Jeg valgte for 3 måneder at tage min træning seriøs, og alt er seriøst. Jeg sover 8 timer pr dag, jeg træner 1-1.5 timer pr træning, går aldrig i byen. Men er begyndt at møde " fordomme " mange af mine venner, specielt klasse kammerater fra gym, synes jeg er kedelig, for jeg vælger at træne i stedet for feste. Jeg bruger for det meste mine hverdage og weekender, på at træne, spise, lave lektier, også er jeg fra tid til anden sammen med fast gruppe af kammerater, som forstår mit valg. Mine forældre er bange for at jeg er ved at udvikle en deprission, fordi jeg er så meget " alene " da jeg før har lidt af angst og mild deprission.

Men jeg forsøger at forklarer at, jeg går op i min træning, og jeg snakker en del med seriøse folk fra centret, har nogle af jer oplevet dette specielt i jeres ungdommen. At i følte jeg lidt mere indlukket pga træning?

I get so tired of competitors who act morally superior because they are 'hardcore' because they skip family events, or don't go out with friends, and all they do is focus on competing. No, you aren't hardcore... you are actually a coward. The truly 'hardcore' find a way to go out and still see their family, hang out with friends, and don't let their choice to compete negatively affect the people around them. THAT is hardcore. The easy thing to do is to become a hermit and just obsess about diet & training. The hard thing to do is to put the work in AND have a life. That's hardcore.

Citat: Layne Norton

Det er en underlig verden vi lever i.. Hvis man træner seriøst, spiser sundt og holder sig fra alkohol/fester, så tror folk der
er noget galt med én og de bekymrer sig om én. Men hvis man derimod går i byen og drikker hjernen ud 2-3 gange om ugen,
og propper sig med junkfood, så er alt "normalt"

Men jeg er jo sammen med mine kammerater hver uge, bruger næsten HVER fredag aften, på at være sammen 4-5 af mine bedste kammerater, hvor vi hygger sammen, tit også lørdag. Men ellers vælger jeg mange ting fra, aldrig familie kom sammen.

Alt med måde. Der findes mange der stadig går i byen og fester, og har succes med deres træning. Andre tager i byen og lader være med at drikke alkohol, og har det skidesjovt alligevel.

Personligt synes jeg at det er en vigtig del af ens ungdom at tage i byen, og prøve sine grænser af, men man behøver ikke at drikke sig i hegnet og glemme alt om sin kost imens man gør det, du kan sagtens have byture sammen med dine venner, og passe din træning og din skole ved siden af.

Storfod skrev:Det er en underlig verden vi lever i.. Hvis man træner seriøst, spiser sundt og holder sig fra alkohol/fester, så tror folk der
er noget galt med én og de bekymrer sig om én. Men hvis man derimod går i byen og drikker hjernen ud 2-3 gange om ugen,
og propper sig med junkfood, så er alt "normalt"

Det er en underlig verden vi lever i. Folk tror at hvis de skal tage træningen seriøst skal de droppe at have det sjovt, også selvom det er uden alkohol.

Nystartede "Nu skal der sgu trænes!!" folk ser tit det hele ret sort/hvidt. At være seriøs for dem indebærer at lukke ned for en masse socialt. Hvis folk fravælger alle sociale arrangementer, fordi de ikke vil drikke, så er det jo ikke et problem at de ikke drikker, men at de ikke dukker op.

Hvis folk i min vennekreds ikke vil drikke, så er der ingen der punker dem. Vi punker dem derimod hvis de altid siger nej til at tage med til sociale arrangementer, hvilket ofte er tilfældet i sådanne sager med no alcohol.

Jeg kan bekræfte at ejeren af denne ulækre drankerlog er temmelig massiv og stærk IRL - og konsumerer vanvittige mængder ØL og SPRUT når han tager i byen.

Jeg undgår at drikke mig fuldstændig vissen af 2 årsager:
1) Alle de dårligdomme, der følger med et højt indtag af alkohol
2) Jeg vil ikke spilde en hel efterfølgende dag på at have det fucking elendigt

... ellers kan jeg godt drikke ved festlige lejligheder, det går jeg ikke så højt op i mere.

Har du store planer for din træning, eller vil du bare gerne gøre pigerne våde i trussen?

