Jeg lovede at uploade et langt og spændende indlæg, så her er det. Forsyn jer med proteinshakes, anabolske popcorn samt andre lækkerier, og læn jer tilbage til dagens fortælling, denne gang med et historisk perspektiv. Lad mig tage jer på en rejse tilbage til starten er 1960'erne, en tid med gnidninger mellem USA og Sovjet som nær havde started 3. verdenskrig, men som dog blev undviget i sidste øjeblik.
Hvis I har spørgsmål eller kommentarer skal i være velkomne til at kommenterer.
ENJOYCubakrisenIndholdIndledning___________________________________________________________________
Forløbet optil Cubakrisen_______________________________________________________
Castros fremkommen__________________________________________________________
Svinebugtsaffæren____________________________________________________________
Cubakrisen og forholdet mellem USA og Sovjet umiddelbart efter______________________
Cubakrisen___________________________________________________________________
Forholdet mellem USA og Sovjet umiddelbart efter Cubakrisen________________________
Alvorligheden af en atomkrig, og betydningen af nukleare våben for supermagterne______
Konklusion ___________________________________________________________________
Litteraturliste_________________________________________________________________
Bilag_________________________________________________________________________
Afsnit 1______________________________________________________________________
Afsnit 2______________________________________________________________________
Afsnit 3______________________________________________________________________
Afsnit 4______________________________________________________________________
Afsnit 5______________________________________________________________________
_____________________________________________________________________________________________________________IndledningI Oktober 1962 befandt USA’s militær sig i ’Defcon 2’[1] for første gang i verdenshistorien, kun ét skridt fra atomkrig. Amerikanske invasionsstyrker var klargjort alt imens atomvåben stod klar til lands, til vands og i luften. Målet var Cuba, en lille ø blot 140 kilometer fra USA’s kyst, som var omringet af hundredevis af amerikanske skibe, knap tusind fly og over 100.000 amerikanske soldater. På Cuba ventede en russisk hær på 42.000 mand, hvilket var langt over hvad Præsident John Francis Kennedy havde forestillet sig, bevæbnet med adskillige nukleare bomber og sprænghoveder. Amerikanske Polaris-ubåde styrede mod Sovjetiske farvande, hver af dem med nukleare raketter hvis sprængkraft hver især var større end alle eksplosiver anvendt under 2. verdenskrig tilsammen. Præsident Kennedy var under alle omstændigheder kun inden for 90 sekunders rækkevidde af to militæransatte som var i besiddelse af koderne der kunne starte en atomkrig. Verden har aldrig før været tættere på 3. verdenskrig, og der herskede ingen tvivl om at en sådan krig ville blive en atomkrig, hvor hver af de to supermagter havde nok atomvåben til at udslette hinanden, og tage det meste af verden med sig. Der herskede en så stor spænding mellem de to supermagter at en potentiel risiko var dannet, for at krigens udbrud kunne være forårsaget af en misforståelse, en fejltagelse eller sågar et uheld.
Jeg vil i denne opgave redegøre for forløbet optil og under Cubakrisen, samt redegøre for forholdet mellem henholdsvis USA, Cuba og Sovjetunionen. Jeg vil kort forklare seriøsiteten af en atomkrig og hvilken betydning nukleare våben havde for de to supermagter.
[1]:Kort for Defense Readiness Condition. Deles ind i fem niveauer hvor 5 er normal militærberedskab og 1 er krig.
