overskriften siger vidst sig selv eg er i den lidt uheldige situation at både mit selvværd og selvtilid er så godt som ikke eksisterende pt :S.. Nogen der har en god idé eller egen erfaring med at bygge den slags op igen?

er du utilfeds med din krop? Det var ihvertfald årsagen, da jeg var chubby.. til jeg ikke havde selvtillid og selværd bro

egentligt ikke nej, jeg føler mig bare utilstrækkelig på stort set alle måder

Hej G.I.Joe

Det må du til at få lavet om på. For det første kan du jo starte med søgefunktionen på Google, desuden kan du jo købe masser af bøger om emnet. Det tager tid, så hav tålmodighed og arbejd for det.

Held og lykke!

roids har jeg ikke brug for sørger mine gode gener og kost sgu fro selvom min træning er til diskussion... bøger siger du? det må jeg sug prøve er efterhånden en anelse desperat !

Hvor gammel er du? Du kan eventuelt læse nogle Søren Lynge bøger

18 og næææsten done med gymnasiet.

Du skal bare vide, at der er mange i din alder der har det sådan, du er ikke alene. Lyder lidt pladderromantisk, men ved det trøster, at vide man ikke er alene.

Det er sgu da tidligt at få en ekstentiel krise!

Der er i virkeligheden 2 måder at håndtere situationen på..
Først kan du søge bekræftigelse hos andre på alle mulige måder, eksempelvis ved at skrive på et online forum hvor du søger lidt opmærksomhed og kan håbe på folk skriver søde ting tilbage til dig - måske gør de, eller måske er du uheldig og løbe ind i en masse trolls eller bare folk som spiller virkelig arrogante - når de nu ikke står ansigt til ansigt med dig.

Den anden mulighed, og min personlige favorit, er at lade vær med at søge bekræftigelse hos andre og lære at hvile i dig selv, og derved blive den person de andre usikre idioter søger bekræftigelse hos.

Mit råd vil være et dyrke noget mediation og deringennem arbejde med dig selv.

Hvis du har fundet at selvværdet og selvtilliden er lav, så er du godt klar over at der er et eller andet der ikke er helt på plads. Meditation, Raja Yoga i særdeleshed, er et redskab til at arbejde med sig selv og sine dårlige psykiske vaner (det kan være du er for hård ved dig selv når der er noget der ikke lykkedes for dig, du ikke når de mål du stiller dig, du bliver hurtig aggressiv i nogle dagligdagssituationer, etc.), og prøve at eliminere disse og få en mere positiv indgangsvinkel på tilværelsen og sig selv.

Hvis du er bosat i KBH eller Aarhus udbyder meditationscentret Brahma Kumaris gratis kurser i meditation og workshops i stress-håndtering og positiv tænkning i hverdagen.

Det "alternative" kan godt være en svær pille at sluge, men jeg vil gerne abefale det. Når man først har accepteret at man har noget at arbejde med psykisk, skal tyren tages ved hornene og man kan begynde at skabe nogle bedre præmisser for sig selv i ens hverdag - på den ene eller anden anden måde

1. Identificér årsag
2. Bearbejd
3. ???
4. Profit


;)

Men seriøst, du skal jo nok ned til roden af det. Hvis ikke du ved, hvori problemet præcist består, kan du jo prøve at kontakte en psykolog... det er i hvert fald ikke værd at gå rundt og have det skidt, hvis man aktivt kan forsøge at komme det til livs. Held og lykke med det

Jeg har længe lidt af lavt selvværd og følelsen ikke at være god nok til noget.
Fitness er det eneste som jeg syntes hjælper, at kunne se man kan løfte mere end sidste måned og ens brystmål er vokset med x cm.
En psykolog kan hjælpe dig med at behandle sådan tanker om dig selv, men ifølge min mening er det noget hippie-pjat at stå foran spejlet og sige man er god nok
Men det kan være det kan hjælpe dig

du ska score noget fisse jo flere af dem jo mere fisskarl føler du dig og det sgu næsten det samme

Du skal bare hakke en masse damer. Det plejer altid at hjælpe på humøret og selvværdet

sund skrev:du ska score noget fisse jo flere af dem jo mere fisskarl føler du dig og det sgu næsten det samme

Damn du kom mig i forkøbet

har fundet årsagen --> 3 år i gymnasiet og en helvedes masse idioti fra min egen side.. problemet lå i at det gik op for mig selv hvor ynkelig jeg er.

Jeg har en veninde, som for nylig er blevet model. Da hun startede fik hun nogle papirer, med sætninger beregnet til, at opbygge hendes selvtillid.

