Bruger login







Ugen der gik, uge 11, 2019
Apropos og dødløft!

Tilbudsguide, uge 12, 2019
Kalvemedister og mørk chokolade

Ugen der gik, uge 10, 2019
Arnold Classic 2019 og six pack!

Tilbudsguide, uge 11, 2019
Æg, kylling og jordbær!


Statistik

Vi har 55436 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er D97

Vores medlemmer har i alt skrevet 2026325 indlæg i 86500 emner

29 nye indlæg i dag


Online
I alt: 494
Medlemmer: 13
Skjulte: 1
Gæster: 480

Følg bodybuilding.dk på

APROPOS

Livsvilkårssygdomme
Livsvilkårssygdomme
Poul Haacker | Dato: 16. maj 2012, 18:20

 

Don’t blog in anger!
 
Jeg bryder det princip og bruger vredens galde som blæk i dag.
Det der udløste min vrede var en artikel i Politiken om sundhedens sociale slagside. De højtuddannede socialt stærke mobbede nu de usunde lavtuddannede ifølge artiklen.
Jeg har aldrig mødt denne udbredte mobbekultur. Har i set en horde Arkitekter og Cand. Politer der valfarter mellem hjerteafdelinger på danske sygehuse, for at mobbe de overvægtige patienter?
Personligt har jeg aldrig været til et middagsselskab, hvor værten ikke bragte dessert ud til Trine på 135 kg. Jeg har derimod oplevet decideret chikane, når jeg sagde nej tak til dessert, øl eller cancerkartofler (pomfritter).  Jeg har utallige gange sagt nej tak til en ekstra portion kage, og blevet spurgt mere end en gang til, om jeg var sikker!
 
 
For lige at bakke tilbage til artiklen og Professor Bente Klarlunds budskab: ”…. kunne et skridt i den rigtige retning være at skifte begrebet livsstilssygdomme ud med betegnelsen livsvilkårssygdomme. Det ville efter hendes mening være mere solidarisk, fordi deri ligger også, at sociale og etniske forhold kan spille en rolle.”.
Hvis vi vælger at skifte livsstilssygdom ud med livsvilkårssygdom kommunikerer vi implicit at livsvilkårene forhindrer en sund livsstil og det er løgn. En sund livsstil er oftest billigere. Cyklen er billigere end bussen og blomkål er billigere end burgere. 
 
Derudover er de dage ovre hvor de lavere klasser arbejdede mest. Nu er det direktøren der arbejder 60 timer i en stille uge. Kassedamen tager hjem efter 37. Alligevel er det direktøren der løber marathonløb i sin fritid…. Hvordan kan det være?
 
»Konsekvensen bliver et sundhedsvæsen, som der rives og flås i fra alle kanter. At vi får svært ved at få den brede debat om problemet. Og at det bliver vanskeligere at få folk ud af den usunde livsstil, for de gider ikke høre på det eller forskanser sig i Kim Larsen-skyttegraven om, at andre skal blande sig uden om rygning«.
 
 
Man kan forskanse sig alt hvad man vil, men fakta er klare, rygningen ender sandsynligvis med at være dødsårsagen og din overvægt ødelægger din livskvalitet på kort sigt og dit helbred på langt sigt.
 
 
Måske handler det om at motion, sund kost og træning fører til succes her i livet?
 
I selvsamme politiken læser jeg at motion og højt kondital i ungdommen, giver dig et forspring for livet:
”Hun mener, at det omfattende studie dokumenterer, at motion synes at fremme læring, fordi fysisk træning påvirker hjernens plasticitet og dermed forbedrer muligheden for at styrke indlæringsevnen.”
 
Så måske har en sund livsstil ført til en højere status, frem for at en lav status leder til usund livsstil?
”Investering i motion trækker renter langt op til 50-års alderen, hvor man kan se markante forskelle. Personer med en aktiv ungdom bag sig har bedre uddannelser og tjener mere end deres mere passive jævnaldrende.”
 
Måske vi skulle stoppe med at umyndiggøre de inaktive i lavere sociale lag ved at kalde deres livsstils valg for livsvilkår. Fakta er at en sundere livsstil er praktisk mulig for denne gruppe. De har endda mere tid til motion end højere sociale lag. En sund livsstil vil de kunne give videre til deres børn og dermed give dem et forspring for livet! 
 
