Dit "program" er blot en liste af øvelser.
Et program vil indebære flere parametre, såsom træningsfrekvens, antal sæt, antal reps, belastning(kg og/eller bestemt teknik), tempo, hviletid mellem sæt og øvelser, opvarmningssæt, mm.
Men jeg antager at du gør dig nogle yderligere overvejelser om nogen af de punkter, når først du har øvelseslisten på plads.
Medregnet at du er begrænset af ikke at have en bænk, squat rack, tunge håndvægte, kabeltræk, osv., ser dine øvelsesvalg fornuftige ud.
Der kan med fordel tilføjes nogen. Du har f.eks. front squat som eneste øvelse til quads - hvilket er en øvelse jeg mistænker du får svært ved at træne tungt, med mindre du også køber en form for squat rack.
Forslag:
Rear lunges, hvor du hjælper med et skulderpres for at få stangen om bag hovedet. Rear lunges behøver ikke være så tung som squat, for at give en ordenlig stimulation, da du kun bruger et ben af gangen, til at presse dig selv op med.
Snatch grip deathlift(hvor du stiller dig selv op på noget stabilt, sådan at du skal ekstra langt ned for at få fat på stangen. 10-20cm vil umiddelbart være fint). - ved at du skal et godt stykke længere ned for at gribe fat om stangen, kommer du ned i noget der minder om bundpositionen i squat, hvilket dels gør at du vil få en relativ høj aktivering af quads, når du løfter stangen fra jorden, men samtidigt også at øvelsen er markant hårdere, sådan at du ikke behøver samme mængde af kg til stangen som ellers(til konventionel dødløft). Grundet den lavere bundposition, skal du tænke dig godt om, i forhold til at finde en forsvarlig teknik. Det er i øvrigt sådan cirka den hårdeste øvelse, per rep, som jeg kan komme i tanke om. Vil anbefale grundig opvarmning, som også inkluderer flere lettere sæt, førend du kaster dig over de sæt hvor du presser dig selv.
Der ud over kan du med fordel finde dig en isolationsøvelse til triceps at smide på. Selvom de bliver aktiveret af dips, pushups og military press, vil der stadig være mere at hente.