Hey

Jeg går og er bekymret for min buddy - han er simpelthen blevet for tyk. Et skud for hoften vil lyde på de 120+ kg og en højde på 180. (Ca.)

Han har tidligere vejet noget nær det samme, tabte sig meget, men har taget det hele på igen (plus lidt ekstra).

Jeg har det ambivalent med det "at hjælpe". Han ved godt han er tyk - man kan ikke undgå andet.
Jeg føler dog et vist ansvar for, at man som tilskuer træder til og hjælper. På den anden side må det være et kæmpe slag i maven, og jeg er bange for at gøre ondt værre, hvis jeg konfronterer ham med problematikken.

Vi bor relativt langt fra hinanden, så jeg ville ikke have mulighed for at tage med til et fast træningspas med ham, så byrden ligger mest af alt ene og alene på hans egne skuldre.

Hvordan ville I forholde jer til sådan en situation? Har man et ansvar, som medmennesker, for at tage sig af andre, eller må det i sidste ende være deres eget problem?

Snak med ham om det. Sig at i nok ikke kan komme uden om at hans vægt er for høj, og at du gerne vil hjælpe ham
Giv ham et træningsprogram med de store bacis øvelser som er sjovt at lave, og sæt ham til lidt interval træning som afslutning på et pas, samt giv ham en kostplan.

man kan ikke redde hele verden, du skal bare bekymre dig om dig selv.

du kan evt. stikke lidt til ham med nogle " hva så, var du ikke igang med at tabe dig, synes det går den forkerte vej?"

det er underligt for mange, men der er folk der er tilfredse med at være tykke. jeg kender sågar et par piger (nogle kønnere end andre, men bestemt nogle flotte nogle imellem), som kun tænder på tykke mænd.

Let It Be

Moose skrev:man kan ikke redde hele verden, du skal bare bekymre dig om dig selv.

du kan evt. stikke lidt til ham med nogle " hva så, var du ikke igang med at tabe dig, synes det går den forkerte vej?"

det er underligt for mange, men der er folk der er tilfredse med at være tykke. jeg kender sågar et par piger (nogle kønnere end andre, men bestemt nogle flotte nogle imellem), som kun tænder på tykke mænd.

Let It Be

Nu skal det lige indskydes at han har en kæreste og barn. (Som han fik da han var tynd).

Jeg ville have det dårligt med at pakke tingene ind i små hentydninger og kommentarer. Jeg føler lidt, at det er "enten eller". Men måske har du ret. Den er sgu lidt tricky.

Ittams skrev:Nu skal det lige indskydes at han har en kæreste og barn. (Som han fik da han var tynd).

Og hvad så? Nu vurderer du at han ikke er "lækker" nok til dem længere? Måske deres vurdering er vigtigere end din?

Jeg ville have det dårligt med at pakke tingene ind i små hentydninger og kommentarer. Jeg føler lidt, at det er "enten eller". Men måske har du ret. Den er sgu lidt tricky.

Det er ikke særlig tricky nej. Det kommer ikke dig ved.
Tænk på situationen - en person der i forvejen må formodes at være utilfreds med sin krop, får endnu et slag i hovedet.

Hvordan andre vælger at leve deres liv, kommer ikke nogen ved. Hvis han gerne vil have din hjælp, skal han nok opsøge dig.

Legend skrev:

Ittams skrev:Nu skal det lige indskydes at han har en kæreste og barn. (Som han fik da han var tynd).

Og hvad så? Nu vurderer du at han ikke er "lækker" nok til dem længere? Måske deres vurdering er vigtigere end din?

Jeg ville have det dårligt med at pakke tingene ind i små hentydninger og kommentarer. Jeg føler lidt, at det er "enten eller". Men måske har du ret. Den er sgu lidt tricky.

Det er ikke særlig tricky nej. Det kommer ikke dig ved.
Tænk på situationen - en person der i forvejen må formodes at være utilfreds med sin krop, får endnu et slag i hovedet.

Hvordan andre vælger at leve deres liv, kommer ikke nogen ved. Hvis han gerne vil have din hjælp, skal han nok opsøge dig.