_____________________________________________________________________________________________________________Forløbet optil CubakrisenCastros fremkommenFør den Cubanske revolution fandt sted sad diktatoren Fulgencio Batista på magten og var officielt valgt som præsident fra årene 1940-1944. I 1944 tabte han valget men overtog igen magten på Cuba i 1952 [2] og praktiserede en korrupt styreform under tæt samarbejde med den amerikanske mafia. Ud over det havde han også et tæt sammenarbejde med USA og sammen tjente de styrtende da Cuba i 1950’erne blev et populært feriested for den amerikanske overklasse. Amerikanske ejendomsmæglere, gangstere og hotelejere fik stor avance ved investeringer, hvilket var en stor modsætning til majoriteten af den cubanske befolkning som udgjorde underklassen. Batista var derfor meget upopulær blandt den Cubanske underklasse og der havde under hele sin magtperiode eksisteret modstandsbevægelser. I spidsen af en af disse stod Fidel Castro som var stor modstander af Batistas styre. I 1959 [3] lykkedes det ham, med hjælp fra hans bror Raul Castro og Ernesto Guevara, at vælte Batista. Som en konsekvens af dette flygtede den Cubanske mellem- og overklasse til Florida, og Castro blev udnævn til premierminister. Efterfølgende blev forholdet mellem Cuba og USA forværret grundet Castros måde at regere på, hvilket blev anset som værende kommunistisk. Derfor boykottede USA en stor del af den sukkerhandel de før havde haft med Cuba, hvilket gik hårdt ud over landets økonomi. Cuba var derfor nødsaget til at indgå samarbejde andetsteds og lavede en aftale med Rusland [4]. Eftersom Sovjet var USA’s største fjende anså de Cubas sammenarbejde med sovjet som en stor trussel. De ønskede at få Cuba tilbage og få væltet Castro af tronen.
[2]: Chrisp, Peter: Cubakrisen Side 13
[3]: Chrisp, Peter: Cubakrisen Side 15
[4]: Chrisp, Peter: Cubakrisen Side 15
SvinebugtsaffærenUSA ville meget gerne invadere Cuba men det måtte for alt i verden ikke ligne et militært angreb fra USA rettet mod Cuba. USA tænkte derfor at det kunne være smart at bruge eksilcubanere som tropper og til at starte et oprør i Cuba som kunne vælte Castro. CIA påbegyndte derfor en militær oplæring af eksilcubanerne og forsynede dem med våben.
Da de eksilcubanske tropper var rykket ind stod Cuba klar og inden for 72 timer havde de ’kommunistiske’ [5] revolutionære dræbt 200 eksilcubanere og tilfangetaget 1200 hvilket USA måtte betragte det som et nederlag.
[5]: Det var først i 1965 at Castro åbenlyst bekendte sig som kommunist.
_____________________________________________________________________________________________________________Cubakrisen og forholdet mellem USA og Sovjet umiddelbart efterCubakrisenI juli 1962 blev 85 skibe deporteret fra Rusland. Tilsammen fragtede de 60 ballistiske missiler, jetfly samt 40.000 tropper [6]. Destinationen var, selv for kaptajnen, hemmeligholdt, men det skulle senere vise sig at være Cuba. Sovjet havde besluttet at opstille nukleare missiler på Cubas kyst så de havde mulighed for at svare igen i tilfælde af at amerikanerne besluttede sig for at afsende deres nukleare missiler stationeret i Tyrkiet. I takt med at skibene nærmede sig det caribiske hav voksede interessen fra amerikanske spionfly, som holdt nøje øje med skibene. De havde ingen ide om hvad de fragtede eftersom lasten var dækket med præsendinger. Da skibene nåede Cuba og lastede af konkluderede et hold af amerikanske billedanalytikere at kassernes indhold var jetfly, militærbåde og militærkøretøjer – altså våben til Cuba. Der var endnu ikke fotografisk evidens for fragt af nukleare missiller da Rusland var meget påpasselige med transport af disse. Da de var blevet aflastet i Cubas havn blev de monteret på anhængere og transporteret længere ind i Cuba.
I mellemtiden fløj et amerikansk spionfly i en højde af 22 kilometer. Flyet var i stand til at tage billeder og kunne se selv små detaljer, såsom tropper og dækaftryk. Flyet fotograferede lastbiler med 30 meter lange anhængere [7] og returnerede derefter tilbage til Amerika for at få billederne analyseret. De næste tre uger var der skyet over Cuba hvilket umuliggjorde fotografering fra spionflyets funktionshøjde. Dette gav Rusland tid til at opstille affyringsramper i kampdygtige formationer uden at blive opdaget.