Jeg er overbevist om at Bente Klarlund skriver hvad hun gør i bedste mening, men denne befolkningsgruppe har ikke brug for flere dårlige undskyldninger. De har brug for jogging og jordskokker.
I stedet for at ynke denne gruppe, skulle vi måske se på hvordan vi gør dem motiverede for at træne og at spise sundt. Det er måske ikke så underligt at de højtuddannede, der står bag budskaberne om sundhed, ikke kan kommunikere til de lavere sociale lag. De kan ikke tale med mennesker der er så anderledes end dem selv.
Indtil vi lærer at tale til de lavtuddannede, går de og deres børn glip af fordelene ved træning og sund kost. Problemet er ikke en social slagside, det er en social kommunikationskløft, og ynk over for mennesker i andre sociale klasser end en selv er ikke løsningen.


Synspunkterne der præsenteres i dette indlæg tilhører forfatteren og afspejler ikke nødvendigvis synspunkter tilhørende bodybuilding.dk

Kommentarer


Et andet tema i dag. Sundhedsdebat og ynk. Jeg glæder mig til a thøre jeres komentarer til spårgsmålene jeg trækker frem.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Godt skrevet! Jeg ville elske at diskutere dine pointer, men er desværre enig.
Brugeravatar
Administrator
 
Indlæg: 8990
Tilmeldt: 13. mar 2007, 21:51
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Et overskud af tid er ikke det samme som et overskud til at dyrke motion eller spise sundt. Hvis man indgående kender de mennesker som har lave indkomster, er løseligt tilknyttet arbejdsmarkedet, ringe netværk, psykiske problemer, helbredsmæssige skavanker, misbrug, ingen uddannelse, nederlag i rygsækken, ingen selvtillid, under middel intelligens, mugne familierelationer mv. så
vil man vide at der er udfordringer nok for de mennesker som af forskellige årsager ikke har klaret skærene her i tilværelsen super godt. Prioriteterne for jer derude ville nok også ligge ganske anderledes hvis I havde problemer af ovennævnte karakter. Der er ofte ikke mentalt overskud til at hverken prioritere problemer indbyrdes eller angribe dem på en fornuftig måde når flere områder af livet er skudt ned.
Jeg er enig i at man ikke skal ynke folk og give dem flere undskyldninger, men man skal motivere og være inkluderende i stedet for at marginalisere og lange ud efter folk som (næsten) ligger ned.
Hvor mange kender du i de laveste socialgrupper som bare kan tage sig sammen fordi de har så meget tid at gøre godt med ? Hvordan vil du motivere ?
Jeg kan love dig for at tør kylling, brocolli og løbetur om morgenen smager ekstra surt når du hæver din usle lille fakta-jobprøvnings-hyre og ikke snakker med din voldelige far og kun sjældent med din alkoholiske mor og alle dine venner er sociale bedragere og har mere udbetalt end dig og du kommer hjem til 2 unger kl 21 når fakta lukker.
Lad os bare sige "tid" er relativt
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Tiden er der. Hvis du læser artiklen får de det til at lyde som om, man ikke kan træne fordi man er i en lavere social gruppe. De taler ikke om alle de faktorer som du omtaler men kun on uddannelsesstatus og social status.

Derudover er denne del af dit indlæg meget tæt på den klassiske stråmandsargumentation:
Hvor mange kender du i de laveste socialgrupper som bare kan tage sig sammen fordi de har så meget tid at gøre godt med ?

Jeg taler ikke om de laveste socialgrupper, det gør du. Jeg taler om at hvis ikek man har en videregående uddannelse, så er man nærmest pr definition ude af stand til at træne fordi livet er hårdt.

Jeg har i mit liv mødt utallige hjemmehjælpere der systematisk kneppede deres helbred. Jeg har mødt mange livreddere der gjorde det samme, mange postbude der gjorde det samme, mange fabriksarbejdere der gjorde det samme. Ingen af dem havde misbrugsproblemer og jeg har svært ved at tro at de alle sammen gik grædende i seng fordi deres far havde strafkneppet dem analt da de var 4.

Jeg siger løsningen er motivation, og jeg har selv i mit arbejde som personlig træner og fitness instruktør hjulpet mange mennesker i gang. Jeg tror ikke jeg har løsningen for en gigantisk samfundsgruppe som helhed. Jeg ved dog at ynk og ignorante forklaringsmodeller ikke hjælper.

