I alt: 1434
Medlemmer: 2
Skjulte: 0
Gæster: 1432
Fredag
Kenni tager til indvejning alene, mens jeg sidder sammen med den pukkelryggede og spiser oksefilet. Bikinipiger. Oksefilet. Bikinipiger. Oksefilet. Hmmm. Bikinipiger > oksefilet. Jeg misunder dog ikke Kenni, da jeg ved, jeg selv skal skyde billeder i +15 timer.
Sent fredag aften kører jeg mod Ringsted. Arriverer omkring midnat og får lige vendt lidt af indvejningen med Kenni. Da vi skal op lidt i seks for at få en god plads til stævnet, beslutter vi os dog for at hoppe til køjs. Jeg stiller vækkeuret til 6.50, selvom vi aftalte 5.50. Det er så anden gang i år, jeg formår at sove for længe/komme for sent afsted (Loaded) - godt gået.
Lørdag
Kenni tænder lyset kvart over seks, er omklædt og spiser morgenmad. Jeg er fuldstændig ødelagt. Smider linser i skærmen, lynbader og downer et halvt kilo skyr. Puha. Ingen morgenkaffe og intet vand - hovedpine allerede 7.30.
Vi ankommer til Ringsted, får vores pressearmbånd og tuller lidt rundt. Klokken bliver 6.45 og vi har ikke fået tildelt pladser. Bliver lidt nervøse. Spørger ind til siddepladser og får at vide, at vi bare skal sætte os. Bum. Indtager plads #1 og #2, hvor jeg sætter kameraet op, mens Kenni skaffer strøm. Kenni voldtager gaffatapen og får nærmest stikdåsen til at forsvinde i tape (forklaring: Stikdåsen ligger ved siden af dommernes stole, og der er en lidt ældre gut, der ALTID smadrer ind i den. Og da de skifter plads efter hver klasse, sker dette ret ofte). Den blev faktisk liggende.
Klokken 7.03'ish går showet igang. Salen er lidt tom, men der er da kommet mennesker. Jeg skyder billeder én masse. Frederik (Baadstorp, overdommer red.) er god til at holde et højt tempo (atleterne fik ikke overdrevet lang tid til at sætte poseringer, han var god til at guide dem og var i det hele taget rigtig godt med), hvorfor forbedømmelserne faktisk sluttede allerede 12.30-13-tiden, så vidt jeg husker. Eller også var det 13.30. Lidt svært at huske. Det var synd for de atleter, der blev sorteret fra allerede inden forbedømmelserne, og så var det godt nok svært at opretholde livslysten, når man lige havde pløjet sig igennem 27 atleter - for så at skulle igennem forbedømmelser med 15 af de samme atleter (det fungerer sådan, at der kun må komme 15 atleter til forbedømmelser og seks til finalen. Er der flere end 15 til forbedømmelserne, skal de skæres ned til 15, hvorefter de seks bedste går i finalen). Puha.
Generelt var der få atleter, der, i mine øjne, faldt igennem og kvaliteten af de forskellige var rigtig høj. Nogle manglede stadig et par ugers diæt, andre lidt længere, men generelt stod folk rigtig skarpt, hvilket jo er positivt.
Undervejs i forbedømmelserne blev Kenni faktisk flyttet fra plads #2, hvilket var ret kritisk for vores livupdate; Kenni suger billederne ud af kameraet via et usb-kabel straks efter klassen er gået ned, hvilket ville være ret svært, når han ikke sad ved siden af mig. Årsagen var, at DBFF vist skulle have prøvedommerne placeret med to pladser mellem dem. Heldigvis kunne vores ledninger række om til række to, hvor han placerede sig bag mig. Det resulterede i, at jeg var indbundet i ledninger i flere timer. Life of a cameraman.