Det er ikke noget jeg selv har erfaring med, men du kunne give det et modificeret skud - det kræver jo ikke mere end fem daglige minutter. Stil dig selv foran spejlet, kig dig selv i øjnene og ros dig, for de ting, du har gjort godt i løbet af dagen. - Hvis jeg husker rigtigt, var det nogenlunde sådan, det fungerede.

Folk herinde kan jo evt. be- eller afkræfte metoden, hvis de selv har erfaring med den.

Altså, først og fremmest, så er det for mange unge mennesker en voldsomt uoverskueligt process at skulle lave om på sig selv, derfor er råd som "tag dig sammen", "find ud af, hvad det skyldes" osv. osv. omend velmente, så ganske enkelt for brede til at ændre ret meget - efter min opfattelse.

Hvis du har råd, så søg professionel hjælp.

Alternativt, så læs nogen bøger om kognition, og forsøg at arbejde med den måde du tænker på - selvom der måske ikke umiddelbart (for dig selv) lader til at være noget galt med den måde du tænker på, så kan den godt være "selvdestruktiv" og ødelæggende for din selvtillid og dit selvværd.

Af litteratur på det område kunne foreslås: Ashcraft, M. H & Radvansky, G. A. (2010). "Cognition" så sen en udgave som muligt.

Det er værd at bemærke, at det er noget lidt spøjst at begynde at arbejde med på egen hånd, og det at skrive dagbog og "sparre" med sig selv må som minimum være noget man gør

med professionel hjælp mener du så psykolog?

NitZo skrev:En psykolog kan hjælpe dig med at behandle sådan tanker om dig selv, men ifølge min mening er det noget hippie-pjat at stå foran spejlet og sige man er god nok

Haha, tror du, at det er det man uddanner sig i 5 år for at gøre? Hippiepjat i øvrigt? Umiddelbart virker du ret ignorant, men jeg kan tage fejl

G.I Joe skrev:med professionel hjælp mener du så psykolog?

Ja, de er i hvert fald uddannede til at tage hånd om problemer som dit.. Og er man villig til at arbejde med sig selv som du lyder til at være så vil man klart få meget ud af det, måske endda mere end man vil kunne på egen hånd..

Der kan ligge tusinde ting til grund for dine oplevelser af dig selv og dit liv, og det er vigtigt at forstå, at psykologer ikke arbejder ens, de fokuserer oftest på forskellige ting.. Så du kan endda gå efter at vælge en vej, der virker mindst "hippie" agtig for dig..

G.I Joe skrev:overskriften siger vidst sig selv eg er i den lidt uheldige situation at både mit selvværd og selvtilid er så godt som ikke eksisterende pt :S.. Nogen der har en god idé eller egen erfaring med at bygge den slags op igen?

Efter at have læst tråden flere gange og tænkt over, hvordan jeg kan hjælpe, så synes jeg at dit spørgsmål er godt formuleret, for det handler netop om, hvordan du kan bygge det op igen.
Jeg synes der er kommet nogle rigtig gode svar, her i tråden, og sådan er det heldigvis, når der stilles gode spørgsmål.
Jeg har selv erfaring i den retning, men har dog ikke været helt nede, men tæt på.
Emnet interesserer mig meget, og jeg arbejder med mental træning som supplement til den fysiske træning med vægtene.
Jeg læser om det, går til kurser og foredrag og deler interessen med de terapeuter, som jeg har i min omgangskreds.
Dem har jeg fået meget hjælp af, så jeg har aldrig været til psykolog.

Psykologer er blevet anbefalet både her og i andre tråde, men er der nogen af Jer, der er blevet helbredt for nogen form for psykisk lidelse af en psykolog ?

Til sammenligning gik jeg til læge for mange år siden med svag ryg.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne løfte ret meget uden at få ondt i ryggen, hvis jeg ikke holdte det helt ind til kroppen.
Han sagde, at det var helt naturligt osv...
Han opfordrede mig ikke til at træne, men jeg begyndte senere med det, og det løste det problem, som jeg tidligere gik til lægen med.