Det er fint billede du maler, men det forklarer ikke hvorfor mine kolleger på fabrikken der tjente +30.000 om måneden levede usundt? Hvorfor der var en overvægt at svært overvægtige og rygere i gruppen af livreddere der tjente 27-30.000, hvorfor postbudene røg og ikke spiste noget sundere end røde pølser. Hvorfor mine kolleger i hjemmeplejen ikke gad at spise jorbær med mælk og sukker en varm sommerdag, da jeg valgte at give jorbær i stedet for kage, da jeg skulle på ferie.

Jeg ved der kan være grimme historier bag visse menneskers livsvalg, men jeg nægter at tro på de alle har været igennem noget grimt.

Jeg tror til gengæld informationen til dem hr været lort, deres forældre og skolens idrætsundervisning har svigtet da de skulle lære at lege og at motion er sjovt. Derudover har den offentlige sundhedsdebat været for mange løftede pegefingre og for lidt lækker sund mad.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Peter: nu er det heldigvis ikke sådan, at folk i socialgruppe 3-5 konsekvent oplever vold og incest.
Brugeravatar
Moderator
 
Indlæg: 15065
Tilmeldt: 26. maj 2005, 23:14
Geografisk sted: Østerbro
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Fint indlæg Poul og du sammenfatter egentlig mange af de tanker jeg gjorde mig, da jeg selv læste artiklen,

Mht. børn og idræt er det særligt interessant i en tid, hvor den danske folkeskole er udsat for besparelser og hvor undervisningstimerne er prioriteret benhårdt. Vigtigheden af idræt i forhold til indlæring kan tilsyneladende ikke overvurderes; det har flere undersøgelser vist efterhånden påpeget. Det er dog sværere at argumentere for end en ekstra matematiktime.

En benhård økonomisk analyse kunne være interessant. Skal man sørge for alle børn lave et minimum af idræt ved at sikre, at det sker i skoleregi eller kunne en model være, at de elever, hvis forældre måske ikke har så høj en indkomst får finansiel støtte til kontigent og udstyr til den idræt de gerne vil gå til (måske er det i forvejen sådan - ved jeg faktisk ikke).
Brugeravatar
Moderator
 
Indlæg: 21950
Tilmeldt: 9. jan 2005, 13:00
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: Unifitness
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Vi har allerede massiv kommunal støtte til idrætsforeninger og tipsmidlerne til idrætten, så jeg har svært ved at tro flere penge er svaret. En debat som denne på samfundsplan kan måske føre til løsninger. Jeg tror ikke på Livsvilkårssygdomme som en løsningsmodel, da man ikke partout er ude af stand til at lave en billig og sund sammenkogt ret, fordi man ikke har en videregående uddannelse.

Jeg håber vi har nogle kommunikationsmodeller og løsninger på problmet, da det er for ærgerligt at store dele af befolkningen går glip af glæderne ved motion og energikicket fra sund lækker kost. Min smukke kone har lige lavet fiskesuppe her til aften og jeg supplerede med en lammesteg og kogte grøntsager. Jeg har svært ved at forestille mig noget med bedre end det til aftensmad, og kostede mindre end en god pizza fra den lokale tyrkisk/italinske pizza pusher :)
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Ja, det er støtte direkte til klubberne. Bloktilskud om man vil. Jeg tænker på målrettet tilskud til de svageste, da eleverne fra middelklassen og op nok ikke har de samme problemer med at blive kørt, få udstyr mm.. Men nu udtaler om noget, hvor jeg egentlig ikke reelt ved hvad de nuværende muligheder for støtte er.

Ja, men igen kunne fristes til at sige, at skolen bør få en central plads. Børnene bør lære om glæderne ved motion og sund kost samt de evt. konsekvenser ved ikke at leve forholdsvis sundt.
Brugeravatar
Moderator
 
