Advarer allerede nu imod at dette ikke er et træningsindlæg, men snak-indlæg.
For tiden har jeg en arbejds-eksistentiel "krise". Hvad f*n skal jeg satse på for slags specialitet? Jeg står nu og overvejer tre forskellige: karkirurgi, ortopædkirurgi og retsmedicin.
Karkirurgi har jeg ju prøvet nu i et års tid. I starten var jeg ikke helt sikker på at det var det rigtige, men set i bakspejlet, kan jeg nu konstatere at det skyldes at det er en meget svær kirurgi, så det tager lang tid før man får lov at lave noget selv, og den afdeling hvor jeg er, har kun én læge ad gangen som er lige så uerfaren og ny i gamet som mig, så det var hele tiden mig der var den "dumme" og konkurrencemenneske som jeg er, kunne jeg ikke lade være med at sammenligne mig med de erfarne kolleger og det var derfor uundgåeligt at det hele føltes håbløst og irriterende... Nu, hvor jeg til gengæld får lov til ret meget, føles det hele pludselig meget sjovere og det er meget fed kirurgi! Man er i hvert fald meget vågen, når man opererer på blodkar, det kan jag love!
Grunden til at jeg overvejer ortopædkirurgi er naturligvis primært fordi man så kunne blive idrætlæge. Det ville inkorporere mit store interesse for træning i mit arbejde og jeg bilder mig selv ind at jeg ville være god til det. På den anden side, det er en ret lang uddannelse at skulle igennem, hvis det kun er det lille stykke man egentlig synes er fedt. Selve operationerne bærer lidt mere præg af at være tømrer, det bliver ikke helt de samme nervepirrende operationer og selve diagnostikken er ikke helt lige så spændende. Vagtarbejde har jeg ikke noget imod, jeg kan faktisk godt lide det, men hvis jeg vælger ortopædkirurgi, skal jeg regne med at have tunge vagter resten af livet, med mindre jeg vælger at blive håndkirurg.
Til sidst retsmedicin, som jeg synes virker meget spændende, da det byder på spændende problemløsning og man får lov at være lidt af en "detektiv". Jeg tror at det ville være et speciale hvor jeg ville råbe "Yes!!" når vagttelefonen ringer og det er et speciale hvor man slipper for stuegang og ambulatorier. Dog skal man absolut ikke lade sig rives med af den romantiske fremstilling man ser i serier som Bones og CSI. Retsmedicinere får meget sjældent lov til at komme med ud i feltet, men får det mindre charmerende lig leveret til sin obduktionsal. I langt, langt de fleste tilfælde er det bare en rådden alkoholiker, som man bruger mange dage og mange timers kamp mod sin brækrefleks på, for så kun at konstatere at det var en naturlig død. Man følger altid "sit lig" helt til dørs og hvis det indebær at man skal vidne i en retssal, bliver der ikke taget hensyn til om du har fri eller er på ferie. Man kan således risikere at blive kaldt hjem fra sin ferie, uanset hvor i verden du befinder dig.
Helt til sidst, skal man naturligvis ikke have noget imod at hele tiden se "bagsiden af samfundet's medalje".
Lige nu har jeg, som tidligere skrevet, fået en uklassificeret stilling ved den ortopædkirurgiske afdeling ved videncenter for rygsygdomme og videre er jeg blevet kaldt til samtale mhp. en stilling i retsmedicin i Lund. Desuden har jeg muligvis en chance for at få en stilling på Riget, som karkirurgisk forvagt og dermed mulighed at bygge på mit CV yderligere indenfor det speciale... Så, hvad skal jeg vælge? det er det store spørgsmål jeg går og tænker på for tiden.
Spørgsmålet er vel egentlig, hvem af disse læger kan jeg bedst identificere mig med?
Dr. Richard Kimble, karkirurg?
Dr. Torres, ortopædkirurg?
Eller dr. Brennan, retsmediciner?
Fordi, vi ved jo alle at det billed man ser i film og TV-serier er præcis hvordan virkeligheden er.
"Life is a tragedy for those who feel, but a comedy for those who think" - Horace Walpole
"Censorship reflects a society's lack of confidence in itself" - Potter Stewart
I alt: 1136
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1134
