Joakim b Olsen 200 kg bænk i jakkesæt

Anker skrev:
JannikB skrev:Jeg synes, at dette er super interessant.

Jeg er fuldstændigt enig

Det bedste er at skyde nyheder i sænk fordi journalister ikke fatter hat af hvad de siger

F.eks. blev Lars Løkke rost til skyerne fordi arbejdsløsheden over en periode sidste år op til valget var faldet. Hvad journalisterne ikke vidste var, at det er et makroøkonomisk trick som på kort sigt får arbejdsløsheden til at falde.

Regeringen signalerer at de vil hæve det offentlige forbrug --> virksomhederne tænker at økonomien nu må være på rette kurs og begynder at ansætte flere.

Jeg bryder mig nu heller ikke lige just om journalistik. Der er så meget dårlig journalistik.

Kan regeringen bare ved at tænke højt omkring fx Femerbroen, få virksomhederne til at ansætte folk?

JannikB skrev:Jeg bryder mig nu heller ikke lige just om journalistik. Der er så meget dårlig journalistik.
Kan regeringen bare ved at tænke højt omkring fx Femerbroen, få virksomhederne til at ansætte folk?

Jeg har det på samme måde. De fleste aviser skal man læse med kritiske øjne - udover Børsen :lol:

Lige med Femerbroen ved jeg det ikke, da det er et afgrænset, lille marked vi har for brobyggere. Men regeringen kan sende signaler til befolkning, og hvis de ikke holder stik var det jo bare en forventning. Det svarer til at Nationalbanken har en "diskonto" som er en signalværdi for den forventede rente på X tidspunkt i fremtiden.

Anker skrev:Jeg har det på samme måde. De fleste aviser skal man læse med kritiske øjne - udover Børsen

HAHAHAHA! True words though :lol:

Ayn Rand, hvilken fanatisk fantastisk tankegang.

Det er tildels interessant at kigge på baglandet i LA når der skal dannes et overblik over sammenhængen mellem Joachim B. Olsen og Ayn Rand.

Saxo Bank har angiveligt større indflydelse på LA end hvad man umiddelbart kan læse fra diverse medier hvor samenhængen er beskrevet, og ligeledes må man gå ud fra, at Saxo Bank ( dens aktionærer ) og LA overvejende er enige rent politisk og derved ideologisk. Saxo Bank bruger relativt mange økonomiske midler og tid på at sprede Ayn Rands filosofi.
De har købt 20.000 af hendes værker, som de deler ud - gratis vel at mærke. De syv dyder er malet på deres hovedkontor. Ejer Lars Seier har opkøbt medier til at sprede budskabe(t)(erne)..

Således henviser de til dennes filosofi når de skal forklare hvorfor holdningerne er amoralske og således også moralske.

Ikke at det danner grundlag for en konklusion, men spændende perspektiv.

Bambay skrev:Ayn Rand, hvilken fanatisk fantastisk tankegang.

Det er tildels interessant at kigge på baglandet i LA når der skal dannes et overblik over sammenhængen mellem Joachim B. Olsen og Ayn Rand.

Saxo Bank har angiveligt større indflydelse på LA end hvad man umiddelbart kan læse fra diverse medier hvor samenhængen er beskrevet, og ligeledes må man gå ud fra, at Saxo Bank ( dens aktionærer ) og LA overvejende er enige rent politisk og derved ideologisk. Saxo Bank bruger relativt mange økonomiske midler og tid på at sprede Ayn Rands filosofi.
De har købt 20.000 af hendes værker, som de deler ud - gratis vel at mærke. De syv dyder er malet på deres hovedkontor. Ejer Lars Seier har opkøbt medier til at sprede budskabe(t)(erne)..

Således henviser de til dennes filosofi når de skal forklare hvorfor holdningerne er amoralske og således også moralske.

Ikke at det danner grundlag for en konklusion, men spændende perspektiv.

Aktionærernes ønske er, at virksomheden skal skabe noget merværdi så de får "bang for the buck" og metoden er som sådan fuldstændigt irrelevant. Derfor kan det ikke antages, at Saxo Banks aktionærer, som for øvrigt ikke er enkelte personer udover Lars Seier Christensen og Kim Fornais, er enige i deres politiske holdninger.

Derudover får Saxo Bank for meget kritik pga. deres tilgang til forretninger når de i princippet bare udnyttet de finansielle markeder og journalister ikke sætter sig ind hvad der bliver handlet. Dertil er Saxo Bank primært en IT-virksomhed da dette står for 2/3 af deres forretningsområde.