Indlæg: 21950
Tilmeldt: 9. jan 2005, 13:00
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: Unifitness
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Det skal forøvrigt siges at jeg i min barndom har nok faktorer af dem du nævner til at jeg kunne kvalificere mig til at så et "fik livsvilkårssygdomme" kort. Jeg har modsat mine søskende bare altid trænet og tænkt på mad siden jeg var 13. Jeg falder dog udenfor, fordi jeg nu i tredje forsøg, er på vej mod en videregående uddannelse (BA om et halvt år) og har ambitioner om mere.
Derudover har jeg nære familimedlemmer, der har haft både stof/alkoholproblemer og lever med psykiske sygdomme. Jeg er ikke et elitært menneske der sidder i et elfenbebenstårn og dømmer andre, jeg tror bare på andre løsninger end dem der foreslås i artiklen.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Poul --- Jeg tror en de mennesker du taler om postbudet, hjemmehjælperen mv. ganske simpelt har andre prioriteringer end kost og motion. Heraf en del velinformerede mennesker ditto, de er pisseligeglade med dine jordbær med mælk. De kunne da godt spise sundere og ryge mindre, de ved endda nogenlunde hvordan de skal gøre det, men de GIDER ikke fordi deres verden er fyldt med andre ting de finder vigtigere end at bringe de ofre der skal til for at blive sundere. Mennesker kan sagtens træffe velinformerede dårlige beslutninger - det gør jeg selv tit. Der findes bare, som nævnt i 1. indlæg, en gruppe af mennesker hvis størrelse vi ikke skal diskutere her som har umådeligt svært ved at se kost og motion på en top 20 over deres mest presserende problemer fordi det vitterligt ikke er det, og her kan man snakke om livsvilkår.

Jeg er helt enig i, at det dårlige undskyldninger fra helvede at tale om at livsvilkår fratager personligt ansvar fra de ganske almindelige mennesker du nævner.

Hvordan kan man iøvrigt ikke være informeret om sund kost og motion - jeg synes da man nærmest bliver bombarderet på tv-fronten med feelgood programmer om lyksalighederne ved at tabe sig, ikke at ryge og bevæge sig ?



Juice --- Er det ikke obligatorisk for alt under en magistergrad ?
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



...
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



måske har du ret? Jeg var priviligeret ved at bo på Frederiksberg, så jeg cyklede bare selv til træning i basketballklubben og gik med aviser så jeg havde råd til basketball støvler og badmintonketcher. De klubber jeg gik i havde lave kontingente,r så det kunne min mor klare at betale.
Tennis var der ikke råd til da kontingentet var for højt, men jeg var nok ikke blevet til den nye Kenneth Carlsen alligevel.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det kræver ingen prioriteringer at spise de gratis jorbær man blev tilbudt. Det er lige så let at tage en færdigret med pasta og grøntsager som en peperoni lover frysepizza. Havregryn koster mindre end frosties, osv osv..
Kost og motion behøver ike være en høj prioritet, for det kan let integreres i hverdagen. Man skal bare have lysten til det. Mit kondital var f.eks. enormt højt da jeg arbejde i hjemmeplejen, fordi jeg cyklede på arbejdet i stedet for at tage toget. Det var en 12km cykeltur der sparede mig 20minutter i forhold til det offentlige og +300kroner om måneden for buskortet.
Der er massere af sådanne valg i hverdagen, når de ikke tages kan det være en lang række årsager. 12km er langt at cykle! har man ikke en grundform og en aktiv livsstil er det ikke førstevalget. Jeg var heldig at give mig selv en "fysisk" uddannelse gennem en masse sport og motion som ung, det hjalp mig da jeg tog cykelturen den gang og når jeg vælger at motionere nu. Børnene er måske nøglen til fremtidig sundhed?
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Super spændende og interessant debat. Da jeg læste avisen derhjemme tænkte jeg netop på "Apropos".
Jeg tror i bund og grund at det handler om livssyn. Der er jo valg og fravalg overalt i livet, og efterhånden er vores samfund blevet et "klientsamfund" hvis man skal tage sociologiske briller på.
Jeg oplever personligt at det er mere mærkeligt at gå op i kost og træning end det er at drikke øl og spise chips med gutterne hver anden dag. Jeg har selv gennemgået en udvikling med vægttab, rygestop og ingen alkohol, kun fordi jeg en dag ikke kunne se meningen med det mere. Dette er ikke altid nemt for folk at forstå...
Med hensyn til klientsamfundet tænker jeg på den konformitet der er opstået i vores samfund. Det er blevet enormt nemt at forlange ydelser fra andre (offentligheden), nemt at se folk tabe sig på tv, men det er ikke ens egen skyld hvis man er fed eller ryger (vilkårenes skyld). I denne sammenhæng er der også sket noget i skoleverdenen, men det er en lang historie (er ved at skrive opgave om det). Vores samfund har netop ændret karakter, så individet kan forlange mere end det giver. Jeg syntes lidt at arbejdssituationen siger noget om det, fx. var der en arbejdssøgende fyr i debatten for noget tid siden, men han ville hellere være på overførselsindkomst, fremfor at flytte til jylland hvor der var job til ham. I samme grad oplever jeg tit folk der går til læge konstant, eller undrer sig over ondt i ryggen, mens de samtidig er totalt inaktive - handling/konsekvens! Og dette er vel at mærke ikke kun folk fra en "lav" klasse, dette er skam både akademikere og faglærte...

