
Jeg voksede op i et parcelhus, og var en almindelig dansk dreng, som gik op i fodbold,skole og venner. Jeg boede ( bor ) i et område, som idag er på ghettolisten, og den skole jeg gik på var 60% indvandre, og når man sad og kiggede ud af vinduet, kunne man se de store boligblokke. Men alt det ændrer sig da jeg fylder 14 år, jeg forsvandt i min fritid, væk fra den vennekreds fra min skole. Efter noget tid, så laver jeg stort set ikke andet, end at være sammen med mine kammerater, fra kvarteret, vi ryger hash hverdag jeg mener at have røget i mellem 3-10 joints om dagen. Vi sælger hash og begår andet kriminalitet, pjækker fra skolen.
3 måneder efter min 15 års fødselsdag, bliver jeg taget for hash salg, jeg vælger dog at gå med til samtaler, med politiet og ssp. Men det stopper mig ikke, jeg sælger stadig hash, efter noget tid bliver en af mine kammerater fra den gruppe, som vi bevægede os i ( 5-10 stykker ) banket af nogle unge fra boligblokkene, over på den andenside af hovedvejen, som deler min bydel. Og det resulterede i en cirkel af lokal vold mellem os og dem, vi var på ingen måder bander, kun unge som solgte hash til lokale unge og bankede hinanden.
Igen render mit held ud og jeg bliver taget for hash handel, og for en plet på attesten og en bøde, jeg bliver senere samme uge faktisk, anholdt for at have medbragt en kniv, samt baseball bat i min taske i skolen. Der spurgte jeg indirekte om hjælp, og sagde jeg gerne ville væk, eller i fængsel da jeg har det svært.
Jeg tager for 4-5 måneder siden, en beslutning om at jeg ikke gider det her liv mere, jeg fokusere på min skolen. Og få vendt mit liv om, men jeg har rigtig svært ved at holde ved, så nu spørg jer om der skulle være nogle af jer, som har prøvet noget lignende. Da jeg har brug for noget motiverende, sidder lige nu og prøver at finde videoer på youtube. Hvor fængslede kriminelle fortæller om at det ikke er det værd osv. da det af en eller anden grund gør indtryk på mig. JEG VIL FREMAD OG IKKE TILBAGE!