D. 29. august 1962 var skyerne forsvundet og et amerikansk spionfly udsendt. Der bliver taget billeder af hvad der lignede russiske våbenopstillinger som blev sendt tilbage til Amerika til analyse. Det viste sig at opstillingerne var i stand til at affyre anti-spionfly missiller hvilket, efter amerikanernes mening, indikererede at de gemte noget langt større. D 14 Oktober 1962 blev endnu et spionfly sendt ud og fotograferer to 30 meter lange objekter. Billedanalytikerne kom alle frem til samme konklusion:
Sovjetiske SS-4 Medium Range Balistic Missils [8]. I tiden optil D. 16. oktober blev der fundet flere nukleare missiller og nyheden blev sendt til det hvide hus i Washington for at berette Præsident Kennedy.
Præsident Kennedy samlede øjeblikkeligt en krisegruppe der skulle tage stilling til hvordan USA skulle reagerer.
Det blev foreslået at bombe de Sovjetiske affyringsformationer før de blev kampdygtige eftersom det ikke kunne garanteres at ødelægge dem før de ville affyre missilerne på Cuba som gengældelse, hvis bombardementet blev igangsat når de var blevet kampdygtige [9].
Krisegruppen blev enige om at danne en blokade rundt om Cuba hvilket fremprovokerede bekymring hos den Russiske premierminister Khrusjtjov. Khrusjtjov indså at en invasion af Cuba var sandsynlig og sendte derfor to breve til Kennedy, hvor der i det første blev krævet at USA ikke invaderede Cuba, og i det andet at USA skulle trække deres nukleare raketter tilbage fra Tyrkiet. Kennedy valgte at ignorerer det andet brev men forsikrede Rusland om at han ikke ville invaderer Cuba, eftersom en atomkrig var sandsynlig.
Dog forberedte Kennedy både skibe, fly og i alt 500.000 [10] amerikanske soldater i tilfælde af at en invasion af Cuba skulle blive en realitet. Kort tid efter blev Kennedy og hans kriseråd meddelt at mindst ét af de nukleare missiler var klargjort og kunne affyres til hver en tid.
D. 22. oktober holdt John Francis Kennedy en tale for USA, hvor han klargjorde situationen [11]. Kennedys tale gav ekko over alt I verden, og situationens alvorlighed var nu offentliggjort. Amerikas Strategiske Luftvåben befinder sig nu i Defcon 3.
Blokaden af Cuba var igangsat og to russiske skibe havde retning mod blokadelinjen. Mellem dem befandt sig en russisk ubåd bevæbnet med en nuklear torpedo. Kriserådet var klar over ubådens tilstedeværelse og diskuterede hvorvidt de skulle angribe den. Senere opdagede amerikanske krigsskibe at ubåden havde brudt vandets overflade, og derfor kunne forberede et angreb. Herefter blev Amerikas forsvarstilstand hævet til Defcon 2. John Francis Kennedy har senere udtalt at dette var det mest kritiske punkt under Cubakrisen. Næsten 60 bombefly lastet med atomvåben blev sendt i luften og forblev der døgnet rundt, bombefly på jorden blev lastet med nukleare- og termonukleare våben og klargjort til letning. Alle fly havde sågar fået et specifikt mål at tilintetgøre. I sidste øjeblik modtog ubåden ordre om at dreje 180 grader og sejle tilbage, og nåede dermed ikke at krydse grænsen. Det er værd at bemærke at kriserådet havde været tvunget til at angribe ubåden hvis den havde krydset grænsen, og derved startet 3. verdenskrig.
I perioden mellem d. 25. og 26. oktober forbliver Amerika ved Defcon 2 [12] .