Anker skrev:
8800 skrev:Sammenhængen mellem skatteniveau og prisen på eksportvarer er nu ikke så umiddelbar.

Det er skrevet under forudsætningen af at virksomheder eksporterer deres varer til den "danske" pris, hvor en prisstigning i Danmark også vil påvirke de udenlandske kunders priser

Det var nu til Jannik B. Det danske lønniveau er jo ikke kun en konsekvens af vores skatteniveau (selvom det selvfølgelig spiller ind).

Børsen vil jeg foreslå i læser ligeså kritisk som i læser Information

Mht. kritikken af Saxo Bank så er der vist ingen tvivl om, at den har sin berettigelse.

Men på mellemlang til lang sigt vil priserne justeres da virksomhederne tænker "nu har folk flere penge i lommen - vi hæver priserne og scorer overnormal profit".

Er dette ikke kun, hvis man ser bort fra konkurrence imellem virksomheder?

I teorien er fuldkommen konkurrence muligt, og er for forbrugerne den ideelle markedssituation fordi priserne er i bund. Men den forudsætter at alle varer er homogene (ens), har den samme pris, og at forbrugerne ikke har præferencer om hvor de køber deres varer, hvilket jo er fuldstændigt åndsvagt.

Tror du ikke, at disse præferencer om hvor de køber deres varer ect. har en hvis sammenhæng med prisen? Og at voldsom overpris i forhold til konkurrenter vil kunne ændre på disse? Fx vil jeg meget gerne have en Mac, men fordi jeg synes det er for dyrt har jeg købt en billig PC. Jeg ville gerne have købt den i en nærtliggende butik, men da det var billigere over internettet købte jeg den der.

Dette er et teoretisk standpunkt for en lukket økonomi uden eksport til andre lande. Men i en åben økonomi som alle lande er - ja, også Nordkorea, vil de højere indenlandske priser sænke eksporten og derfor landets indkomst.

Igen forudsætter disse højere priser, at der ingen konkurrence er? Ville da være dumt af en virksomhed, at forsøge at sælge et produkt, der er billigt at fremstille (på grund af den lave virksomhedsskat ect.) til en pris der gør deres salg mindre. Hvorfor skulle virksomheder være interesseret i dette?

Stumpen skrev:Er dette ikke kun, hvis man ser bort fra konkurrence imellem virksomheder?

Som nævnt er det et teoretisk eksempel.
Skattelettelserne bliver givet til ALLE forbrugere, og derfor vil ALLE virksomheder handle på denne måde.

Stumpen skrev:Tror du ikke, at disse præferencer om hvor de køber deres varer ect. har en hvis sammenhæng med prisen? Og at voldsom overpris i forhold til konkurrenter vil kunne ændre på disse? Fx vil jeg meget gerne have en Mac, men fordi jeg synes det er for dyrt har jeg købt en billig PC. Jeg ville gerne have købt den i en nærtliggende butik, men da det var billigere over internettet købte jeg den der.

Du har ikke forstået pointen. Der er ikke mulighed for at hæve priserne da forbrugerne vil gå til en anden forhandler for ikke at betale overpris. Hvis der fandtes ét mærke som lavede computere og alle computere i verden var ens, med samme pris og alle forhandlere var lige tilgængelige for alle mennesker ville der herske fuldkommen konkurrence. Dette er den ideelle markedssituation for forbrugerne fordi alle tager den samme pris --> den billigste.

Men det siger jo sig selv at dette ikke kan lade sig gøre og derfor er fuldkommen konkurrence kun muligt i teorien eller på indiske grønsagsmarkeder med 1000 forskellige indere, der sælger de samme bananar til den samme pris.

Stumpen skrev:Igen forudsætter disse højere priser, at der ingen konkurrence er? Ville da være dumt af en virksomhed, at forsøge at sælge et produkt, der er billigt at fremstille (på grund af den lave virksomhedsskat ect.) til en pris der gør deres salg mindre. Hvorfor skulle virksomheder være interesseret i dette?

Dette spørgsmål må du omdefinere. Hvilken konkurrence er der tale om?

Anker skrev:
Bambay skrev:Ayn Rand, hvilken fanatisk fantastisk tankegang.

Det er tildels interessant at kigge på baglandet i LA når der skal dannes et overblik over sammenhængen mellem Joachim B. Olsen og Ayn Rand.

