At sammenligne på den måde er direkte tåbeligt.
Os her i Nordeuropa er igennem mange tusind år blevet tilvendt mælk og kød i store mængder – f.eks. er andelen af laktosetolerante langt større her hjemme end der er syd for Alperne eller i Asien eller for den sags skyld Amerika – en anden grundt til at vi ikke kan sammenligne os med USA er at deres befolkning er langt mere sammensat end vi er og de derfor naturligvis rent genetisk har store dele af befolkningen der ikke kan tåle mælk.
Mælketolerance opstod hos en lille håndfuld forfædre
For mellem 5 og 10.000 år siden muterede vores gener, så vi kan nedbryde laktose (mækesukker) og dermed fordøje mælken.
For ca. 10 000 år siden begyndte vores forfædre at tæmme geder, køer og får, og her opstod evnen til at fordøje mælk hele livet. I første omgang hos et enkelt individ.
En gruppe forskere har opdaget, at en mutation i ét gen, som regulerer produktionen af laktase-enzymet, er ansvarlig for den fortsatte tolerance. I stedet for at lukke ned for enzym-produktionen, når et menneske når en vis alder, får mutationen genet til fortsat at fremstille den mælkesukker-nedbrydende laktase, så visse mennesker kan tåle mælk hele livet.
Mutationen er samtidig så specifik i de nordeuropæiske befolkninger, at den må være opstået hos et enkelt individ i Kaukasus-området, før mennesket migrerede op i Europa efter den sidste istid. Mælketolerance-mutationen spredte sig, for bærerne fik den klare fordel, at de kunne udnytte frisk mælk fra deres husdyr.
Visse afrikanske og arabiske befolkningsgrupper er også laktose-tolerante, og forskerne formoder at det hænger sammen med tæmningen af kamelen for tusindvis af år siden. Disse befolkningsgrupper har en mutation et andet sted i deres DNA end europæerne, men resultatet er det samme: laktase-genet producerer sit enzym selv hos voksne. Lektor i medicinsk molekylærbiologi Jesper Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, KU, fortæller, at dette er et eksempel på konvergent evolution hos mennesker. At forskellige mutationer, hos forskellige befolkningsgrupper, har samme konsekvens, i dette tilfælde laktose-tolerance.
Proteiner udgør det meste af det faste materiale i vores kroppe. For eksempel får musklerne både deres fasthed og bevægelighed fra proteiner. I alle kroppens celler er det også proteiner der sørger for at alle de kemiske processer foregår, som udnytter fødestofferne til livsprocesserne.
Når man for eksempel spiser sukker, bliver det i kroppen, ved hjælp af forskellige proteiner, omdannet til kuldioxid og vand i en række kemiske omdannelser, der sammen giver os den energi som vi bruger til at bevæge musklerne og til alt andet som koster energi. Et bestemt protein er ansvarligt for hver omdannelse, så der skal bruges rigtig mange slags proteiner.
– vi skal bruge proteiner og kød/fisk – mælk er de bedste kilder til det.
Og lad så være med at sammenligne folk landene i mellem – vi er genetisk forskellige når det kommet til hvordan vi omdanner vores føde og der er mange andre faktorer der spiller ind når man sammenligner levetid.