Jeg føler lidt for at lave en status på min træning de sidste par år og min nuværende situation. De sidste 2 år har min træning været meget præget af skader. Jeg har haft problemer med mine håndled i godt og vel 2 år snart, hvilket har udelukket alt vægtløftning, alt press, alt gymnastik og til dels gjort at jeg til tider skulle passe på generelt, selv "små" ting som arm strækkere har været udelukket. Derudover har jeg haft springerknæ i begge ben, hvilket kom da jeg skiftede fra min gode gamle low bar squat stil(grundet at stangen trykkede på håndleddet) til high bar. Det er jeg stort set over. Jeg har ingen smerte i hverdagen, og jeg kan løbe mindre ture. Skal dog stadig passe utrolig meget på da jeg bliver relativ hurtigt stærk i squatten igen, men knæet begynder derfor også at brokke sig hvis mine progressioner sker for hurtigt.
I forrige fredags fik jeg opereret mit håndled, da jeg måtte prøve et eller andet og alt har fejlet indtil videre. Der er 2 grunde til at jeg gerne ville have det ordnet. Den ene er at jeg om en måned starter med blok 2 på idræt hvor der indgår gymnastik. Jeg har ingen ide om jeg kan nå at genoptræne det nok hvis ikke udskyder jeg bare faget. Den anden grund er at jeg er gevaldigt træt af ikke at kunne træne ordentligt!!!
Status på træningen er således. Jeg vejer mindre end jeg længe har gjort, ca. 76 kg., med en fedtprocent på ca 11 tror jeg %. Det meste af min masse sider på ryggen og ben, tilgengæld har jeg bryst som en 12 årig pige og arme som en 16 årig knægt i fitness world. Det går nok, og er heldigvis ikke skide svært at træne op, dog genere det mig ikke synderligt meget.
Rent styrkemæssigt vil jeg skyde på med lidt træning at jeg kan lave 140 kg i dødløft igen inden for overskuelig tid. Bænk har jeg ingen ide om er egentlig også pænt lige glad med. Squatten har jeg heller ingen ide om, vil tro jeg kan lave en enkelt på 100 kg. men det går nok noget tid før jeg prøver.
Mit nye motto er derfor "less is more", da jeg hellere vil tage det stille og roligt, og derved ikke fremprovokere f.eks. mit springerknæ end have 10 kg. ekstra på squatten.
Mit program det næste stykke tid er derfor noget i stil med dette(husk at jeg ikke kan bruge min hånd):
Dag 1: Ben
Safety bar squat
A1 Benpres
A2 GHR
B1 Leg extension uni lat. 5 sec. exc.
B2 Leg curl
C1 Glute bridge
(C2 pistols)
Statisk og dynamisk "core" arbejde.
Dag 2: pause/overkrop når håndled er klar

Dag 3: Løb
Tempo runs
2200 meter i alt.
TKE
Læg (soleus&gastroc)
Sit-ups
Udstræk
Dag 4: pause/overkrop når håndled er klar
Dag 5: Ben
Samme som ovenfor
Dag 6: pause
Dag 7: Løb
Hill "sprint" eller
Kontinuerligt løb starter med at løbe 18 min og smider 1-2 min på hver gang. Gennemsnits puls på 165 så det er stille og roligt. Det er mere benene der skal vende sig til det nye arbejde.
TKE
Læg (soleus&gastroc)
Sit-ups
Udstræk
Der kommer lidt træninger i morgen ;)