Druk og træning hænger ikke sammen når vi snakker konkurrence niveau. Men det er kun vatnisser som ikke kan gaine ligeså godt med en bytur engang om måneden eller hver 14. dag. Nøglen er planlægning og disciplin. Hiv dig selv i nakken søndag når du vågner uanset hvor ondt du har af dig selv. Drik rigeligt med vand, en god 5 kilometers løbetur og et godt måltid mad. Så er du back in business mandag morgen!! Det vil måske endda give din motivation et boost at komme lidt ud.

Det er ikke alle der forstår hvorfor man vælger "druk" fra, men fred være med det.

Man skal ikke sige nej til sociale arrangementer bare fordi man gerne vil tage sin træning seriøst, hvis du ikke gider drikke hver weekend, så lad være. Men man kan sagtens tage med i byen selvom man ikke drikker. Det tager lidt tid at vente sig til det, men det kan sagtens være sjovt alligevel.

Ingen skade sket ved en bytur med alkohol engang i mellem.

FaMo skrev:Men jeg er jo sammen med mine kammerater hver uge, bruger næsten HVER fredag aften, på at være sammen 4-5 af mine bedste kammerater, hvor vi hygger sammen, tit også lørdag. Men ellers vælger jeg mange ting fra, aldrig familie kom sammen.

Hvis dine "venner" ikke forstår er de bare en del af den verden hvor man ikke forstår en skid udover sine egne behov for at eksistere. Tænk frem ad og tag hvad der betyder noget for dig.

Pre Big Bang skrev:

FaMo skrev:Men jeg er jo sammen med mine kammerater hver uge, bruger næsten HVER fredag aften, på at være sammen 4-5 af mine bedste kammerater, hvor vi hygger sammen, tit også lørdag. Men ellers vælger jeg mange ting fra, aldrig familie kom sammen.

Hvis dine "venner" ikke forstår er de bare en del af den verden hvor man ikke forstår en skid udover sine egne behov for at eksistere. Tænk frem ad og tag hvad der betyder noget for dig.

lol

Pre Big Bang skrev:

FaMo skrev:Men jeg er jo sammen med mine kammerater hver uge, bruger næsten HVER fredag aften, på at være sammen 4-5 af mine bedste kammerater, hvor vi hygger sammen, tit også lørdag. Men ellers vælger jeg mange ting fra, aldrig familie kom sammen.

Hvis dine "venner" ikke forstår er de bare en del af den verden hvor man ikke forstår en skid udover sine egne behov for at eksistere. Tænk frem ad og tag hvad der betyder noget for dig.

Jeg er enig med Peter N. Du har endnu ikke lavet et brugbart indlæg på denne hjemmeside.

Man dør altså ikke af at drikke sig fuld engang i mellem, og ens træning bliver ikke sat flere måneder tilbage. Rigtig mange misforstå det at være sund betyder at man skal sige nej til alt hvad der er sjovt.

Man kan i øvrigt sagtens træne søndag aften mange steder efterhånden, det gør jeg tit!

Hvis du ikke gider byen pga. du ikke magter at høre på folks åndsvage snak når de er fulde forstår jeg dig udmærket godt.
Hvis du gerne vil være i byen og være lidt latterlig oven i hovedet så fyr op for en pind.

Som det er blevet nævnt et par gange nu.
Så gør hvad du vil...

Du mister ikke alle dine gains hvis du drikker en 10 genstande en gang i mellem. Så længe du har styr på dit mål, holder disciplinen til hverdag, så skal det skam nok gå.

Bare lad være med at isolere dig fra al social aktivitet fordi du tunnelvisioner på "træning og sundhed". Hvis de venner du går i byen med/drikker med, så punker dig hver eneste gang for ikke at drikke/ikke drikker nok, så få dog nogle andre venner, lol.
Eller gå ud med folk du kender fra centeret/træning buddies.

Drik noget danskvand med en citron/lime skive i. Så kan folk ikke se du ikke drikker.

Et lille trick fra Mandlen:

Drik alkohol fra dåse. Når dåsen er ved at være tom, smutter du på toilettet og fylder noget vand i. I min vennekreds er de andre som regel så fulde, at de ikke opfatter en skid.

