Karl Æg skrev:Og her mener jeg problemet opstår. Mig bekendt er det nemlig slet ikke så lige til at opdage asteroider, da de ikke afgiver ret meget lys. Men jeg er absolut ikke kyndig i området, og vil da håbe jeg husker fejl.
Et netværk af teleskoper afsøger konstant himmelrummet for små asteroider, men alligevel dukker der pludselig en op som vi ikke fik fanget.
Man er meget opmærksom på problemet, men de er svære at lokalisere.
Jeg vil henvise til følgende artikel:
Af Bjørn Franck Jørgensen, IMAX Tycho Brahe Planetarium
16/10 2004
I slutningen af forrige måned passerede asteroiden 4179-Toutatis Jorden. Det gør den hvert fjerde år.
Denne gang skete det i en afstand på godt 1,5 mio. km. Det er omkring fire gange så langt væk som Månen. Selv om passagen skabte en del opmærksomhed, var en anden småplanet væsentlig tættere på Jorden otte dage tidligere. Et nyopdaget objekt, 2004-ST26, passerede i en afstand svarende til Månens.
Konsekvensen af et sammenstød med den flere kilometer store Toutatis ville dog være dramatisk og af global dimension, mens 2004-ST26 med en diameter på omkring 25 meter 'kun' ville udrette lokale skader.
Hver dag lander omkring 100 tons interplanetarisk materiale på Jordens overflade. Det meste består af støv og små partikler, der frigives fra kometkerner. Større objekter er kollisionsfragmenter fra asteroider, der ramlede sammen for milliarder af år siden.
Der går gennemsnitligt 100 år mellem, at et 50-60 meter stort sten- eller jernholdigt fragment rammer Jorden. Sker nedslaget på land, vil det medføre en lokal katastrofe, mens et nedslag til havs vil skabe flodbølger, der medfører omfattende ødelæggelser i byer langs lavtliggende kystområder.
Med nogle få tusinde års intervaller rammes Jorden af objekter med diametre større end 1 km. Her er skaderne globale - specielt hvis objektet rammer landjorden.
Materialet fra nedslaget vil i første omgang udvikle tusindvis af skovbrande. Støv vil spredes i atmosfæren, reagere med luftens fugtighed og skabe syreregn, der vil ødelægge store dele af Jordens planteliv. En reduktion af sollyset vil medføre ændrede klimazoner og kræve flytning af de fødevareproducerende afgrøder. Konsekvensen vil være en udbredt mangel på fødevarer.
Der foregår for tiden en omfattende søgning efter asteroider, der har baner i det indre Solsystem, hvor også Jorden har sin bane.
Hver eneste uge findes nye objekter, og med jævne mellemrum kommer meldinger om asteroider, der passerer tæt forbi Jorden. Oplysningerne kommer efter observationer og beregninger af en omtrentlig bane. Ligger Jorden i nærheden af denne bane, vil der normalt være skærpet opmærksomhed, indtil mere omhyggelige beregninger præciserer banen og sandsynligvis afblæser alarmen.
Det betyder dog ikke, at man glemmer objekterne, for deres baner ændres hele tiden. Derfor holdes øje med hver eneste asteroide.
Man kender til dato knap 650 asteroider, der kommer så tæt på Jordens bane, og som har en sådan størrelse, at de engang i fremtiden kan medføre risiko ved et sammenstød. Formentlig vil det vise sig, at der findes dobbelt så mange - så der går endnu nogle år, før der kan gøres status over, om dette naturfænomen er noget, vi skal bekymre os om.