D. 26. oktober blev de ansvarlige for de nukleare misiler på Cuba beordret at klargøre dem yderligere så de kunne affyres inden for 2 timer, frem for 5. Sovjet reagerede stadig ikke på tilstedeværelsen af amerikanske spionfly men de russiske militæransvarlige på Cuba mente ikke det var acceptabelt at indtrænge deres luftrum. Uden at havet modtaget ordre bliver et amerikansk spionfly skudt ned og piloten dræbt.
D. 27. oktober, dagen efter nedskydningen af spionflyet, nåede nyheden Kennedy og hans kriseråd. Militærrepræsentanten insistererede på at besvare handlingen og iværksatte en bombning og efterfølgende invasion af Cuba som skulle påbegyndes dagen efter [13]. Kennedy havde nu kun få timer til at forhindre en 3. verdenskrig og valgte at arrangerer et møde mellem sin bror, Robert Francis Kennedy og den Russiske Ambassadør Anatoly Dobrynin i håbet om en diplomatisk løsning. De indgik et kompromis som lød at Sovjet øjeblikkeligt ville fjerne deres misiler fra Cuba på bekostning af at Amerika samtidig ville fjerne blokaden og love ikke at invaderer Cuba. Som en afrunding på aftalen tilbød Kennedy’erne af fjerne deres nukleare misiler fra Tyrkiet, såfremt at deres handling ville forblive hemmeligholdt. Denne aftale accepterede Dobrynin og en 3. verdenskrig var undgået.
[6] Defcon 2 - Dokumentar
[7] Defcon 2 - Dokumentar
[8] Nukleart mellemlangdistancemissil med en rækkevidde på 2080km
http://rvsn.com.ua/en/exibitions/missil ... -4_sandal/[9] Bilag afsnit 1
[10] Defcon 2 - Dokumentar
[11] Et uddrag af talen kan læses i bilag afsnit 2.
[12] I disse dage bliver der lagt strategier for hvordan og i hvilket omfang et offensivt angreb ville se ud. Jeg referer her til bilag afsnit 3 for en mere udførlig forklaring.
Forholdet mellem USA og Sovjet umiddelbart efter CubakrisenKrisens diplomatiske løsning lettede en del bekymring fra begge supermagter. De var begge klar over seriøsiteten af den situation de havde sat hinanden i og hvor katastrofale følgerne kunne have været. Præsident Kennedy havde udviklet sig fra en mand der ikke tøvede med at udvise militær handlekraft, som under svinebugtsaffæren, til en mand der ønskede at handle diplomatisk, som han viste under Cubakrisen.
Et af supermagternes første skridt efter Cubakrisen var at iværksætte en telefonlinje [14] så de kunne kontakte hinanden uden ventetid hvis der skulle opstå problemer, frem for at sende breve, hvilket de før havde gjort. Forholdet mellem USA og Sovjet kunne derfor betragtes som godt, i forhold til hvad det før havde været, eftersom begge ledere havde lært af deres forhenværende situation. D. 25. juli 1963 underskrev Khrusjtjov en traktat [15] som forbød atomprøvesprængninger i atmosfæren, hvilket også skilter at begge parter ønskede fred.
Kennedy og Khrusjtjov havde arbejdet på et bedre forhold mellem Sovjet og USA, hvilket også kunne diskuteres at have været succesfuldt, men udviklingen stoppede brat efter John Francis Kennedys død d. 22. november 1963 og Khrusjtjovs afsættelse d. 14. oktober 1964. Den kolde krig blussede atter op. Blot to dage efter Khrusjtjovs afsættelse udførte Kina deres første atomprøvesprængning, og Kennedys efterfølger, Lyndon B. Johnson, iværksatte krig mod det kommunistiske Vietnam i 1965. Våbenkapløbet mellem Sovjet og USA fortsatte og i 1974 havde Sovjet overhalet USA i samlet nuklear sprængkraft [16].
[13] Defcon 2 - Dokumentar
[14] Chrisp, Peter: Cubakrisen Side 57
[15] Chrisp, Peter: Cubakrisen Side 51
[16] For et skema over udviklingen under våbenkapløbet, se bilag afsnit 4.
