Så tror jeg da jeg vil bruge lejligheden til noget fornuftigt.
Kære dig som er blevet henvist fra fedmegruppen på facebook.
Du har nok læst at vi ikke kan lide fede mennesker. Det passer bestemt ikke. Langt de fleste af os synes, at man skal have lov til at se ud lige præcis som man vil. Tro det eller ej, men der bliver også peget fingre af store muskelbundter.
MEN hvis du gerne vil tabe dig, så kan det bestemt opnås, og vi hjælper dig gerne med råd og vejledning. Du kan blot oprette en bruger, og oprette et emne, hvor du fx beskriver din kost, og så skal vi nok komme med masser af seriøst input. Flere af os har selv været overvægtige, og ved at det kan være rigtig svært at komme ned i vægt, særligt i den jungle af modstridende vægttabsinfo, man finder rundt omkring på nettet. Jeg selv har også været overvægtig, omend det snart er et årti siden, og jeg har endnu ikke taget fedtet på igen, på trods af at jeg nu spiser langt mere bøf og rødvin end dengang jeg var tyk.
Og bare rolig, hvis du ikke vil ligne en bodybuilder, så kommer det bestemt ikke til at ske. Det er trods alt de allerfærreste herinde, der kommer tæt på at ligne en bodybuilder. Men hvis du derimod blot vil komme ned på en sund vægt, eller er træt af dit udseende, så er der hjælp at hente, selvom du selvfølgelig selv skal gøre arbejdet.
Mvh Nick9000, "bodybuilder".