Det jeg vil sige med det er, at det handler om at selv at træne, både fysisk og mentalt.
I vores sport her kan vi få god hjælp af en personlig træner, der tager udgangspunkt i hvor vi er og vejleder os videre der fra.
Han eller hun behøver ikke at være læge eller kiropraktor.
På samme måde oplever jeg den psykiske eller mentale træning, der gives den personlige træner af en coach eller en terapeut.
Hvis man er akut psykisk skadet, så kommer psykologen ind i billedet, og så er det gratis med henvisning fra egen læge.
Tilsvarende hvis en sene eller muskel er revet over, så er det kun lægen, og ikke den personlige træner der hjælper.
Mit råd er: Kom igang med noget mental træning, og er du gået fast, så søg hjælp, hvor du kan få det, lige som vi gør her i forumet mht. den fysiske træning.
God bedring.
Henning

henning skrev:Efter at have læst tråden flere gange og tænkt over, hvordan jeg kan hjælpe, så synes jeg at dit spørgsmål er godt formuleret, for det handler netop om, hvordan du kan bygge det op igen.
Jeg synes der er kommet nogle rigtig gode svar, her i tråden, og sådan er det heldigvis, når der stilles gode spørgsmål.
Jeg har selv erfaring i den retning, men har dog ikke været helt nede, men tæt på.
Emnet interesserer mig meget, og jeg arbejder med mental træning som supplement til den fysiske træning med vægtene.
Jeg læser om det, går til kurser og foredrag og deler interessen med de terapeuter, som jeg har i min omgangskreds.
Dem har jeg fået meget hjælp af, så jeg har aldrig været til psykolog.

Psykologer er blevet anbefalet både her og i andre tråde, men er der nogen af Jer, der er blevet helbredt for nogen form for psykisk lidelse af en psykolog ?

Til sammenligning gik jeg til læge for mange år siden med svag ryg.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne løfte ret meget uden at få ondt i ryggen, hvis jeg ikke holdte det helt ind til kroppen.
Han sagde, at det var helt naturligt osv...
Han opfordrede mig ikke til at træne, men jeg begyndte senere med det, og det løste det problem, som jeg tidligere gik til lægen med.

Det jeg vil sige med det er, at det handler om at selv at træne, både fysisk og mentalt.
I vores sport her kan vi få god hjælp af en personlig træner, der tager udgangspunkt i hvor vi er og vejleder os videre der fra.
Han eller hun behøver ikke at være læge eller kiropraktor.
På samme måde oplever jeg den psykiske eller mentale træning, der gives den personlige træner af en coach eller en terapeut.
Hvis man er akut psykisk skadet, så kommer psykologen ind i billedet, og så er det gratis med henvisning fra egen læge.
Tilsvarende hvis en sene eller muskel er revet over, så er det kun lægen, og ikke den personlige træner der hjælper.
Mit råd er: Kom igang med noget mental træning, og er du gået fast, så søg hjælp, hvor du kan få det, lige som vi gør her i forumet mht. den fysiske træning.
God bedring.
Henning

Som sædvanligt et fuldstændigt håbløst råd fra dig Henning, du er simpelthen indbegrebet af dårlige råd

Du mener det helt sikkert godt, så derfor er der ikke meget hate i ovenstående, men hold fast, hvor skriver du nogen fuldstændigt spøjse ting af og til

Nu siger du du betragter dig selv som ynkelig..
Det første en psykolog vil gøre er at bore i hvorfor det er du føler sådan(du behøver ikke svare herinde, men overvej det).
Hvilke persontræk er det du ikke kan lide ved dig selv?
hvordan og hvornår er du blevet denne person?
Hvordan vil du gerne være?
Bidrager din omgangskreds på nogen måde til din selvopfattelse?

Jeg læser selv psykologi(dog kombineret med erhvervsøkonomi, så det er kun en lille del af psykologien!), og jeg tror det kunne være en idé at du skrev en narrativ fortælling om hvorfor du ikke er tilfreds med dig selv, hvorfor du selv mener du er blevet sådan og evt. hvordan du vil ændre det.
Mange psykologer anvender narrativ-terapi, og det at skrive et narrativ selv kan have lignende, hvis ikke samme, effekt.
Du kan selv vælge om du vil dele det med nogen, eller om du vil bruge det til selv at læse igennem engang imellem...
du kan evt. skrive det og lægge det op på http://www.fyldepennen.dk som er et sted folk skriver dagbøger eller lægger tekster/digte ud.

læs mere om narrativ terapi her: http://www.cityterapi.dk/terapi/terapif ... erapi.html

Maskinen skrev:Nu siger du du betragter dig selv som ynkelig..
Det første en psykolog vil gøre er at bore i hvorfor det er du føler sådan(du behøver ikke svare herinde, men overvej det).
Hvilke persontræk er det du ikke kan lide ved dig selv?
hvordan og hvornår er du blevet denne person?
Hvordan vil du gerne være?
Bidrager din omgangskreds på nogen måde til din selvopfattelse?