_____________________________________________________________________________________________________________Alvorligheden af en atomkrig, og betydningen af nukleare våben for supermagterneDet var på en frossen ø kaldet Novaya Zemlya nord for Den Aktiske Cirkel at den hidtil største menneskeskabte eksplosion fandt sted. I året 1961 rasede den kolde krig på sit hidtil højeste hvilket gav Rusland motivet til at demonstrere deres kernearsenal af evigt stigende kraft. D. 30. oktober 1961 skubbede Rusland grænserne for eksplosiv kraft ud over hvad man før havde våget at drømme om og er den dag i dag stadig indehaver af rekorden for største menneskeskabte eksplosion. Deres mesterværk bag dette fik kodenavnet ”The Tsar”.
Den rummede en sprængkraft svarende til 60 [17] millioner tons TNT, eller alle sprængstoffer anvendt under 2. verdenskrig, inklusiv de to atombomber, gange ti. Den var fire gange kraftigere end hvad amerikanerne nogensinde havde formået at lave, og 6 kamerahold var tildelt at filme begivenheden.
Det var en sejr for Sovjet at have de største våben, også selvom USA på det tidspunkt havde flest. Det kan diskuteres om denne bombe overhovedet ville have været anvendt i krig, eftersom det er mere effektivt at smide en række mindre bomber frem for én stor, men Tsar bombens detonation havde stor politisk værdi, da Sovjet havde bevist at de kunne lave de største.
Hvis en atomkrig var blevet en realitet hærskes der ikke tvivl om at det ville have endt katastrofalt. Amerika var meget overlegen når det angik samlet sprængkraft, men Sovjet var stadig i besiddelse af hvad der svarede til 200 [18] gange den mængde sprængstof der blev anvendt under 2. verdenskrig. Begge parter kunne have udryddet hinanden hvilket ville resulterer i millioner af dødsfald.
[17] Ultimates – Explosions – Tsar Bomb
_____________________________________________________________________________________________________________KonklusionUSA tjente gode penge på Cuba indtil en socialistisk revolution fandt sted. USA anså derefter Cuba som værende kommunistisk under Castros styre. De ønskede at få Cuba tilbage men fejlede i deres forsøg under svinebugtaffæren. Cuba anså Sovjet som en god samarbejdsparter og lod dem opstille ballistiske nuklearmissiler som kunne ramme USA hvis affyret. Dette træk igangsatte Cubakrisen, eftersom USA anså opstillingen som en trussel og iværksatte en blokade rundt om Cuba. En amerikansk pilot blev skudt ned over Cuba d. 26. oktober 1962 hvilket præsident Kennedys kriseråd agtede at besvare militært. Kennedy fandt i sidste øjeblik en diplomatisk løsning under et møde mellem Robert Kennedy og den Russiske ambassadør Anatoly Dobrynin som lød på at Sovjet ville fjerne deres missiler fra Cuba hvis USA lovede ikke at invaderer Cuba samt trak deres missiler tilbage fra Tyrkiet. Dette forhindrede en atomkrig. Forholdet mellem Sovjet og USA havde ændret sig fra yderst anspændt under Cubakrisen, til særdeles forbedret efter Cubakrisen. Efter krisens slutning blev en traktat underskrevet af begge supermagter som forbød atomprøvesprængninger i atmosfæren, hvilet indikerede et fælles ønske om fred. Efter Kennedys død d. 22. november 1963 og Khrusjtjovs afsættelse d. 14. oktober 1964 blussede den kolde krig atter op hvor USA bombede det kommunistiske Vietnam.
For begge parter var atomvåben en politisk udstillingsgenstand, hvilket Sovjet dominerede i 1961 da de detonerede den hidtil største.
Var en atomkrig blevet en realitet havde følgerne været katastrofale, eftersom begge supermagter havde nok sprængkraft til at udslette adskillige millioner mennesker.
[18] Se bilag afsnit 5 for kilde og en forklaring af tallet.
