*disclaimer: det endte sgu med at blive til lidt terapi for mig selv også tror jeg, måtte bare ud med det*
Du er på ingen måde en taber.
Jeg selv er i nogenlunde samme situation. For en måneds tid siden, besluttede vi at jeg skulle flytte ud fordi det ikke gik særlig godt, og så ville vi se om ikke vi kunne finde gnisten igen ved at bo hver for sig. Vi læser det samme på uni, så derfor så vi hinanden alt alt for meget. Mens jeg er ved at finde ny lejlighed har vi det bedre end nogensinde efter vi har snakket tingene igennem, og vi fortæller hinanden hele tiden at vi elsker hinanden og vi nok skal finde en løsning på det. Bemærker at hun bruger sygt meget tid på sin telefon og facebook iforhold til hvad hun plejer, så en dag hun ikke er hjemme går jeg på hendes facebook (douchebag move, i know) og ser hun flirter lystigt med en ny (super veltrænet
) fyr, og sender billeder af ham til sine veninder og søster hvor hun skriver hun føler sig som en teenager igen. Samtidig beskriver hun "sin eks" (mig) som en kæmpe nar der behandler hende dårligt og kalder hende fed. Jeg har fortalt hende 10 gange om dagen hvor smuk hun er, fordi jeg ved hun har dårligt selvværd hvad det angår (og så er hun gudesmuk og på ingen måde tyk). Går fuldstændig amok fordi jeg troede vi var igang med at få tingene til at fungere, ringer til hende og råber og skriger og kalder hende alt muligt grimt, hvorefter jeg pakker 3 kufferter og flytter ned til en ven. Mødes med hende næste dag for at aflevere nøgler, og fortæller hende at det er helt slut. Har ingen kontakt overhovedet (bortset fra vi så hinanden én gang på uni hvor vi nærmest ikke vekslede et blik) i to uger.
Efter to uger skal jeg hente mine sidste ting, og flytte dem over i min nye lejlighed, og på det tidspunkt har raseriet lagt sig og jeg beslutter mig for at snakke med hende om det hele, fordi jeg har det af helvedes til med den måde det sluttede på. Vi snakker utrolig godt sammen og hun er super ked af det og undskylder alt hvad hun kan. De sidste to uger har vi så set hinanden et par gange hvor vi virkelig har hygget os, men jeg har været meget tilbageholdende og forklaret igen og igen at vi ikke er sammen. Sidste weekend tilbringer jeg så natten hos hende og jeg sænker paraderne og fortæller hvor meget jeg elsker og savner hende. Hun gengælder det hele. Efter den nat har hun ændret sig fuldstændig og er ikke nær så "ydmyg" længere. Skulle hjem til hende igår hvor det ender i et kæmpe skænderi og jeg råber af hende mens hun snakker i telefon med en fyr hun mødte i fredags (forsikrede mig det bare var en ven, men alligevel grunden til skænderiet) og mens en af hendes andre venner er tilstede. Bliver selvfølgelig smidt ud, og dum som jeg er sender jeg hende nogle undskyld beskeder som ikke bliver besvaret. Nu har jeg det så af helvedes til igen
Forholdet var præget af en hel masse jalousi fra hendes side og jeg har mistet en del venner på det, men nu er rollerne byttet om og jeg er blevet så usikker efter jeg sænkede paraderne at jeg nu er sygeligt jaloux og det er der ingen der er tjent med.
Pointen med fortællingen er at du er nødt til at være stærk og cutte kontakten for hvis du lader følelserne blomstre op igen kommer det til at gøre dobbelt så ondt næste gang. Ikke gentag min fejl, for det er satme dumt
I bund og grund ved jeg det aldrig kommer til at fungere, men hun er så ekstremt smuk at jeg ved jeg ikke finder nogen ligeså smuk som hende (sørgeligt, men sandt), så derfor har jeg sværere ved at give slip end jeg burde. Giv mig et par uger, så er det nok gået op for mig igen at jeg har det bedre alene end i det forhold. I det mindste har det motiveret mig til at komme igang med at træne, og det er derfor dette er mit første indlæg herinde.
I alt: 1402
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1400