Det er ikke op til min vurdering, nej. Absolut ikke. Det var blot et svar på det tidligere indlæg, hvor Moose nævnte at nogle kvinder tænder på tykke mænd. Dette har min ven selv ytret en bekymring om, da han ikke selv mener, at han er "lækker nok til dem længere".

Men jeg er enig i det du skriver. Og det er derfor jeg er splittet. Jeg er grundlæggende enig i, at "det ikke kommer mig ved", hvordan andre lever deres liv. Jeg har dog kendt ham i lang tid, set den udvikling og det gå-på-mod han tidligere har haft mht. sit vægttab. Og nu er det hele endt i stress og depression. Måske er der bare nogle gange, hvor man skal have et puf i den rigtige retning - hvis alle går på listetå, gør han formentlig heller ikke noget ved det.

Det du kunne gøre var at lade det ligge....

Lige indtil han kommer med bare det mindste hint overhovedet. Så hugger du på og bider dig fast som en alligator. Planlægger maraton, ironman, jordomsejlig i kajak og alt hvad du ellers kan komme på. Få skabt lært ham at motion kan være hyggeligt og socialt, og hold ham op på jeres ugentlige tur på mountainbike i Hareskoven (eller hvad det kunne være).

Han er dog nødt til selv at tage beslutningen.
Bum bum.

Det var da nogle egoistiske kommentarer med undtagelse af Legend.
Selvfølgelig skal du prøve og hjælpe ham hvis han er en ven du holder af!
Rigtige venner fortæller sandheden om en og tør give en modspil. Hvis han vejer 120 kilo og er 180 cm så er han i øget risiko for at få de typsike livstilssygdomme som så mange andre. Jeg vil lige frem sige det er dit ansvar at fortælle ham han har børn og kone som gerne vil have en sund far/mand.
Det kan godt være du ikke kan træne med ham med du kan måske skabe så meget frygt i ham ved hvad der sker hvis han fortsætter ned af denne stig, at han får taget sig sammen og ændret sin livstil.

Desuden nægter jeg at tro på nogen mennesker er tilfredse med at være svært overvægtige det er blot et spørgsmål om graden af selvbedrag!
Rigtige venner er ikke dem som pamper dig og siger du er den bedste, rigtige venner er dem som presser dig til at blive den bedste du kan blive!

Hvis din kammerat synes du var skide grim, skulle han så også tage fat i dig omkring det?

Bland dig udenom

JeppN skrev:Hvis din kammerat synes du var skide grim, skulle han så også tage fat i dig omkring det?

Bland dig udenom

Nu er det jo ikke just det, det drejer sig om. Det handler i bund og grund om, at han er på vej mod at blive syg af sin fedme.
Desuden, har jeg selv prøvet at en ven hankede op i mig fordi jeg var skide grim. Det hjalp. Men det er en hel anden historie.

Ittams skrev:

JeppN skrev:Hvis din kammerat synes du var skide grim, skulle han så også tage fat i dig omkring det?

Bland dig udenom

Nu er det jo ikke just det, det drejer sig om. Det handler i bund og grund om, at han er på vej mod at blive syg af sin fedme.
Desuden, har jeg selv prøvet at en ven hankede op i mig fordi jeg var skide grim. Det hjalp. Men det er en hel anden historie.

Hvor ved du det fra? er du hans læge?

Ittams skrev:at han er på vej mod at blive syg af sin fedme.

Er han? Hvordan ved du det?
Føler du også behov for at lave en intervention overfor dine venner der ryger? Der drikker?

Jeg mener ikke at det er dit ansvar, men siden du tænker over det, så ville jeg gøre noget ved det og forsøge at hjælpe ham. Det skal naturligvis komme fra ham selv, men hvis du har noget erfaring og nogle gode råd der kan hjælpe ham, så er jeg sikker på at han vil sætte pris på det, hvis han selv ønsker en forandring. Go for it!

Jeg har selv prøvet det med en rigtig god ven, som altid havde været tyk (185cm og noget ala 150kg til sidst). Vi som venner havde nok ignoreret det lidt fordi sådan havde det altid været og han var ret god til at klæde sig efter det.
En dag snakkede to af mine andre gode venner, der har medicinsk baggrund, med ham om det og smed realiteterne på bordet. Det viste sig, at han selv var træt af det og et eller andet sted blot manglede et skub. Han startede så med selv at begrænse madindtaget og efter lidt tid fortalte han mig om projektet. Vi aftalte at ramme træningscenteret sammen på fast basis og et år efter var han under 100kg. Det var så fedt at følge med i og han har det virkelig ekstremt godt med det i dag.