Jeg læser selv psykologi(dog kombineret med erhvervsøkonomi, så det er kun en lille del af psykologien!), og jeg tror det kunne være en idé at du skrev en narrativ fortælling om hvorfor du ikke er tilfreds med dig selv, hvorfor du selv mener du er blevet sådan og evt. hvordan du vil ændre det.
Mange psykologer anvender narrativ-terapi, og det at skrive et narrativ selv kan have lignende, hvis ikke samme, effekt.
Du kan selv vælge om du vil dele det med nogen, eller om du vil bruge det til selv at læse igennem engang imellem...
du kan evt. skrive det og lægge det op på http://www.fyldepennen.dk som er et sted folk skriver dagbøger eller lægger tekster/digte ud.

læs mere om narrativ terapi her: http://www.cityterapi.dk/terapi/terapif ... erapi.html

Fornemt indlæg, står i stærk kontrast til det, som Henning fik fyret af

Alternativt, kan det kombineres med et kognitivt perspektiv, men jeg synes helt sikkert, at det du nævner er et godt sted at starte

henning skrev:

G.I Joe skrev:overskriften siger vidst sig selv eg er i den lidt uheldige situation at både mit selvværd og selvtilid er så godt som ikke eksisterende pt :S.. Nogen der har en god idé eller egen erfaring med at bygge den slags op igen?

Efter at have læst tråden flere gange og tænkt over, hvordan jeg kan hjælpe, så synes jeg at dit spørgsmål er godt formuleret, for det handler netop om, hvordan du kan bygge det op igen.
Jeg synes der er kommet nogle rigtig gode svar, her i tråden, og sådan er det heldigvis, når der stilles gode spørgsmål.
Jeg har selv erfaring i den retning, men har dog ikke været helt nede, men tæt på.
Emnet interesserer mig meget, og jeg arbejder med mental træning som supplement til den fysiske træning med vægtene.
Jeg læser om det, går til kurser og foredrag og deler interessen med de terapeuter, som jeg har i min omgangskreds.
Dem har jeg fået meget hjælp af, så jeg har aldrig været til psykolog.

Psykologer er blevet anbefalet både her og i andre tråde, men er der nogen af Jer, der er blevet helbredt for nogen form for psykisk lidelse af en psykolog ?

Til sammenligning gik jeg til læge for mange år siden med svag ryg.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke kunne løfte ret meget uden at få ondt i ryggen, hvis jeg ikke holdte det helt ind til kroppen.
Han sagde, at det var helt naturligt osv...
Han opfordrede mig ikke til at træne, men jeg begyndte senere med det, og det løste det problem, som jeg tidligere gik til lægen med.

Det jeg vil sige med det er, at det handler om at selv at træne, både fysisk og mentalt.
I vores sport her kan vi få god hjælp af en personlig træner, der tager udgangspunkt i hvor vi er og vejleder os videre der fra.
Han eller hun behøver ikke at være læge eller kiropraktor.
På samme måde oplever jeg den psykiske eller mentale træning, der gives den personlige træner af en coach eller en terapeut.
Hvis man er akut psykisk skadet, så kommer psykologen ind i billedet, og så er det gratis med henvisning fra egen læge.
Tilsvarende hvis en sene eller muskel er revet over, så er det kun lægen, og ikke den personlige træner der hjælper.
Mit råd er: Kom igang med noget mental træning, og er du gået fast, så søg hjælp, hvor du kan få det, lige som vi gør her i forumet mht. den fysiske træning.
God bedring.
Henning

.
Råder du rent faktisk TS til at snakke med en personlig træner om mangel på selvværd, fremfor en uddannet psykolog?
TS' problem ligger jo ikke i noget som helst træningsrelateret men et generelt problem, og personlig træner, uden kendskab til psykologi, vil være lige så god til at rådgive som en tilfældig person på gaden.. Skal vi ikke bare regne med psykologerne lærer et par ting på den der 5 årige uddannelse?

"Søg hjælp hvor du kan få det" er måske det dårligste råd du kan give, omformuler det hellere til "Søg hjælp hos folk som kan give dig det".

