Den fede nisse
Det var en mørk og stormfuld vinterkold aften i Nissebyen Gavely. I de fleste hytter havde mørket sænket sig, men i én kunne der skimtes et skær fra et stadigt brændende kalenderlys. Nissejan havde lagt sig i sengen efter en portion risengrød uden smørklat. Han havde nemlig lagt sig ud på grund af for mange pebernødder og klejner med glasur. Da hans fineste nissedragt flækkede i ryggen til gårdagens nissebal i juleland, gjorde han op med sig selv, at han ikke længere ønskede at være tyk, ligesom alle de andre nisser. Den nat drømte nissejan om forandringer og nye tider – risengrød uden smørklart, pebernødder uden smør, klejner uden glasur. Det var mildest talt en urolig nat for Jan.
Den næste dag var biddende kold, og med søvn i øjnene forede han raskt sine træssko med halm, og bevægede sig ud i morgenlyset iført sine røde uldunderbukser med nissefrakke og hue. Han traskede knasende ud i sneen til lyden af de andre nissers kraftige snorken. Lyden lod sig svagt overdøve af en prøsten og stønnen i det fjerne. Nissejan kunne ikke forstå hvor lyden kom fra, men han bevægede sig mod kilden til støjen – som en mus der havde fået færten af ost. Først troede han, at det var et nissepar der hyggede sig, men larmen var anderledes brunstig og voldsom. Jan var nu kommet langt væk fra sin hytte, og støjen var stadigt tiltagende. Han bevægede sig sjældent i området ved nedre Gavely, da området var berygtet for at husere lunefulde drillenisser, men hans nysgerrighed havde taget styringen over fornuften, og han bevægede sig længere og længere væk hjemmefra.
Jan bevægede sig nærmere og var endelig kommet frem til kilden. Han kunne se skyggerne af en overdimensioneret nissehue reflekteret af morgenlyset mod en baggårdsvæg. Det var arme på størrelse med den største grødske han nogensinde havde set fremstillet, portrætteret i "En verden af nisserekorder", og med en kropsform som julemandens førerrensdyr Rådkål, der var det smukkeste dyr han nogensinde havde set. Larmen fra denne frygtindgydende men samtidig uimodståelige skabning, tvang ham nærmere.
Hans første glimt var som en jomfrufødsel. Manden var høj som julemanden med stritskæg, og hans enorme nisse-kappe der stod åben, tillod blikket at falde på et bryst skåret i marmor, med tilstødende mavemuskler der hoppede og dansede vemodigt, i takt til mandens prusten og stønnen. Der var blodårer, som uden skam blottede sig i underhuden - som massive olieledninger der forsynede maskineriet med energi. Manden var i gang med at udhugge isskulpturer. En række stod klar til afhentning - som guder fra den Nordpolianske nissemytologi. Jan måbede af sanseløs begejstring og samtidig ærefrygt.
Han tog mod til sig, og spurgte kolossen med forsigtig røst, om han måtte hjælpe lidt til. Jan formodede, at denne gudeagtige skabning, var blevet til gennem hans hårde arbejde som skulptør. Kolossen der senere viste sig at hedde Karl, indvilligede lattermildt, da Jan var en meget lille nisse med en meget stor mave og en meget rød næse.
Ugerne gik, og Jans mave blev mindre og mindre. Men Jan havde fået blod på tanden, og var ikke tilfreds med sit slankere nisselook. Han ønskede muskler som Karl. Jan følte efterhånden en vis fortrolighed med sit nye forbillede, og en dag hvor de holdt pause – hvad Karl sjældent gjorde – spurgte Jan ind til Karls fremstående fysik. Karl lo på sin sædvanlige lattermilde facon, og fortalte Jan at han da skulle være glad for sin nye slanke figur. Men hvis Jan insisterede, så kunne Karl da informere ham om, at Karl blev født under den Nordpolianske isvinter, og at nissemors brystvorter var frosset til is det første år af Karls liv. Derfor fik Karl proteinpulverblanding ind som modermælkserstatning, og siden den dag voksede Karl støt. Jan kiggede forundret på ham, hvorefter han bevægede sig hjem for at lave en shake. Jan er i dag en formfuld nisse, dog er der stadig lang vej igen til en form som Karls, så for at holde gejsten oppe har Jan skrevet følgende seddel til sig selv, og hængt den op over sin seng:
Finder man vejen, er der håb. Finder man håb er der motivation. Finder man motivation er der resultater. Finder man resultater kommer de søde nissepiger.
Kan du gætte hvem jeg er? Jeg er ALUN! Den mægtigste og viseste troldmand i norden muhaha.