_____________________________________________________________________________________________________________LitteraturlisteChrisp, Peter: Cubakrisen. 1. udg. Forlaget Flachs, 2001. (Bog)
Andersen, Peter Krogh m.fl.: Den Kolde Krig. 1. udg. Bonnier Publications, 2012. (Bog)
Kühlmann, Per: Den kolde krig. 1. udg. Nordisk Forlag A.S., 1989. (Bog)
Hopkins, Michael F.: The Cold War. 1. udg. Thames and Hudson Ltd., 2011. (Bog)
Crawford, Steve: Cold War. 1. udg. The Brown Reference Group Ltd., 2009. (Bog)
Nuclear Arms Race. Udgivet af Wikipedia.
Internetadresse:http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_arms_race
Defcon 2. Instruktion: Tom Clancy. (Film)
Strategic Missile Forces museum. Udgivet af Central Museum of Armed Forces of Ukraine. Internetadresse:http://rvsn.com.ua/en/exibitions/missile_engines/icbm_ss-4_sandal/
Ultimates – Explosions – Tsar Bomb. Discovery Channel. (Film)
_____________________________________________________________________________________________________________BilagAfsnit 1Det blev i stedet besluttet at etablere et møde med den russiske udenrigsminister for at diskuterer sagen om våben tilsendt Cuba. Det blev her benægtet at der var blevet tilsendt eller befandt sig russiske våben på Cuba. Selvom Kennedy havde beviser valgte han at tie, da overraskelsen kunne komme ham til gode hvis han besluttede at igangsætte en militær aktion.
Afsnit 2“Good evening my fellow citizens.
This government, as promised, has maintained the closest surveillance of the Soviet military buildup on the island of Cuba. Within the past week unmistakable evidence has established the fact that a series of offensive missile sites is now in preparation on that imprisoned island. The purpose of these bases can be none other than to provide a nuclear stake capability against the western hemisphere. It shall be the policy of this nation to regard any nuclear missile launched in Cuba against any nation in the western hemisphere as an attack by the Soviet Union on the United States requiring a full retaliatory response upon the Soviet Union. “
Kilde:
Defcon 2. Instruktion: Tom Clancy. (Film)
Afsnit 3Der blev lagt strategier om hvordan et Amerikansk angreb- eller modangreb ville komme til at se ud. Den omtalte strategi gik under navnet ”Single Integrated Optional Plan” eller ’SIOP’, og omhandlede et omfattende nukleart angreb, ikke kun imod Sovjet, men hele den kommunistiske verden. Strategien lød, at Amerika, i et og samme øjeblik, ville affyre samtlige atomvåben, nukleare samt termonukleare misiler, bomber og torpedoer som ville resulterer i ét stort angreb af ufatteligt omfang i håbet om at udrydde og eliminerer chancerne for ethvert modangreb.
Afsnit 4Nedenstående skema viser udviklingen under våbenkapløbet mellem Sovjet og USA. Det ses at begge parter udvider deres kapacitet men at Sovjet overhaler USA i samlet sprængkraft (Megatonnage [19]) i 1974.
Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_arms_race[19] Megatonnage (MT) – Mega betyder 1.000.000, tons er en vægtenhed. Sammen repræsenterer de en energiladning svarende til tallets vægt i TNT. Eksempelvis vil 60MT svare til 60.000.000 tons TNT.
Afsnit 5Ifølge Wikipedia og Discovery Channel havde Tsar Bomben en sprængkraft på 60MT (Megatons), hvilket var 10 gange mere end alle eksplosiver anvendt under 2. verdenskrig. Derfor må eksplosiverne anvendt under 2. verdenskrig være 6MT. Det fremgår i skemaet fra afsnit 4 at Sovjet i 1964 var i besiddelse af 1.000MT, altså knap 200 gange eksplosiverne anvendt under 2. verdenskrig.
Kilder:
Tsar Bomba. Udgivet af Wikipedia. Internetadresse:
http://en.wikipedia.org/wiki/Tsar_BombaUltimates – Explosions – Tsar Bomb. Discovery Channel. (Film)