Martin88 skrev:Som sædvanligt et fuldstændigt håbløst råd fra dig Henning, du er simpelthen indbegrebet af dårlige råd

Du mener det helt sikkert godt, så derfor er der ikke meget hate i ovenstående, men hold fast, hvor skriver du nogen fuldstændigt spøjse ting af og til

Er din kommentar her bedre?
Hjælper den trådstarteren på vej ?
Hvem kan have gavn af den ?
Efter min mening, er en kritik værdiløs, hvis den ikke er konstruktiv.
At være konstruktiv vil sige at indeholde et forslag til forbedring eller i det mindste indeholde en begrundelse af hvad og hvorfor der kritiseres
Henning

henning skrev:

Martin88 skrev:Som sædvanligt et fuldstændigt håbløst råd fra dig Henning, du er simpelthen indbegrebet af dårlige råd

Du mener det helt sikkert godt, så derfor er der ikke meget hate i ovenstående, men hold fast, hvor skriver du nogen fuldstændigt spøjse ting af og til

Er din kommentar her bedre?
Hjælper den trådstarteren på vej ?
Hvem kan have gavn af den ?
Efter min mening, er en kritik værdiløs, hvis den ikke er konstruktiv.
At være konstruktiv vil sige at indeholde et forslag til forbedring eller i det mindste indeholde en begrundelse af hvad og hvorfor der kritiseres
Henning

Min kommentar tjener det formål at advare folk om at lytte til det du skriver uden at have sin kritiske sans indstillet på maksimum. Du underminerer psykologer og udtaler dig om, at det kun er noget, man bruger hvis man har en akut psykisk lidelse - det viser bare, at du slet ikke aner, hvad en psykologs arbejde består i og hvor få af dem, der faktisk har med akut psykisk syge at gøre (der er tusindvis af samfundsaspekter herunder, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her)

Jeg har givet henvisning til anerkendt psykologisk materiale, jeg har desuden givet henvisning til, at man bør søge professionel hjælp, fremfor at opfordre til at lytte til folk, som ikke er uddannede - hvilket jo faktisk er det som du gør, det er et elendigt råd at underminere psykologer og anbefale uudannede, kan du ikke selv se det?

Nu gad jeg ikke give konstruktiv kritik i første omgang, fordi det for mig var åbenlyst, hvorfor dit indlæg stank.

No offence, men der er også litteratur på området, som vil påstå, at din evne til at acceptere tingene, og det at du har fået det bedre med dig selv og livet, er rent og skært fordi du bare er blevet gammel - en naturlig del af processen, har du tænkt over det?

ved godt du sagde jeg ikke behøvede men: jeg føler mig mega tavs når det kommer til snak i større grupper(primært klassen) og jeg har ingen tro på at det jeg selv bidrager med har nogen signifikans eller for den sags skyld er rigtigt oven i hatten er jeg hunderæd for at blive nedgjort/grint af i klassen(über traume fra folkeskolen)

grunden til at jeg er blevet sådan ----> gymnasiet(kultur-chock fra min folkeskole)+ jeg fandt min første kæreste ever´(hun gik oven i købet i min gymklasse, og jeg kom til at isolerer mig selv meget, hvilket til sidst førte til at hun slog op og bruddet var virkeligt nasty pga vi gik i samme klasse) så derefter gik det sådan set bare nedad bakke socialt for mig, men underligt nok bedre fagligt. Så nu står jeg med fletningerne i postkassen og aner ikke hvordan jeg skal komme ud af den her gang møg

Jeg vil egentligt gerne tilbage til mit åbne og selvsikre gamle jeg(fra før 13 års alderen) jeg er træt af at være indadvendt og ikke turde gå ud og score eller finde nye venner, jeg elsker at møde ny mennesker men jeg har bare ikke det samme drive som før.

jeg vil sige at de nære-vennerelationer jeg har bidrager utroligt godt til mit selvværd, men de fleste af dem bor latterligt langt væk eller osse har jeg ikke så meget kontakt til dem pga skole.

Maskinen skrev: .
Råder du rent faktisk TS til at snakke med en personlig træner om mangel på selvværd, fremfor en uddannet psykolog?
TS' problem ligger jo ikke i noget som helst træningsrelateret men et generelt problem, og personlig træner, uden kendskab til psykologi, vil være lige så god til at rådgive som en tilfældig person på gaden.. Skal vi ikke bare regne med psykologerne lærer et par ting på den der 5 årige uddannelse?

"Søg hjælp hvor du kan få det" er måske det dårligste råd du kan give, omformuler det hellere til "Søg hjælp hos folk som kan give dig det".

Du er godt nok skarp, du svarer på min tastefejl hurtigere end jeg når at rette den.
Der skulle have stået træning og ikke træner.

På samme måde oplever jeg den psykiske eller mentale træning, der gives den personlige træning af en coach eller en terapeut.

Absolut enig: søg hjælp hos folk, der kan give det.
Vist har psykologer eneret på titlen, men læren om psykologi er tilgængelig for alle,
og derfor mener jeg at der er meget hjælp at få hos coaches og terapeuter.
Jeg oplever coaches og terapeuter som personlige trænere på det mentale opråde.
Sorry for tastefejlen, som gav forkert mening og derfor var årsag til misforståelse.
Henning