P.s. Jeg er ikke ultra liberal.
Brugeravatar
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. feb 2012, 16:34
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



En del af problemet ligger jo nok også i den sociale arv. Hvis ens forældre har dyrket sport og spist sund mad hele ens opvækst, så er jeg sikker på at man selv vil være tilbøjelig til at gøre det samme selv. Tidligere har sport været "forbeholdt" mere velhavende og derfor ofte veluddannede og det går jo nok lidt i generationer. Det er nok en smule søgt, men en del af sammenhængen kan vel forklares sådan.
Brugeravatar
 
Indlæg: 629
Tilmeldt: 21. jun 2011, 08:06
Geografisk sted: 5000
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Peter: Hvis folk ikke GIDER leve sundt, er det da vist temmelig absurd at snakke om livsvilkårsSYGDOMME - endsige livsVILKÅR. Her er vi ude i aktive valg/fravalg og det kræver en fuldstændig anden debat. I øvrigt indskriver du dig jo netop i Pouls paradigme og erklærer dig enig med ham ved at pointere at folk selv vælger at leve "usundt".
Brugeravatar
Moderator
 
Indlæg: 15065
Tilmeldt: 26. maj 2005, 23:14
Geografisk sted: Østerbro
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Alting kan jo reduceres til valg, det er mere vigtigt at identificere årsagerne til de dårlige valg end det er at lave den åbenlyse konstatering. Det må handle om at gøre valget også for ressourcesvage personer til det gode valg. Og der er jeg enig i at man ikke bør skabe endnu en kategori som folk belejligt kan gemme sig i, men her er det nok vigtigt ikke at skære alle folk over en kam når vi kommer til de mennesker som er samfundets bund er de ligeså forskellige som alle andre. jeg tror ikke de står på spring allesammen til at krybe i flyverskjul fordi man nu opfinder livsstilvilkårssygdomme whatevs.
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Peter: " Det må handle om at gøre valget også for ressourcesvage personer til det gode valg."
Igen, bare for at være lidt irriterende, hvem definerer så det gode valg? Er det ikke en form for homogenisering hvis man som samfund søger at "pålægge" det gode valg?
(Det bliver selvfølgelig gjort hele tiden...)
Brugeravatar
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. feb 2012, 16:34
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jo det er det da :) det handler jo om hvordan man kan hjælpe folk uden at blive formynderisk.

Det er btw MIG der definerer det gode valg
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg har bare en svag fornemmelse af at de mennesker der gerne vil hjælpes, de får hjælp og selvhjælp. Vil man noget, gør man forsøget på det. Der er jo flere tilfælde af folk der får tilbudt kostvejledning og motion på recept, men når alt kommer til alt ender de med en gastric bypass operation, der ikke ændrer deres livsstil.

Hehe, det er en dejlig demokratisk indstilling ;-) Jeg støtter op om dit gode valg!
Brugeravatar
 
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22. feb 2012, 16:34
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Det er et emne der forskes meget i indenfor sociologien, hvor det ser ud til at der findes en sammenhæng mellem bmi og social/kulturel kapital. Nogle af mine medstuderende har også fundet frem til at mange højtuddannede er undervægtige og har et højt alkohol forbrug, derfor kan man stille spørgsmål ved om forskellen er så stor. Der er dog ingen tvivl om at der er en større social sandsynlighed for overvægt, hvis man kommer fra en familie med lavere kulturelle og sociale ressourcer.
Brugeravatar
 
Indlæg: 1373
Tilmeldt: 15. jan 2010, 00:14
Geografisk sted: Aalborg
 
Træner her: Unifitness
Sportshøjskolen
SPH GYM
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



rammende apropos....

Uanset hvad vi kalder det: livsstil/vilkår kommer det ud på det samme i min optik. Ligesom man kan have den liberale holdning at folk selv må bestemme og de vil fylde krudt på tanken eller bruge weekenden på partydrugs, så må der være en erkendelse af at om uuddannede spiser råddent og ikke motionerer + grønne cecil, må det være deres valg.

Et fravalg af det sunde er også et valg, men uanset bobler min mavesyre når de "oplyste" og "bedrevidende" er fordømmende og hakker på det B.hold de ser. Det er en smålig holdning, der vidner om at, uanset uddannelse, så er denne gruppe bestemt ikke dannede.

