[font=Georgia]
Beretning fra NM 08' [/font]
Endelig fik jeg tid til at skrive min beretning om NM
For at starte ved begyndelsen skal vi tilbage til torsdagen d. 16 okt. hvor min kat endelig besluttede sig for at få killinger. Jeg bed mærke i at hun var noget urolig tidligt om morgenen (kl.05.00) og eftersom jeg havde 1000 gøremål inkl. det at drikke 12 l. vand, stod jeg tidligt op og gik i gang med de sidste praktiske gøremål.
Jeg fik drukket og drukket og det er egentligt meget belejligt at være ude på badeværelset hvor der var dejligt varmt og hvor jeg faktisk bare kunne blive siddende på toilettet

.
Det blev til 7 stks
Rune og jeg skulle hentes næste morgen kl. 06.15 af Runes bror, som skulle køre os til banegården eftersom vores bil var på værksted. Jeg var mildt sagt kvæstet efter flere nætter med dårlig søvn og var tæt på at ville aflyse det hele. Men vi kom op og hvad sker der? Runes bror sov over sig og tiden begyndte at løbe fra os!

Vi skulle bare nå det tog ellers kunne vi glemme alt om at komme til Island!
En Taxa redder os i sidste øjeblik og vi er på banegården 2 min. før toget ankom! Pyh! ikke mere stress til den dame!
Forsøgte at indhente lidt af den manglende søvn i et tog der blev mere og mere overfyldt! Jeg opgav!
Endelig når vi frem til Kastrup, møder de andre som ser ud til at være i deres helt egen verden. Så der blev ikke snakket det helt store ej heller den helt store præsentationsrunde.
Flyveturen forløb fint uden forsinkelser og det lykkedes mig at tage et par morfar lure ind imellem.
Vi ankommer til Island og jeg stryger straks ind i Tax Free shoppen for at studerer slik, mens vi venter på bagagen
DBFF havde lejet nogle biler som skulle køre os til hotellet og det viste sig at vi havde alt for meget bagage med til at alle kunne være i de biler, så vi melder os frivilligt til at tage en Taxa.
Endelig ankom vi til hotellet! Jeg var ved at gå fuldstændig sukkerkold og var monster træt!

Så jeg var lykkelig for at komme op på værelset!
Jeg fik lagt første lag farve lørdag morgen.
Herefter måtte jeg konstatere at jeg ville få Damp hvis jeg skulle ligge på værelset hele dagen, når nu vi endelig var kommet til Island! Jeg ville også gerne lige nå at opleve det!
Vi tog derfor med på udflugt, sammen med Stellan og nogle andre, hvor vi besøgte et udsigtssted "The Pearl" og derefter et shoppingcenter "Kringlan"!
Vi havde aftalt, at være væk hjemmefra aller højest 4 timer, da jeg meget gerne ville tilbage til hotellet for at hvile og spise

.
Tiden fløj afsted og folk blev grebet af shopping-feber, idet den daværende kurs betød at stort set alle varer kostede ½ og derunder i forhold til herhjemme. Jeg måtte presse lidt på for at komme tilbage til hotellet. Mit næste måltid var overskredet med 1 1/2 time og jeg blev pænt pirrelig.
Nå men tilbage kom jeg - måske jeg fik trådt nogen over tæerne, men det håber jeg er tilgivet? [-o<
Indvejning foregik meget passende lige ved siden af hotellet, så der var rigelig tid til at få slappet af!
Endelig blev det aften og tid til indvejning! Jeg glædede mig meget til at lure lidt på mine konkurrenter. Jeg var egentlig ikke klar over hvem som stillede op i AF fra de øvrige lande udover sidste års vinder NM07 Aslaug!
Lige et stemningsbillede fra indvejningen.
Under indvejningen så jeg nogle af AF-pigerne stå med en bling bling bikini, som slet ikke ville blive godkendt herhjemme og som jeg har fået fortalt af en dommer hjemmefra ikke overholdt de internationale regler. Jeg slog det lidt hen, indtil vi kom til at tale med den danske dommer, som fortalte at dommerne bagefter om aftenen havde diskuteret det og hvordan den islandske overdommer havde sagt at eftersom AF ikke var anerkendt i andre lande end de nordiske var det ikke en international konkurrence og dermed galdt de internationale regler heller ikke

