Tomat skrev:hjælpervenner skrev:Derfor er det en krænkende oplevelse at blive udtaget til dopingkontrol, fordi det næsten implicerer at kontrollanterne er sikre på at du er en af de der dopingmisbrugere.
En krænkende oplevelse? Du er ligesom ham typen på facebook der konstant skal berette om at han IGEN er blevet beskyld for doping af en eller anden middelaldrene kvinde ovre i netto. Hvor er det dog synd for ham, han er simpelthen så stor at folk tror han doper sig. For mig er det ligeså meget en kompliment som en krænkende hentydning. Jeg fatter simpelthen ikke at man ikke bare kan være ligeglad med at blive beskyldt for det, det er jeg ihvertfald når jeg bliver spurgt.
Det er sjovt, jeg bliver nu altid lidt trist, når folk spørger mig om jeg bruger grej. De smider mig uforvarende i bås med Ditlev, og afviser indirekte tanken om at min form og min styrke, faktisk kunne skyldes
min egen indsats. Mit eget, hårde slid og arbejde. Forestil dig at du knokler for at opstarte en virksomhed, du lykkes med projektet og begynder at tjene penge, og køber derfor den bil du har drømt om, siden du var dreng - en postkasserød Ferrari Testarossa, med det lækreste læderinteriør.
Du er stolt, og kører glad rundt i den, og alle dine venner og bekendte spørger om du har stjålet den, eller om du har røvet en masse penge for at få råd til den. De flinkeste af dem, nøjes med at spørge om du bare har vundet i tips. De kan simpelthen ikke forestille sig, at du rent faktisk har købt den, for
dine egne penge, som du har tjent ved hårdt arbejde. For dem er det mere realistisk at forestille sig, at du har snydt. Brudt loven, begået kriminalitet.
Tager du det som en kompliment?
Jeg gør ikke, jeg bliver trist og lidt sur.
Jeg var fornylig ude og skove med min fætter, langt oppe i Nordsjælland. På et tidspunkt blev det varmt, og jeg smed trøjen og gik hen til en busk for at pisse. Min fætter kom hen og tog mig om skuldrene, og sagde ret ud "du er da begyndt på anaboler, hva'? Du ligner jo en bodybuilder".
Så kunne jeg, igen-igen, stå der og fremføre den samme forsvarstale jeg har liret af så mange gange, at det begynder at lyde indstuderet. Det er træls, som de siger på fastlandet, især når jeg ved at modtageren kun modvilligt tror på mig.
Men sådan er der så meget, det må man bare leve med. Det gør det
ikke til et kompliment, dog. Langtfra.