Saxo Bank har angiveligt større indflydelse på LA end hvad man umiddelbart kan læse fra diverse medier hvor samenhængen er beskrevet, og ligeledes må man gå ud fra, at Saxo Bank ( dens aktionærer ) og LA overvejende er enige rent politisk og derved ideologisk. Saxo Bank bruger relativt mange økonomiske midler og tid på at sprede Ayn Rands filosofi.
De har købt 20.000 af hendes værker, som de deler ud - gratis vel at mærke. De syv dyder er malet på deres hovedkontor. Ejer Lars Seier har opkøbt medier til at sprede budskabe(t)(erne)..

Således henviser de til dennes filosofi når de skal forklare hvorfor holdningerne er amoralske og således også moralske.

Ikke at det danner grundlag for en konklusion, men spændende perspektiv.

Aktionærernes ønske er, at virksomheden skal skabe noget merværdi så de får "bang for the buck" og metoden er som sådan fuldstændigt irrelevant. Derfor kan det ikke antages, at Saxo Banks aktionærer, som for øvrigt ikke er enkelte personer udover Lars Seier Christensen og Kim Fornais, er enige i deres politiske holdninger.

Derudover får Saxo Bank for meget kritik pga. deres tilgang til forretninger når de i princippet bare udnyttet de finansielle markeder og journalister ikke sætter sig ind hvad der bliver handlet. Dertil er Saxo Bank primært en IT-virksomhed da dette står for 2/3 af deres forretningsområde.

Anker, nu skal du vist lige forstå essensen af det, og forholder dig til hvad der redeføres for, samt diskuteres.
- Således kommenterer du reelt ikke på det forhold hele indlægget handler om.

Lars Seier og Kim Fournais ejer 60% af aktierne, og de to resterende aktionærere er investeringsgrupper/fonde med hovedsæde i henholdsvis Luxemborg, og (på) Cypern, hvorved disses politiske overbevisning ikke spiller den store rolle.

Saxo Bank måtte blandt andet vinke farvel til daværende bestyrelsesformand og storaktionær i banken, da de besluttede at få indtegnet og malet Ayn Rands citater på væggene i, på, og omkring deres domicil i Hellerup.
Daværende bestyrelsesformand kaldte sig socialdemokrat*

De forhold jeg beskriver redegører vel ret klart hvor banken, og dens ejere, står rent politisk.
Der ville heller ikke opstå megen logik i at de støtter LA med millioner, hvis de var uenige med dem rent politisk, eller uddele 20.000 gratis bøger, skrevet af Ayn Rand, hvis de ikke var enige i hendes filosofi.

Anker skrev:Derudover får Saxo Bank for meget kritik pga. deres tilgang til forretninger når de i princippet bare udnyttet de finansielle markeder og journalister ikke sætter sig ind hvad der bliver handlet. Dertil er Saxo Bank primært en IT-virksomhed da dette står for 2/3 af deres forretningsområde.

Som sagt, hvilken relevans har dette ?

Anker skrev:Skattelettelserne bliver givet til ALLE forbrugere, og derfor vil ALLE virksomheder handle på denne måde.
Du har ikke forstået pointen. Der er ikke mulighed for at hæve priserne da forbrugerne vil gå til en anden forhandler for ikke at betale overpris. Hvis der fandtes ét mærke som lavede computere og alle computere i verden var ens, med samme pris og alle forhandlere var lige tilgængelige for alle mennesker ville der herske fuldkommen konkurrence. Dette er den ideelle markedssituation for forbrugerne fordi alle tager den samme pris --> den billigste.

Tror jeg har misforstået dig. Mener du, at teoretisk set ville ALLE virksomheder hæve priserne, da forbrugerne ville have flere penge mellem hænderne, men i praksis ville dette ikke ske pga. konkurrence. Dette gør så, at en sænkelse af skatten VIL medføre mindre indkomst for staten - også på lang sigt? I så fald er jeg enig. Forstod det først som om, at du mente priserne ikke ville falde, da der ikke var fuldkommen konkurrence : )

Anker skrev:Dette spørgsmål må du omdefinere. Hvilken konkurrence er der tale om?

Du snakker om (så vidt jeg har forstået) at Danmarks eksport ville falde hvis skatten sænkes, da det fører til "højere indlandske priser". Går udfra at dette skyldes, at der er andre der kan levere de ellers eksporterede varer billigere - Det er denne konkurrence jeg taler om. Men hvorfor skulle virksomhederne i Danmark hæve prisen på det de eksporterer på grund af højere indlandske priser, hvis dette giver dem en mindre omsætning? Og så er vi igen der, hvor jeg tror jeg har misforstået dig : )

Kan du ikke komme med nogle eksempler? Behøver ikke være fyldestgørende, men har bare svært ved at se præcist hvad du mener.