.
Søndag morgen inden NM08 fangede jeg den Islandske overdommer og viste ham min (lidt bling bling) bikini som aldrig var blevet brugt, idet den var blevet underkendt til NM07. Han sagde at jeg ikke måtte have den på til forbedømmelserne, men gerne til finale-runden. Jamen fint tænkte jeg!
Søndag inden vi går igang, bliver reglerne for styrkerunderne gennemgået grundigt, hvilket var rigtigt rart eftersom de afveg lidt fra den danske måde at gøre tingene på. Jeg må tilstå at jeg rystede pænt i bukserne efter at have set deres chin/dip stativ
I eks. dips ville der ikke være to dommere som stod med knyttet næve og målte/talte om man kom langt nok ned, men derimod stod en dommer ved siden af og godkendte udførelsen. Hvis man ikke kom langt nok ned/op eller holdt for lang pause smed han et kort og gjorde atleten opmærksom på dette! Hvert kort betød en underkendt rep, max 3*3 sek. pause.
Styrkerunderne lå før forbedømmelserne og herrene som var slået sammen startede med dips, herefter var det vores tur, da vi var færdige med dips startede herrene med chins og vi sluttede herefter af med chins. Det var faktisk rigtig godt at styrkerunderne lå først - så kunne man med god samvittighed pumpe godt op til forbedømmelsen.
Jeg kørte mine dips "safe" dvs. at jeg kørte dem rigtigt dybt og langsomt, med det resultat at jeg kun fik 32 stk. godkendt, jeg fik en enkelt underkendt til stor ærgelse da Aslaug var lige bagefter mig og fik 33 stk! Men heldigvis rakte det til en 2. plads i den runde!
Videre til chins: jeg fik halet 20 stks. hjem hvilket også var personlig rekord. Aslaug fik halet sig op 17 gange og de øvrige piger lå fra ca. 4-10 stk.
Hvis jeg skulle gøre mig nogen forhåbninger om at få en bedre placering til NM08 end min 4. plads til NM07 skulle jeg hente pointene i forbedømmelsen/symmetrirunden Så nu var det vigtigt at det gik godt!
Det sjove her var at pigerne lige pludselig alle stod i deres Bling bikiner

Jeg rystede på hovdet og gjorde som der står i reglerne, jeg beholdt min sorte bikini på! Noget andet var at pigerne også poserede som man gør i Body Fitness!
Hvorfor så overhovedet skille de 2 klasser ad?
Lige et eksempel:
Til at starte med hev dommerne Islændingene frem først, men den danske dommer havde forinden forklaret mig at det var meget normalt at landet der afholdt mesterskabet fremhævede deres atleter først så det skulle jeg bare tage helt roligt.
Det gjorde jeg så...
Her står vi så top 4:
Efter symmetrirunden var jeg lidt forvirret, men Rune forsikrede mig om at han (hvis han skulle være helt ærlig) klart mente at jeg var i top 3
Kort tid efter er det så tid til concept II - får hevet en tid hjem på 1:49,5 hvilket rakte til en 2. plads. Jeg havde som sagt under ingen omstændigheder regnet med at kunne tage Aslaug i denne runde - hun er og bliver ekspert på den maskine! Hun er så også lige 20 cm. højere end mig og hendes tid var 1.41.
Fik det ekstremt dårligt bagefter - helt sikkert pga. af jeg forinden forebedømmelsen var blevet fyldt pænt op med kulhydrater. Jeg havde sure opstød og alt det jeg havde indtaget sad øverst oppe i spiserøret
Jeg smed mig i opvarmningsrummet med min jakke over og lå ubevægelig i næsten 1 time, kun afbrudt af min pludselig opståede hoste, idet mine bronkier/lunger var blevet presset maks. under rorunden!
Jeg gik på et tidspunkt ud på toilettet for at overveje om jeg muligvis skulle kaste op eller hvad jeg lige skulle...
Jeg tror jeg sad der i 10 min. indtil jeg besluttede mig for at gå ind og ligge igen!
Efter en time fik jeg det en del bedre og fik snakket lidt med en af Body Fitness pigerne som også lå og slappede af.
Senere begyndte bodybuildernes finale klasser og da jeg havde en del ventetid gik Rune og jeg tilbage til Hotellet for lige at lægge lidt mere farve på, de andre var temmelig mørke og jeg ville ikke skille mig ud i finalen.
En mørkere version:
Da vi endelig nåede finalen blev vi kåret og atlet nummer 6. blev råbt op osv., da vi kom til nr. 3 blev Madeleine fra Norge råbt op og jeg indså at jeg som min. var nr. 2
Jeg stod tilbage på scenen sammen med Aslaug og dommerne trak pinen i lang drag

Aslaug tog mig i hånden og så meget sejrssikker ud! Jeg tænkte at jeg er ganske tilfreds med at ende som nr. 2 da jeg blev nr. 4 sidste år - de råbte så navnet Aslaug op!
Fuldstændig overvældet og glad kan jeg konstatere at jeg endte som Nordisk Mester 08! Det forekom mig vildt urealistisk - det havde jeg ikke troet inden vi tog afsted! Men nu her efter 14 dage har jeg fået tænkt det godt igennem og nu føles det egentligt meget godt
Det eneste der ærger mig er hvad så nu? Jeg kan ikke opnå noget højere indenfor AF

Det kunne have været sjovt at deltage i et europamesterskab eller Verdensmesterskab, men hvem ved en dag

måske de øvrige lande får en øjenåbner for denne konkurrence!