Vi kommer levende igennem forbedømmelserne og fiser rundt i "expo-området" (måske så meget sagt), hvor blandt andet Anger Management Gym, Loaded og Fit4Fight havde stande. Vi stødte ind i en del personer, vi kendte, hvilket var rigtig fedt. Der var en god stemning og området var velbesøgt. Godt gået. Jeg savnede dog smagsprøver. Her trådte Ali fra Gym4u/Anger til og gav lidt whey-shakes + en t-shirt (som jeg er glad for - tak Ali) #gainz
14.50 ringer klokkerne - så er det tid til finalerne. Puha. Da vi kom ind, stod der et videokamera fra DR lige foran min stol #fuck . Gode råd var dyre; atleterne skulle lige straks på, og jeg ville ikke være i stand til at fotografere hele scenen, hvis det kamera blev stående. Frederik Baadstorp forsøgte at få fat i DR, men uden held. Da der kom en kameramand, fik jeg ham til at fjerne kameraet. De skulle filme ved 17-tiden, påstod han, hvorfor han ikke rigtig ville fjerne kameraet. Så måtte jeg jo forklare ham, at de bare kunne få pladsen klokken 17. Da klokken blev 19, havde de stadig ikke været der #goodthinkingDdr
Finalerne var 20-30 minutter forsinket, hvilket var lidt irriterende. Da de dog kom i gang, kørte det smertefrit takket være Frederik Baadstorp - stort cadeau til ham. Dog vil jeg lige indskyde - og jeg håber, DBFF læser med - at 284 atleter fordelt på 33 klasser, er alt for mange at køre igennem på én dag. Lige så snart vi går over 150 atleter (eller der omkring), bør man, i mine øjne, splitte det op. Showet sluttede først klokken 24 og startede klokken 7, hvorfor atleterne måtte stå op ved 3-4-5 tiden - det er simpelthen ikke humant #rantoff
Showet kører derudaf uden de store afbrydelser. Pauserne er tiltrængte, da der går flere timer imellem. Som kameramand med en lille blære, var jeg godt presset ved at skyde billeder i fire timer straight. Back on track.
AF-finalerne var rigtig spændende. Mark smadrede al konkurrence i roningen, men crashede under medaljeoverrækkelsen (er du okay bro?); først fik en flaske vand, som han nærmest ikke ænsede at åbne. Derefter gik han ud i backstage-området og fik en Gatorade/Powerade, hvorefter Die Doktorin måtte haste ud og tilse ham. Det hele endte med, at NBM måtte gå op på scenet, smide et biceps-pose og tage imod Marks flotte sølvmedalje (den veksler vi lige til en guld til DM, ikke?). Det var skægt at se NBM på scenen og få ham til at pose, men da vi ikke kendte til Marks tilstand, var det samtidig ret foruroligende. Tilsyneladende var han dog ovenpå igen, da drengene kom tilbage til København.
Hvad skete der ellers? Nåå jo. Team Performance Gym klarede sig fænomenalt, og det var fedt at se sine venner gå i finalen og klare sig godt #jegvarstolt
Vi (Kenni mest) stødte også på Patrick Johnson, der var blevet lidt mindre
Snakkede en del (Kenni igen) med Niklas Grundt, der så godt ud. Vi stødte på Feldskov og jeg fik også snakket kort med Mette Lyngholm om hendes forbedømmelser, der var gået ret godt #insidervidenBiggunzz snakkede jeg også en del med, og det var hårdt at se en bro, der stod flot på scenen og havde kæmpet for at nå frem til dagen, blive sorteret fra inden styrkerunderne - ville ønske, du havde været med i dem, bro! Den høje AF-klasse var dog af umådelig høj kvalitet, hvorfor det ikke var nogen skam at blive sorteret fra inden forbedømmelserne.
Jeg råbte og skreg efter alle, jeg kendte, og flere kom bagefter forbi og sagde tak for støtten - rart de kunne høre støtten. Og her vil jeg også give en stor hånd til tilskuere, der skabte en rigtig god stemning. Som Peter Lagermand fortalte mig til Loaded, har vi et virkelig godt publikum her i Danmark, så fortsat med jeres entusiasme - det gør det SÅ meget federe for atleterne, der har det virkelig hårdt; varmen på scenen, ingen væske i flere dage og kulmination på måneders/års forberedelse - det er strenge sager.
Det var et sidespring. Undervejs i finalerne gik vores kamera tør for strøm, så vi måtte skippe to poseringsrunder til fordel for de frie rutiner #undskyldbbdk. Hver gang jeg fik chancen, smed jeg mig tilbage i sædet og lukkede øjnene. Min ryg var ødelagt af at sidde fremskudt i sædet for at skyde billeder, og jeg var utroligt smadret. En kop kaffe og nul søvn var ikke en god kombination.
Klokken 23.59 fik den sidste atlet medalje, og så skulle jeg altså bare hjem. Kenni med flere ind i Poloen, smide Kenni af og kysse farvel (no homo) og så blev Poloen ellers sat i "hare" mod Århus. Flere gange undervejs var jeg godt presset, men IdaPigen var god til at snakke og holde mig i gang. Dog måtte jeg ud omkring Skanderborg for at hælde en halv liter vand i øjnene - jeg var fuldstændig ødelagt. Hjem og i seng klokken 03.00 efter at have arbejdet i 17 timer og kørt i to #farvarfærdig
Jeg har sikkert glemt en masse, så hvis der er noget, I gerne vil have, jeg skriver om, må I sige til - så gør jeg det gerne