Jeg mener det er en samfundsopgave at oplyse og handle i det omfang det er rimeligt, men man kan ikke tvangsfodre overvægtige med gode bøffer, jordskokker og selleri. Jeg synes godt en arbejdsgiver kan stille krav til ansatte sundhed, hvis det påvirker virkosmheden, men vi er trods alt ikke et totalitært styre hvor stasi lurer for at se om der gøres et ekstra greb i chipsposen.

Der hvor der bør sættes ind er ift børn og unge, der skal have inkorpereret sunde vaner i skoler/fritid, hvor forældrene måske ikke har ressourcerne til dette. Voksne kan vi ikke bestemme over.

"Lad den der er ren, kaste den første sten"

IMO er de der dømmer kun ude på at hævde sig selv og ikke hjælpe...host host...bull****

Tobias
 
Indlæg: 182
Tilmeldt: 17. apr 2009, 16:02
Geografisk sted: fynsland
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg vil indskyde at der som sådan ikke findes "rigtige" eller "forkerte" valg. At dele tingende op sort eller hvid, røver og politi, det er et kæmpe samfundsproblem som er langt mere skadeligt for det enkelte menneske, for tingende er nu langt mere nuanceret. For hvad ligger bag de enkelte handlinger og valg, og der syntes jeg Peter rammer det meget godt. Vi skal ikke stå og pege fingre af andre, for er vi "bedre" end andre? Overvægtige/ukonditioneret personer har truffet nogle andre valg end gennemsnittet herinde, og prioritere deres ressourcer anderledes, hvis de er tilfredse med det, so be it. Vi kommer alligevel ikke ud af livet i live, så hvorfor ikke nyde det fuldt ud ?
Brugeravatar
 
Indlæg: 1287
Tilmeldt: 12. jun 2010, 16:45
Geografisk sted: Hvidovre
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



De eneste der pisser mig af er folk der ikke er tilfredse med deres situation, fralægger sig ansvaret og ikke gør en skid ved det.
Kim Larsen f.eks. er da awesome. Han kan lide at drikke en ramme øl med gutterne, sove for længe og ryge smøger. Hvis han gik og whinede over at han gerne ville stoppe, så gad jeg ikke at høre på det..

Det sjove er jo også at når folk får hjælp til at komme i gang med at motionere og begynder at mørke fordelene ved det, så bliver de helt bidt af det. Jeg tror at debatten for manges tilfælde er vendt på hovedet. De er i en ond spiral, hvor de bliver sløvere og får dårligere form og derfor får de kun spist lort og træner aldrig. Deres hjerne svinder hen og deres hormoner går i lort. Den situation er det svært at komme ud af.

Det bliver ikke lettere hvis man skyder skylden på sociale forhold, gener eller postnummer.

Det sjove er, jeg har aldrig mødt en klient, der skød skylden for deres overvægt på deres stofskifte, der ville have det testet hos lægen (de ved godt det er bullshit). Jeg har til gengæld en ved med for lavt stofskifte hormon. Han er altid hakket, for han styrer sin kost på trods af sit dårlige udgangspunkt.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Jeg kan til dels godt forstå hvis folk ikke føler de har overskud og tid til at motionere. Så kan det være de bruger deres tid på alt mulig andet. Det er ikke alle der er lige gode til at administrere deres tid, og det kan man så diskutere årsagerne til.

Men hvad er årsagen til at folk, hvis de går på pizzaria, bestiller en store pizza med ekstra ost, istedet for en kyllingesalat med en smule dressing? Kyllingesalaten vil sandsynligvis for det første være billigere, og også sundere. Er det pga ens job man vælger pizzaen? Er det fordi uddannelsen er lav? Jeg kan altså ærlig talt heller ikke se en sammenhæng
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



Dingo -- http://politiken.dk/videnskab/ECE603066/skumfiduser-afgoer-din-fremtid/

Har du nogensinde smagt en pizza med ekstra ost ?
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Ja, det har jeg. Ofte. Hvad har det med sagen at gøre?
At lavt uddannede får andre smagspræferencer, og derfor kun kan lide pizza med ost og ikke kyllingesalat? Aaaaaaah hva...
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



Hjernen er lavet til at kunne lide salt, fedt og sukker det må du da som ernæringsekspert vide en del om.
Groft skitseret:
At man vælger kyllingesalaten fremfor pizzaen har at gøre med at man kan håndtere at udsætte sit umiddelbare behov til fordel for en større belønning senere. Samme princip gør sig gældende med andre valg i livet.
Prøv at læs artiklen jeg linker til så vil du se sammenhængen
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Vi er også gearet til at overleve og være i stand til at forsørge familien. Det kan vi ikke hvis vi vejer 250 kg og hele tiden er syge.