Du må vel bare acceptere at du er kedelig, sådan er det jo når man prioritere sin træning over alt det sociale. Jeg var selv kedelig dengang jeg havde en kæreste, men havde også den mest optimale træning i den periode...

har stået i samme scenarie selv, og gør det stadig. Dengang jeg startede med træningen var det kun on og off, ikke rigtig nogen som sådan, bare det sunde mad. Da jeg så begyndte at dykke mit hoved ned i artikler omkring kosten og træningen generelt, tog det selv fart til det seriøse. Jeg havde sku ikke arme der var ret meget mere end nok 22-24 centimeter og vejede nogle sølle 45 kilo 165 høj. "du bliver aldrig stor", "hvorfor spilder du dog din tid med alt den træning, tag dog fanden og nyd livet". De ting blev jeg kimet mine øre fulde af lige siden jeg tog et skridt op i træningen. Men hvorfor tage det som noget negativt? Jeg drejede det blot til misundelse, og så var det faktisk det.

Nyde livet? Jeg havde på ingen måde i forvejen "nydt" at drikke mig stang bacadi selv før jeg begyndte at træne, men gjorde det fordi det "er det normale". Jeg så hård træning, sund, disciplin og ikke mindst et pisse godt liv levet kun for mig selv, som noget jeg ville. Drej den om. De fylder jeg sprut, lorte mad (undskyld sproget), smøger og hvad F*** ved jeg, men det er jo det normale... Fordi at flertallet på verdensplan ser nogle stå ude fra flokken er man lige pludselig mærkelig, asocial und so weiter.

De selv samme personer som den dag i dag sagde for nu lige knap 4 (1½ af dem on og off) år siden, er de selv samme personer som spørger hvordan fanden jeg gjorde. Hvordan kan du ikke bare lige snuppe en øl. Hvordan kan du ikke bare lige tage et enkelt stykke slik eller lignene. Simpelt. Jeg føler ikke behovet for det, det siger mig ikke noget længere. Jeg har blot intet ønske om det. Hvis de 'venner' ikke gider at acceptere dig for hvad du, er det imo tid til at rense ud i hvem du omgåes. Jeg har da valgt at cutte kontakten til andre før fordi jeg ikke gad høre på deres pis og fordomme, men derimod har jeg så også mødt mange andre af (som du selv) folk af kaliber.

Prioriter hvad du lyster

Yrako skrev:har stået i samme scenarie selv, og gør det stadig. Dengang jeg startede med træningen var det kun on og off, ikke rigtig nogen som sådan, bare det sunde mad. Da jeg så begyndte at dykke mit hoved ned i artikler omkring kosten og træningen generelt, tog det selv fart til det seriøse. Jeg havde sku ikke arme der var ret meget mere end nok 22-24 centimeter og vejede nogle sølle 45 kilo 165 høj. "du bliver aldrig stor", "hvorfor spilder du dog din tid med alt den træning, tag dog fanden og nyd livet". De ting blev jeg kimet mine øre fulde af lige siden jeg tog et skridt op i træningen. Men hvorfor tage det som noget negativt? Jeg drejede det blot til misundelse, og så var det faktisk det.

Nyde livet? Jeg havde på ingen måde i forvejen "nydt" at drikke mig stang bacadi selv før jeg begyndte at træne, men gjorde det fordi det "er det normale". Jeg så hård træning, sund, disciplin og ikke mindst et pisse godt liv levet kun for mig selv, som noget jeg ville. Drej den om. De fylder jeg sprut, lorte mad (undskyld sproget), smøger og hvad F*** ved jeg, men det er jo det normale... Fordi at flertallet på verdensplan ser nogle stå ude fra flokken er man lige pludselig mærkelig, asocial und so weiter.

De selv samme personer som den dag i dag sagde for nu lige knap 4 (1½ af dem on og off) år siden, er de selv samme personer som spørger hvordan fanden jeg gjorde. Hvordan kan du ikke bare lige snuppe en øl. Hvordan kan du ikke bare lige tage et enkelt stykke slik eller lignene. Simpelt. Jeg føler ikke behovet for det, det siger mig ikke noget længere. Jeg har blot intet ønske om det. Hvis de 'venner' ikke gider at acceptere dig for hvad du, er det imo tid til at rense ud i hvem du omgåes. Jeg har da valgt at cutte kontakten til andre før fordi jeg ikke gad høre på deres pis og fordomme, men derimod har jeg så også mødt mange andre af (som du selv) folk af kaliber.

Prioriter hvad du lyster

+10 Det jeg prøvede at sige tidligere

Almond skrev:Et lille trick fra Mandlen:

Drik alkohol fra dåse. Når dåsen er ved at være tom, smutter du på toilettet og fylder noget vand i. I min vennekreds er de andre som regel så fulde, at de ikke opfatter en skid.

tak, du for min stemme til måneds bruger pga. det råd.