Det kendetegner hele den østrigske økonomiske skole. Den er ikke særligt evidensbaseret, men funderet på udsagn som er valide i kraft af sig selv. Et eksempel er at højere skat mindsker lysten til arbejdet, hvilket ikke nødvendigvis er sandt. Derudover er der utallige spådomme om menneskets natur og en forestilling om at mennesket er en rationel aktør. Fx kan monopoler aldrig opstå i den teori, da markedet altid vil forhindre det eller hurtigt eliminere dem igen, da mennesket er åh så rationelt.

Mener du fx. at der altid er folk, der bryder reglerne (nu nævner du jo domstol og politi) ? Kan ikke se hvorfor du mener, at liberalisme har flere idéer om hvordan mennesker opfører sig, end andre ideologier.

Overgangen til en "minimalstat" er en fantasiforestilling, utopisk. Bare fordi man siger "nu har vi en minimalstat" betyder det ikke den forbliver i den rolle. Det samme gælder anarkokapitalisme. "Nu har vi anarkokapitalisme!" Bare fordi man siger det betyder det ikke der ikke vokser en stat ud af det, og bare fordi man siger nu har vi minimalstat betyder det ikke at den minimalstat ikke vokser eller at den ikke er korrupt eller til salg for højest bydende.

At side i en monopolitisk position kan jeg godt se er problematisk. Men at dette skulle kunne opnås gennem købt politisk indflydelse i en minimalstat? Der er selvfølgelig ingen stat til at ulovliggøre monopoler, men der er heller ingen offentlige monopoler.

Der er en meget beskeden pluralisme og magtkamp mellem privat og offentligt i en minimalstat. Større selskaber har stort set altid været drevet kompromisløst af profit, reducer pluralismen og så kender du det sandsynlige udfald. Det samme gælder hvis du fjerner det private.

Er Danmark da et af de lande, hvor ordensmagten historisk set har været mest voldelig? Savner stadig eksempler.

Et socialt sikkerhedsnet og en offentlig sektor som almindelige borgere mere eller mindre bakker op om skaber ro og fred. Bistandshjælp blev indført bl.a. for at undgå revolution fra de lavere samfundslag, og det gælder også Danmark. Glem ikke også at den amerikanske stat/regering blev i højere grad også til for folk med Roosevelts New Deal. De sociale reformer der fandt sted i USA var også et befolkningsønske.

For mig ligner det, at du forveksler socialliberalisme og liberalisme. Liberalismen går jo i hovedtræk ud på den enkeltes frihed i form af fri konkurrence, privat ejendomsskat samt en minimal stat. Liberalismen blev skabt under den industrielle revolution i England af de nyrige, som var ikke var tilfredse med de daværende restriktioner og besværlige regler. De ville skabe et kapitalistisk samfund med en lille stat uden alt dette, da det vil gøre det lettere for dem at tjene penge.
Socialliberalismen fokuserer stadig på den enkeltes frihed, men staten er her større og suppleres af et offentligt ansvar, som skal tage sig af samfundets svageste.

Joachim B. Olsen er liberalist. En textbook liberalist. Intet mindre. Intet andet.

Off-topic: Jeg vil desuden gerne fortælle dig, at jeg misunder dine verbale evner. Det er dejligt at læse indlæg på et så sprogligt højt niveau.

Liberalist er et meget inklusivt begreb. Som udgangspunkt forekommer det at JBO og andre LA supporters er decideret minimalstatstilhængere, det er 1800-tals liberalisme/minarkisme/Randisme/Robert Nozick samfund. Mange der vil kalde sig selv for liberale vil ikke være helt ude i den ende af spektret. Socialliberalt er givetvis en bedre måde at kategorisere det mange i dag kalder liberalt. Du har ret når du siger han er textbook liberalist, og således ikke almindelig liberalist, deen betegnelse jeg opponerede imod. Jeg har forøvrigt arbejdet hos CEPOS, hvor jeg erindrer et kontor der var spækket, bogstaveligt talt spækket, som i fyldt fra gulv til loft med triviallitteraturens 1000-siders mesterværk Atlas Shrugged. Mit indtryk af CEPOS var forøvrigt at det var kendetegnet mere af kampen for økonomisk liberalisme end egentlig personlig frihed i form af fravær af forbud, osv. Bemærk da også at CEPOS bruger væsentligt mere krudt på at mistænkeliggøre staten (med rette) end de underlige sammensmeltninger af offentligt og privat som truer os i fremtiden. George Orwell tog delvist fejl da han skrev 1984. Truslen vil komme fra det private ligeså vel, som vil fungere med samme virkemiddel som staten, nemlig tvang, givetvis blot den mere indirekte af slagsen.