Jeg må stadig erklære mig uenig med de "umiddelbare behov". Hvis folk fik stillet umiddelbare behov af salt og fedt, så kunne de spise en avocado med lidt salt på, og så var den i vinkel.
Det er årelange dårlige vaner og smagpræferencer som folk ikke uden videre går på kompromis med.

Et af de eneste synspunkter jeg deler med Lene Hansson, er at mange folk ville have godt af at tage offerkasketten af og tage noget ansvar. Det er så umådeligt let at sige "Det er også fordi min hjerne fortæller mig at jeg bare skal have en pizza med fedt og salt", og så hoppe i skyttegraven om at man jo også er butikansat og dårligt stillet økonomisk
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



Dingo > Science

Som artiklen viser har succes her i livet på en lang række områder, blandt andet generel sundhed, en sammenhæng med evnen til behovsudskydelse hos 4-årige børn fra samme sociale baggrund.

Det er en forklaringmodel baseret på en efter hvad jeg kan dømme omfattende og langvarig undersøgelse.

At dø af fedme eller rygning har intet med umiddelbare behov for overlevelse at gøre - det er på den lange bane du dør af dette
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Det siger jeg ikke.

Jeg siger at statistik ikke behøver betyde noget for den enkelte, ligesom der er unge sportsfolk der får hjertestop, og rygere der bliver 100 år gamle, selvom statistikken siger noget andet.

Folk muligheden for at træffe bedre valg. Der findes folk der træffer usunde valg i alle socialklasser. Jeg benægter ikke hvad statistikken siger. Det ville være dumt. Jeg vil bare ikke overgive mig til at "sådan er det bare, fordi han er lavere stillet". Folk har muligvis et ringere udgangspunkt. Det nægter jeg dog at tro på er skyld i at folk ikke KAN ændre vaner. Du skrev selv tidligere at det måske var fordi folk ikke gad leve sundt - så er vi jo helt ude over hvad deres muligheder er, hvis ikke de gider. Der er rig mulighed for at få hjælp til sundere livsstil - ofte kan det fås ret billigt, omend ikke gratis.

Jeg har en ven der er håndværker. Det ved jeg ikke om man kan definere som "lavere socialt lag", men leg nu med. Han lever ikke synderligt sundt, men vil egentlig gerne. Han er efterhånden kommet fint igang med noget træning, men kæmper stadig lidt med kosten. Han ved da udemærket godt at hans daglige formiddags pølsehorn og red bulls ikke just gør noget godt for ham, men "hvad skulle jeg ellers spise?", som han siger. Når vi så bladrer lidt i nogle opskrifter til lette formiddags snacks som han kan have med (simple ting som lidt nødder i en bøtte, et lille stykke brød med kylling eller noget hummus med et par brødstænger), så kommer kommentaren "Nå ja, det er da rigtigt, det kan man jo sagtens. Det er da ret nemt".

Det er da ikke fordi han ikke ved hvilke ting der er sunde, og hvilke der er mindre sunde. Og selvfølgelig kan hans hjerne finde ud af at tage nødder med, eller pakke en skive rugbrød med kylling fra dagen før. Han skal bare have ideen til det, og så er det ligetil. Når det ofte er så forholdsvis let at skubbe folk i den rigtige retning, så kan jeg ikke se de store genetiske og sociale problemstillinger
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



Man stiller selvfølgelig heller ikke forklaringsmodeller op for at man skal overgive sig og lade folk få en god undskyldning. Man forsker i disse ting for at få indblik i hvad der går galt når så mange bliver fede og syge, så man kan angribe problemet ordentligt.

"
Men hvad er årsagen til at folk, hvis de går på pizzaria, bestiller en store pizza med ekstra ost, istedet for en kyllingesalat med en smule dressing? Kyllingesalaten vil sandsynligvis for det første være billigere, og også sundere. Er det pga ens job man vælger pizzaen? Er det fordi uddannelsen er lav? Jeg kan altså ærlig talt heller ikke se en sammenhæng
"

Du spurgte herover specifikt på sammenhængen mellem lavtuddannede og deres valg af mad. Jeg giver dig så en forklaring baseret på et ret stort studie.