Jeg synes du skal henvende dig på en stille og rolig måde. Du kan jo blot spørge om han ikke har smidt lidt kilo på og om han er interesseret i at smide dem igen. Herefter kan du så tilbyde din vejledning. Mht. program er der ingen grund til at følge dogmet om tunge basisøvelser, hvis du ikke er der til at lære ham teknikken. Jeg havde f.eks. kun bænkpres med i første omgang (sidenhen kom squat på) - herudover var det en blanding af maskiner, kabler og frivægte plus han selvfølgelig startede med cardio (30min tror jeg nok). Det skal være overkommeligt, hvis han er totalt rookie.

Gode venner kan godt smide sandheder i hovedet af hinanden. Især mænd

8800 skrev:Jeg har selv prøvet det med en rigtig god ven, som altid havde været tyk (185cm og noget ala 150kg til sidst). Vi som venner havde nok ignoreret det lidt fordi sådan havde det altid været og han var ret god til at klæde sig efter det.
En dag snakkede to af mine andre gode venner, der har medicinsk baggrund, med ham om det og smed realiteterne på bordet. Det viste sig, at han selv var træt af det og et eller andet sted blot manglede et skub. Han startede så med selv at begrænse madindtaget og efter lidt tid fortalte han mig om projektet. Vi aftalte at ramme træningscenteret sammen på fast basis og et år efter var han under 100kg. Det var så fedt at følge med i og han har det virkelig ekstremt godt med det i dag.

Jeg synes du skal henvende dig på en stille og rolig måde. Du kan jo blot spørge om han ikke har smidt lidt kilo på og om han er interesseret i at smide dem igen. Herefter kan du så tilbyde din vejledning. Mht. program er der ingen grund til at følge dogmet om tunge basisøvelser, hvis du ikke er der til at lære ham teknikken. Jeg havde f.eks. kun bænkpres med i første omgang (sidenhen kom squat på) - herudover var det en blanding af maskiner, kabler og frivægte plus han selvfølgelig startede med cardio (30min tror jeg nok). Det skal være overkommeligt, hvis han er totalt rookie.

Gode venner kan godt smide sandheder i hovedet af hinanden. Især mænd

Enig.
Hvis jeg havde en ven der stod i denne situation ville jeg absolut gerne hjælpe ham.

Legend skrev:

Ittams skrev:at han er på vej mod at blive syg af sin fedme.

Er han? Hvordan ved du det?
Føler du også behov for at lave en intervention overfor dine venner der ryger? Der drikker?

Jeg føler din retorik er lige lovligt hård. Jeg tror inderst inde godt du ved, hvad jeg mener. Mit indtryk er, at du er en yderst intelligent fyr, Legend.
Han lider af depression, som følge af hans massive vægtforøgelse. Han kan ikke gå 10 skridt uden af være stakåndet.
Jeg kan ikke diagnosticere ham - jeg er ikke læge. Men jeg kan godt lægge 2 og 2 sammen, og vi kan vel godt blive enige om, at svært overvægtige har en øget risiko for diverse livsstilssygdomme.

Jeg er hverken enig eller uenig i jeres svar, og det er derfor jeg spørger.

Ittams skrev:Jeg føler din retorik er lige lovligt hård. Jeg tror inderst inde godt du ved, hvad jeg mener. Mit indtryk er, at du er en yderst intelligent fyr, Legend.

Du har ret. Jeg er deusden meget glad for komplimenter.
Tonen er måske hård, men jeg synes egentlig pointen er valid.

Han lider af depression, som følge af hans massive vægtforøgelse.

Denne information snød du os for indledningsvis og den er temmelig relevant.
Er det virkelig en depression, skal du være forberedt på et meget langt sejt træk. Depression er ikke noget der bare sådan lige går over.

Legend skrev:

Ittams skrev:Jeg føler din retorik er lige lovligt hård. Jeg tror inderst inde godt du ved, hvad jeg mener. Mit indtryk er, at du er en yderst intelligent fyr, Legend.

