Foodman skrev:Lige en lille rant fra min side, ingen grund til at jeg kaster mig ud i noget videnskabeligt. Jeg er ikke fagudannet, og Berkhan argumenterer alligevel videnskabeligt for det meste af det han har skrevet.
Desuden er han bro-godkendt af både Alan Aragon (der trak en del hans kritik af IF tilbage jvf. indlæg på bb.com), samt Lyle McDonald der ofte referer til Berkhan på hans blog....
Har levet løst efter leangains livstilen siden 5 maj 2009, grunden til at jeg skriver dato på, er at den beslutning at skifte til den livsstil er en af de enkelstående bedste beslutninger, jeg nogensinde har taget.
**EDIT: kan lige nævne at jeg var overvægtig som ung, har en appetit der er fuldstændigt outreret, og har en direkte sygelig trang til at proppe mig selv.... Derudover har jeg aldrig været sulten fra morgenstunden, men altid vanvittigt sulten om aftenen. Set i det lys er mit indlæg selvfølgeligt en smule biased.

Efter min overbevisning, er metoden primært interresant for folk der har en meget hidsig appetit, og ikke mindst trang/lyst til at spise store måltider.
Det kræver en ganske særlig form for madglæde (vel egentligt en spiseforstyrrelse?) at spise ½kg grøntsager + en god portion carbs + ½-1kg kød + ½-1kg skyr fromage/frais indenfor en kort tidsperiode efter træning.
Personlig er jeg helt pjattet med følelsen af at være helt proppet og æde max igennem og jeg sover som en baby på helt fuld mave. Mange andre vil have det helt omvendt.
Mine erfaringer efter 14 måneders intermitten fasting er:Gains/resultater er nøjagtigt de samme som en høj måltidsfrekvens, intens træning + kvalitetsmad = gode "lean" gains. intens træning + affaldsmad = gode gains + spæk, osv.
Faste er den eneste holdbare måde at undertrykke appetiten på, effekten af faste er langt bedre end de hidsige mængder eca jeg plejede at køre indenbords, og utvivlsomt sundere!
Rent teknisk producerer kroppen sig eget sult-undertrykkende hormon (ghrelin hvis jeg husker rigtigt). For personer der har problemer med overspisning, er dette helt uvurderligt.
Det er den eneste måde jeg har prøvet, til at ligge i kcal underskud i længere perioder (som forholdsvist inaktiv) uden at have lyst til at skyde mig selv.
Det skal selvfølgeligt nævnes, at da jeg havde et hidsigt fysisk arbejde var det intet problem med høj måltidsfrekvens.
Langt mere intens træning på halvtom mave (dvs. 1stk frugt & 100gr kød/aminotabs), her har de fleste andre den omvendte erfaring.
Jeg har haft nogle nærmest ekstraordinært gode træninger på hel tom mave efter 16-18 timers faste, det er dog ikke anbefalelsesværdigt da der er god evidens for at det er vigtigt at få lidt indenbords før træning.
Den bedste effekt er dog undertrykkelse af træthed, nogle personer kan have tendens til at blive trætte/tankede i forbindelse med et måltid. Selv har jeg altid være tæt på at falde i søvn i skolen det meste af mit liv, altid siddet og nikket med hovedet under forelæsninger osv., selv på diæt. Siden jeg startede på at faste om dagen er dette problem helt forsvundet.
Det er uendeligt meget lettere at være konsistent med sin diæt (kcal underskud) over længere perioder, med den sultundertrykkelse man får under fasten, og den store mængde mad man kan tillade sig at spise på én gang gør det meget lettere at undgå at falde i. Ens næste mulighed for at spise sig godt mæt i lækker mad er aldrig mere end 24 timer væk.
Kombinationen af diæt + liv er uendeligt meget nemmere på IF, typisk sørger jeg selv for at faste helt op til det pågældende sociale arrangement, æder derefter ad libitum, hvilket typisk er 2500-3000kcal, og kyler så noget protein ind før sengetid hvis der mangler. Det er rart at have muligheden for at integrere en familiemiddag i et diæt forløb.
Ens dag bliver omkring en milliard gange nemmere af at man ikke behøver forberede/pakke en masse måltider. Det har desuden være en enorm gevinst for mig, at komme af med de sædvanlige broscience tvangstanker om,
at nu falder mine muskler af fordi det er 3 timer siden jeg har spist sidst.
Det er fantastisk ikke at skulle spise om morgenen, har aldrig været sulten fra morgenstunden, og det har altid taget mig en evighed at klemme selv den mindste portion mad ned, for derefter at skulle slås med sure opstød og træthed.
Så mine 2 cents:Er man en aktiv (læs høj forbrænding) teenager / ung mand, med et ønske om at blive større, er det slet ikke interresant, det er ganske simpelt ikke muligt at indtage den nødvendige mængde kvalitetsmad. Ligeledes er der ingen grund til at skifte fra en tilgang med høj måltidsfrekvens hvis denne virker fint, og er fint kompatibel med ens hverdag/psyke.
Hvis man mener at 2stk kyllinge bryst, lidt salat & en kartoffel er et måltid, så er IF en katastrofe, det kræver en hidsig mængde grøntsager og langsomtoptageligt protein (fra rigtig mad) inden sengetid hvis det skal give mening at faste de efterfølgende 16 timer.
Hvis man vil være det største skur ever, er det nok heller ikke særligt smart, empirisk kan jeg da observere på Berkhans side, at klientellet primært er folk på 70-90kg.
Hvis man derimod konstant failer på sin måltidsplan, ofte ender med at lave lidt rigeligt carbs om aftenen, altid ender med at være småfed uanset hvad man gør, konstant føler sig sulten og aldrig "fuld"/mæt/tilfreds, så kan jeg kun anbefale at give det et forsøg.
Med andre ord, så vil en spiseforstyrret kontormus/studerende som mig selv, med et ligevægtsindtag på omkring 3.000kcal næppe kunne opnå en følelse af mæthed (og ikke mindst tilfredsstillelse) ved en høj måltidsfrekvens.
Til Ninja > håber ikke jeg er for "personlig", men jeg vil tro at du er præcist den modsatte type af dem der vil have glæde af at prøve IF.
