Nordland Cup:
Fredag formiddag satte jeg kursen mod Århus. Bevæbnet med Supertraining i min hånd og Behemoth i min ører blev det en kort togtur. Mod forventning faldt jeg slet ikke i søvn.
Omkring 14.30 landede jeg i Århus og bevægede mig straks over til Anette's sandwichbar - der kan man nemlig få god mad. To stk yderst delikate kyllingesalater røg ned i min pose før jeg begav mig mod CabInn. På vej ned mod Strøget var jeg flere gange tæt på at sætte mig ned og spise, men jeg lod være.
Omkring kvart i tre var jeg på mit nye hjem. Der var knap nok plads til at jeg kunne vende mig. Det første jeg pakkede ud var min vægt, og jeg vejede mig naturligvis straks. Det vil sige, jeg tog lige det meste af tøjet af først.
Masser af plads til mad.
2 stks kyllingesalat og en kop kaffe senere var jeg klar til at ramme Århus. Jeg tog tøj på igen og rodede lidt med min telefon for at finde ud af hvad jeg skulle spise. Jeg besluttede mig for at det skulle være det argentiske bøfhus Gaucho. Argentinsk bøf må være næsten ligeså anabolsk som mexikansk ko tænker jeg. Jeg begynder også at arbejde med en tidsplan for aftenen.
Første stop er Netto ved Banegården hvor jeg tanker forsyninger til dagen efter, derefter ned på Strøget hvor jeg shopper et par shorts i H&M.
Hjem med mit plynder, af med tøjet, op på vægten, kig i spejlet - OH YEAH!
Chiller 5-10 minutter og derefter ned på Gaucho. 300g anstændig bøf senere ankommer jeg igen på mit hotelværelse... Af med tøjet, op på vægten, kig i spejlet - OH YEAH!
På et af mine supply runs har jeg observeret at man for 299kr kan få okseroast med 2x bagt kartoffel og 2x salat på Bones. Det ville jeg gerne have.
Hov forresten, jeg glemte at jeg på vejen hjem fra Gaucho købte APOLLONARIS! Jeg skulle jo have mine muskler iltet.
Chiller lidt på værelset, læser lidt, skriver lidt med Gonge og Yod.
Omkring 21 går jeg på Bones og køber det dejlige festmåltid.
Hjem fra Bones, af med tøjet, op på vægten, kig i spejlet - OH YEAH!
Bøf og APOLLONARIS! Bang!
Efter maden ser jeg The Longest Yard/læser lidt.
Sengetid lidt før midnat, vejer 93,3kg. Vågner kun en gang i løbet af natten - var vågen i et kvarter. Vågner af mig selv ti minutter i ni. Vejer nu kun 91,6kg.
Morgenmad på hotellet er ikke noget at råbe hurra for, når man som mig forsøger at undgå kornprodukter. Jeg må tage til takke med kalkunpålæg, ost, lidt tomat, lidt agurk og en kop te. Folk kigger. Meget. Kombinationen af hættetrøje, dødsmetal og mit indtag af kalkunpålæg er vist ikke almindeligt på CabInn.
Tilbage på værelset, af med tøjet, op på vægten, kig i spejlet - OH YEAH!
Pakker det sidste sammen og bestiller en taxa i receptionen på vej ud.
Ankommer til Nordland og smider min taske. Finder Corn, Jess og Mads og hører hvordan det går dem. Prøver at hjælpe Corn med det 3. forsøg bænk, men hun misser det. Pis. Jess har lavet 145kg i squat @66kg før jeg kom - det er sgu godkendt.
Vejer ind på lette 91,6kg. Hilser på diverse.
Opvarmningen begynder så småt, men det er umuligt at få en klar melding på hvornår vi starter. Utilfredsstillende. Folk begynder at brokke sig i opvarmningen, jeg prøver at holde fokus. Føler mig ikke skræmmende stærk.
Endelig siger en fra Nordland at vi starter om 15 minutter. Jeg er nummer ~8.
Game time.
Squat:
1. forsøg: 160kg. Let åbner. Den skal bare smadres. Føles ikke specielt let. Godkendt 3-0
2. forsøg: 170kg. Læsere af loggen vil vide at mit squat ikke har spillet så fantastisk på sidste, og dette løft er ingen undtagelse. Føles ret tung. Føles som et maxløft.
Går ud backstage. Er lidt rystet. Jeg er dog ikke taget til Århus for at komme hjem uden PR. afleverer min seddel til 3. løft og skruer HELT op for min Ipod og mit ego. Sidder bare og stirrer ud i luften. Det er nu.
3. forsøg: 177,5kg. Går ned med den og på vej op kan jeg mærke hvordan jeg bliver trykket nedaf. Da kræfterne i mine ben slipper op, slår mit hovede til. Mind over matter. Godkendt 3-0. Optur. Var ikke et grimt løft, men dog en grinder. Sad stadig pænt og holdt ryggen. YES! 2,5kg PR.
Bænk:
Samme procedure som i squatten med en let åbner.
1. forsøg: 115kg - BOOM! Brændte den fuyldstændig, selvom racket var blevet indstillet forkert.
2. forsøg: 122,5kg - tangering af PR. Tager den ned og blæser den op, på vej op kommer jeg dog i tanke om at jeg ikke har haft røven i sædet på noget tidspunkt. FUCK! Racker den hurtigt, ingen grund til at spilde kræfter. Underkendt 0-3.
3. forsøg: 125kg. Går efter konservativ PR. Der var masser af sovs på 2. forsøg, men vil omvendt ikke satse for meget. Ville være nødt til at blive i Århus hvis jeg kun fik 115kg med hjem. Godkendt 3-0 - pænt overskud. 2,5kg PR.
Tid til det jeg har ventet på. Mit dødløft har nemlig kørt rigtig godt det sidste halve års tid. Af samme årsag var jeg mere aggressiv i mine forsøg.
1. forsøg: 210kg. Føltes tung i hænderne, men kom nemt op. Tangering af PR.
2. forsøg: 227,5kg. Føltes også tung i hænderne og tung uden at være umulig på vejen op. 500lbs. Det var den vægt jeg havde sat næsen op efter. Tilfreds.
Pludselig står jeg med et forsøg, som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til. Grådigheden tager over. Hvorfor nøjes med det jeg havde sat næsen op efter, hvis der er til mere på dagen? Høj musik! Begynder at skridte rundt på pladsen. Smeden har tidligere omtalt mig som en løve i et for lille bur eller noget i den stil. Kongens Fald på Ipod.
3. forsøg: 235kg. Tuuuuung, men får den fra gulvet. Jeg ved at hvis jeg kan rykke den fra gulvet, kan jeg også få den op. Slæber den hjem. Får "down" signal. Holder den lidt, smiler til folk. Kigger rundt. Får "down" igen. Tænker "gad vide om man kan få den underkendt ved at holde den for længe". Sætter stangen ned. Godkendt 3-0. 25kg PR.
Et rigtig godt stævne for mig, og jeg begynder at kunne se nogle rimelig resultater ude i fremtiden. Der er et godt stykke vej endnu, men det er på ingen måde umuligt. Jeg må bare tage det kg for kg og blive ved med at lave PR til alle stævner, så skal det nok gå.
Resultat til TSK: 175/122,5/210 @97,4kg = 312,214 wilks
Resultat til Nordland: 177,5/125/235 @91,6kg = 340,13 wilks.
Tilfreds.