Det er iøvrigt ikke let at ændre adfærd for de mange mange mennesker der lever usundt det er fucking tungt at få vendt skuden, og jeg tror ikke man kan angribe problemet korrekt hvis ikke man tager de store briller på.
Men jo, man kan selvfølgelig påvirke på individplan efter bedste evne og mod betaling de kunder man har i sin butik ;) Det er dog en start.
 
Indlæg: 1664
Tilmeldt: 16. feb 2012, 19:58
 
Træner her: HGVS
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



[quote="Poul Haacker"]Det er måske ikke så underligt at de højtuddannede, der står bag budskaberne om sundhed, ikke kan kommunikere til de lavere sociale lag. De kan ikke tale med mennesker der er så anderledes end dem selv.[/quote]

God apropos Poul, men den her del af teksten er jeg meget uenig i. Hvorfor mener du ikke at man kan kommunikere på tværs af segmenter? Du efterspørger længere nede kommunikationsmodeller, men dem har vi jo ikke just mangel på.
Jeg er helt med på at dårlig kommunikation aldrig har bidraget på positiv vis til noget som helst, men det der statement er godt nok et søgt postulat i mine øjne.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2806
Tilmeldt: 12. aug 2009, 20:50
Geografisk sted: København Ø
 
Træner her: The Gym
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Jeg har ingen kommunikationsmæssig baggrund. Jeg forsøger bare at komme med en forklaring på, hvorfor budskaberne ikke omsættes til handling. Jeg ved ikke om det er kommunikationen den er gal med, men den kommunikation der findes nu, omsættes tydeligvis ikke til handling.
Jeg kan godt se at min formulering ikke var god der. Det skulle være fremsat som en potentiel forklaringsmodel i stedet for en konklusion. Har du noget analysearbejde på den officielle kommunikation omkring sundheds effekt på forskellige socialklasser? Det ville væe interessant at se lidt på. Der har jeg tydeligvis lidt at lære :)
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Var der intet mere tilbundsgående omkring kommunikationen på dette område?
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Stærk artikel, og vildt interessant, jeg har netop diskuteret det her med flere forskellige mennesker, fede henvisninger og citater - Keep it up Poul :)

Og by the way; af ren nysgerrighed, hvorfor har du givet pomfritter navnet cancerkartofler? :)
 
Indlæg: 303
Tilmeldt: 24. mar 2012, 17:03
Geografisk sted: Danmark
 
Træner her: Dansk Fitness Vanløse
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Vis kostplan



Pomfritter steges i olie. Når olie og kartofler varmes højt op dannes der lækre stoffer som Akrylamid og Transfedtsyrer der begge er ganske skadelige for helbreddet. Akrylamid er kræftfremkalende i sig selv.
Brugeravatar
 
Indlæg: 2648
Tilmeldt: 30. dec 2007, 01:49
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan



Kaffe er også en væsentlig bidrager til indtaget af akrylamid kan det tilføjes
Brugeravatar
 
Indlæg: 25731
Tilmeldt: 12. maj 2007, 09:47
Geografisk sted: Hvidovre
 
Træner her: Workout & Fitness club
 
Logbog: Vis logbog
Galleri: Vis galleri (18)
Kostplan: Vis kostplan



I begrebet "livsstil" ligger jo implicit, at der er tale om en "stil", dvs. et "valg", og da vi alle som bekendt betragtes som viljeløse "ofre" af godhedsindustriens totalitære behandlerhær, er behovet for en bedre betegnelse påtrængende.
Livsvilkårssygdomme er genialt, fordi vi ofre naturligvis ikke selv bestemmer vores vilkår, men som viljeløse skabninger er dømt på forhånd pga. vores sociale klasse, hvad det forældede begreb så end måtte dække over.
Inden for fedmeforskningen er f.eks. den mest fremherskende teori, at det er neoliberale som Reagan og Thatcher, der er ansvarlige for fedmeepidemien, fordi deres umenneskelige - dvs. ikke-marxistiske - politik gør folk utrygge, og så trøster de sig ved at spise meget og tarvelig mad.
Samme ledende forskere mener også, at det ikke er bevist, at man kan blive fed af at voldæde og konsekvent undlade at tøffe bare en lille bitte smule omkring ved egen fremdrift.
Denne slags tåbeligheder skal man have gået længe i skole for at tillade sig.........................
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: 21. aug 2012, 12:30
 
Logbog: Ingen logbog
Galleri: Intet galleri
Kostplan: Ingen kostplan




Tilbage til oversigten
cron