jeg har en tatovering med et kors - skal min arm så skæres af? Eller jeg skal måske bare tvinges af staten til at lade mig indlægge og få den laserbehandlet væk?
Din "argumentation" er desuden også helt hen i vejret. Når jeg ellers er færdig med at brække mig over din holdning, begynder jeg at le. Du mener det skaber "konfrontationer" og "konflikter" at bære religiøse symboler. Hvis det rent faktisk gør dét, så er det da kun fordi der desværre findes så mange intolerante og fordomsfulde mennesker som dig, som ikke kan rumme, ej heller har respekt for, at der findes andre mennesker som har et andet syn og en anden holdning til livet end dig. Jeg synes også det er "fjollet" og "træls", at folk går med obey t-shirts, nike air sko, adidas lynlås trøjer og bukser hængende flere kilometer nede af røven - skal det så også forbydes? Det skaber uden tvivl også "konfrontation" af og til.
Det er påfaldende så mange - især unge mennesker - der tror, de har "regnet den ud" fordi de mener, at al religion er noget skidt. Det er dog i virkeligheden snarere et udtryk for historieløshed og mangel på dannelse.
Jeg kan se, at din fatuide holdning, skræmmende men ikke overraskende, deles af andre, så lad mig derfor lige slå noget fast: Den religion du mener er "tosset" og "træls" er den altovervejende årsag til, at Danmark er et rigt, velstående og frit land - i hvert fald relativ set. Den protestantiske kristendom har skabt det her samfund.
Problemet er ikke religion, problemet er det du i høj grad står for - om det så dyrkes af religiøse eller ateister: Intolerance, fanatisme, fundamentalisme og uvidenhed.