I skal nok definere hvad i mener med "bodybuilder". De fleste herinde vil nok mene at en bodybuilder er de store freaks som Kim Kold eller andre i den størrelsesorden. Når i siger "bodybuilder", hvad størrelse mener i så?
Det her er Kim Kold

Eller mener i størrelser som Nick Auger?

Eller store fyre som Ronaldo?

Jeg er, som mange herinde, langt fra "bodybuilder" men nærmere bare en gut der løfter vægte som valg af sportsgren. Jovist, jeg "builder min body", men jeg cykler også til arbejde uden at det gør mig til cykelrytter. Nok om det, det har været diskutere herinde mange gange.
- Hvorfor startede du med at træne, og hvad var grunden/din motivation til at du startede?
Jeg har aldrig været meget for holdsport som fodbold og håndbold, som alle andre dyrkede. Svømmede en del indtil jeg blev 15 år, hvor jeg blev opereret i foden og efter 10 uger i gips kom jeg aldrig rigtig igang igen.
Og så var jeg træt af at være tynd. Uha, det må man ikke sige, fordi så træner man jo kun for at kompensere for sit lave selvværd, men ja, jeg var røv træt af at være en pind på 55 kg. Ligesom nogle bliver trætte af at være tykke propper.- Var det din mening, at træne til bodybuilder fra begyndelsen, eller ændrede det sig med tiden?Som sagt er jeg næppe bodybuilder. Min intention var at løfte vægte og det kunne jeg godt lide, så det gør jeg stadig.
- Hvor ofte træner du, og hvor mange timer tror du, at du bruger i et fitnesscenter? F.eks. pr. uge?Jeg træner det der passer ind i min tidsplan. Da jeg havde sommerferie i år skruede jeg træningen op til 6 gange om ugen. Nu, hvor der er fuld knald på mit studie er jeg "nede" på 4 gange om ugen som mål. Nogle gange bliver det kun til 3, og nogle gange bliver træningerne kortere end planlagt. Men 4 gange om ugen er det jeg sigter efter og det når jeg også som oftest.
Hver træning varer lidt over 1½ time + transport og bad. Dvs. i alt godt 8 timer om ugen. Ikke en voldsomt stor andel af min tid.
- Er din dagligdag blevet påvirket i forhold til din (øgede) træning? F.eks. i forhold til evt. job?Egentlig ikke... Jo, jeg bruger da nok mindre tid på at se fjernsyn eller sidde ved computeren fordi jeg er oppe at træne, men jeg føler ikke at jeg ser venner og familie mindre pga de få timer jeg bruger på træning. Og jeg har ikke én gang oplevet at venner, bekendte, familie eller kærester gennem tiden har sagt at de følte at jeg forsvandt ind i træningen og gemte mig.
- Har din træning påvirket dig psykisk? F.eks. øget selvtillid/selvværd eller humør? Jeg er overbevist om at når man er glad for sin fysiske formåen, om det så er store arme, en god kondi eller vilde skills til at stå på skateboard, så smitter det af på ens selvtillid. "Hurra" oplevelser gør utrolig meget for selvtilliden.