JannikB skrev:SandyFrink når du skriver sådan, får du det helt til at lyde som om, at der er noget galt med 20% i skat.

Det ideelle ville være 0 skat, faktisk ville det ideelle være en John Lennon sang, men de fleste mennesker er bare for rådne til at et sådan samfund ville være bedre. Samfund uden pluralisme har stort set altid været elendige.

SandyFrink er så genial, han ikke er forstået i sin egen tid.

SandyFink du er et spændende individ. Jeg syntes du burde hoppe i bodybuilding.dks 'The well'

En fremmed bliver vist rundt i en landsby, som han lige er flyttet til. Han bliver vist en brønd og hans guide siger: "På enhver dag på nær fredag, kan du råbe et spørgsmål ned i brønden og du vil få svaret". Den fremmede er ret imponeret, så han råber ned i brønden- "hvorfor ikke om fredagen?" "Fordi om fredagen er det din tur til at være i brønden, svarer brønden tilbage."

Ved selvfølgelig ikke om du er med på ideen, men det kunne være interessant

Hvis du er, så opretter jeg gerne en tråd

Stumpen skrev:
Anker skrev:Skattelettelserne bliver givet til ALLE forbrugere, og derfor vil ALLE virksomheder handle på denne måde.
Du har ikke forstået pointen. Der er ikke mulighed for at hæve priserne da forbrugerne vil gå til en anden forhandler for ikke at betale overpris. Hvis der fandtes ét mærke som lavede computere og alle computere i verden var ens, med samme pris og alle forhandlere var lige tilgængelige for alle mennesker ville der herske fuldkommen konkurrence. Dette er den ideelle markedssituation for forbrugerne fordi alle tager den samme pris --> den billigste.

Tror jeg har misforstået dig. Mener du, at teoretisk set ville ALLE virksomheder hæve priserne, da forbrugerne ville have flere penge mellem hænderne, men i praksis ville dette ikke ske pga. konkurrence. Dette gør så, at en sænkelse af skatten VIL medføre mindre indkomst for staten - også på lang sigt? I så fald er jeg enig. Forstod det først som om, at du mente priserne ikke ville falde, da der ikke var fuldkommen konkurrence : )

Stumpen jeg tror du skal lade være med at hænge dig for meget i de eksempler, da de er meget tekstbog teoretiske. Du ville aldrig analysere en skattelettelse i en sådan ramme. Hvis du gerne vil læse noget om det så læs om "consumer surpuls" "producer surplus" og "social surplus" på nettet eller lån en mikroøkonomibog på biblioteket. Det burde give dig en forståelse af det

Lige for at gøre noget klart der stod tidligere i debatten:

Anker skrev:
holstc skrev:Vil man så med fordel ikke kunne sænke skatter løbende? Jeg tænker noget lignende en førstegangs sækning til 50%, som så falder følgende til 45%, videre til 40% og derefter 37,5% osv. osv.?
Jeg håber, du vil svare. Også lidt mere uddybende, da dette interesserer mig meget!

I praksis vil en annonceret skattelettelse dog altid vække vrede hos de røde i folketinget fordi de mener det gavner de rigeste og svækker de svageste osv. og derfor er det sjælendt populært - især i disse tider. En regering, især den vi har nu, vil derfor hellere bruge penge på det offentlige for at hæve statens indkomst frem for at sænke skatterne.

Bemærk at Helle Thornings Schmidts hate på VKO-regeringens "ufinansierede skattelettelser" bygger på dette argument om at BNP (statens indkomst) falder på kort sigt.

1: Brugen af penge på den offentlige sektor øger ikke (umiddelbart) statens indkomst.

2: BNP er ikke det samme som statens indkomst. Desuden bygger argumentet om ufinansierede skattelettelse (eller finansierede) vist oftere på mikrofunderet arbejdsmarkedsteori

Et lille funfact er, at Carsten Koch, der er tidligere S-skatteminister, har været ude og argumenterer for skattelettelser til de rigeste - altså det stik modsatte af en millionærskat. Social lighed er stadig et mål for ham, men det kan nås med andre instrumenter.

Joakim b Olsen 200 kg bænk i jakkesæt

Brugere online