Jeg har sgu et spørgsmål - jeg er normalt ikke den mest følsomme fyr der findes, jeg plejer aldrig at være en pivet tøs der spørger andre om råds til de her ting men..
Min kæreste igennem 6 år, ja 6 år og jeg er kun 20.. Så vi startede med at komme sammen da jeg var 14, så jeg har ikke rigtigt prøvet andet hvis man kan sige det sådan, men here goes:
Vores forhold har gået ned af bakke de sidste 4-5 måneder og så her i lørdags vælger min kæreste at foreslå mig en pause, hvilket jeg synes kunne være en god idé eftersom det måske kan redde vores forhold, eller måske ikke! Anyway jeg har pludselig fået nogle indvendinger med det, fordi nu kommer jeg til at tænke over tingene, og jeg kan sgu ikke undvære hende - jeg elsker hende jo!
Tanken om at hun måske finder en anden fyr gør mig sindsyg!
tanken om ikke at vide hvor fanden hun er eller hvad hun laver gør mig sindsyg!
Jeg skrev til hende for at høre ad hvordan det så ud angående fyre, om det var en pause hvor man måtte date andre og alt det andet crap, og hun skrev JA til at det måtte man gerne, og det er jeg satme godt nok negativ over, for det har JEG IKKE TÆNKT MIG, men så spurgte jeg ad om hun havde tænkt sig det, og så skriver hun en lam besked der siger "det må tiden jo vise"...
DET MÅ TIDEN JO VISE? Are you fucking kidding me!!!
Jeg forklare hende så hvor meget hun egentlig betyder for mig og hvor meget hun betyder for mit liv og for min person, og hun skider højt og flot på det!
Jeg kan ikke finde ud af om hun decideret prøver at provokere mig, for hun ér fandeme provokerende! Eksempel: Idag skrev hun lige pludselig.. Jeg håber du får en masse pigevenner som du kan kysse med..
WHAT?!?!?! Jeg spurgte hende hvad hun snakkede om og hva fanden hun mente med det og om hun havde tænkt sig at kysse rundt eller hva (bare for at vise hvad man kan forvente !!), hun skrev at nej det havde hun ikke planer om, men det måtte tiden vise <-- IGEN!
Det er noget sært noget fordi inden jeg går i seng skriver hun: Godnat sov godt, elsker dig
Fedt at give mig falske forhåbninger din lille fucking møg%&%#"#¤ <-- som jeg sagde !! PROVOKERENDE
Problemet ligger i at jeg ikke kan give slip på hende jo, og jeg kan ikke tage mig sammen til en skid, jeg spiser ikke noget, jeg ser bare fjernsyn eller sidder på computeren jeg er trist og pisse nem at irritere -> virkelig nem! Havde jeg da bare haft en boksepude så havde jeg fandeme smadret den!
Problemet er også at hun vil ikke SLÅ OP OG DROPPE KONTAKTEN - hun vil gerne holde pause og så må tiden vise hvad der sker.
Hun skrev til at starte med at det var for at redde os og bla bla bla bla, men nu er det blevet til "det må tiden jo vise"..
Jeg orker ingenting, intet! Låser døren og bare ligger og flader, og de fucking minder (6 år) popper op hele tiden - jeg har ingen anelse om hvordan man takler det! Hun har intet problem i at finde en anden, det ved jeg, og det tror jeg i grunden heller ikke at jeg har, men jeg vil jo være sammen med hende, men stod det til mig, ville jeg gerne bare komme over det!
Det er ikke sådan at jeg ligger og græder - men jeg er bare trist m. feber og sådan..
Nogen der kan komme med fede råd?
Hader at lyde som en svag mand - men nogle gange er det vist bare bedst at dele!






. Spil noget fodbold eller hvad i ellers plejer at gøre. Når du laver noget med vennerne så tænker du ikke på hende, hvorimod når du er alene, så vælter minderne og tankerne frem, og så er det hele bare noget fuck...