Du har ret. Jeg er deusden meget glad for komplimenter.
Tonen er måske hård, men jeg synes egentlig pointen er valid.

Han lider af depression, som følge af hans massive vægtforøgelse.

Denne information snød du os for indledningsvis og den er temmelig relevant.
Er det virkelig en depression, skal du være forberedt på et meget langt sejt træk. Depression er ikke noget der bare sådan lige går over.

Jeg skrev det i mit svar til dig tidligere - men du har formentlig overset det.

Er han blevet depressiv af overvægt?

Eller er han blevet overvægtig af depression?

Jeg tror det sidste. Hvorfor er han blevet depressiv igen? Hænger det måske sammen med den øgede stress af at blive far? Husk at fedt/sukker udløser belønningshormoner.

Hvorom alting er, så er det her ikke noget du lige fikser i et snuttag, ved at tage ham med i fitnesscenteret og fortælle ham at han skal spise mere protein.

Hvis han har en depression, så er det slet ikke sikkert han har overskud til at skal til at kæmpe med at tabe sig også. Det kan være en meget hård kamp bare at komme ud af døren for at gå i Fakta efter mælk. Så det at skal til at træne og rent faktisk tænke over hvad man propper i munden kan være meget voldsomt. Det er værd at have i tankerne når/hvis du snakker med ham. Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor slem hans depression er. Er han i behandling for sin depression? Han må jo ha' været en tur ved lægen siden han har fået en diagnose.

"What up dawg?"
- "Wut up, homeboy"
"Må jeg spørge dig om noget?"
- "Sure thaaang, bro"
"Hvordan har du det med din vægt?"
- "Ikke skide godt, hvorfor spørger du?"
"Du siger bare til, hvis du kunne trænge til en hjælpende hånd"

Kunne det ikke se sådan ud, uden at du sårer ham for meget?

Jmt skrev:"What up dawg?"
- "Wut up, homeboy"
"Må jeg spørge dig om noget?"
- "Sure thaaang, bro"
"Hvordan har du det med din vægt?"
- "Ikke skide godt, hvorfor spørger du?"
"Du siger bare til, hvis du kunne trænge til en hjælpende hånd"

Kunne det ikke se sådan ud, uden at du sårer ham for meget?

Enig. Grundlæggende kunne det godt se sådan ud, men hvis der er mistanke om depression skal man måske et spadestik dybere Alt andet lige Ittams skal du måske indstille dig på at dedikere lidt tid til "projektet" og måske med det samme eller på sigt inddrage nogle af jeres fælles venner.

Det er sgu en svær sag. Hvis du vil hjælpe ham, så tror jeg virkelig at det er altafgørende hvordan du får det formuleret.
Jeg har en kammerat selv som også er overvægtig, dog ikke i samme grad, men generelt lever han usundt og har aldrig rigtig dyrket noget som helst motion. Han har ligeledes en depression, og trøsterspiser en del.
Jeg har nogle gange spurgt ham om han ikke skulle igang med noget træning, og det endte med at jeg begyndte at løbe sammen med ham. Det var godt nok kun 2 gange om ugen, men rent faktisk en stor forskel. Problemet er bare, at så snart jeg selv kom ind i en stresset periode med studiet, arbejde plus at jeg jo gerne ville passe min styrketræning, så gik han komplet i stå med det samme.
Du kan altså lægge en masse arbejde i at hjælpe ham, men hvis han ikke inderst inde har motivationen for det, kan det hurtigt blive en tabt kamp.

Hvis din ven er deprimeret og overvægtig, er sandsynligheden for at han ikke har motivation nok til at træne og holde det ved lige stor. Hvis han samtidig får at vide af dig, at du også er bevidst om hvor overvægtig han egentlig er (selvom han selvfølgelig godt ved det inderst inde), så tror jeg ikke det vil gøre så meget godt. Jeg synes dog ikke der er noget i vejen for at prøve at få ham i gang med træning, men jeg synes ikke du skal bruge overvægten som argument. Hvis han f.eks. er tæt bygget kunne du jo sige noget alla "Hvis du begyndte at træne, kunne du blive virkelig ripped og hurtig få store muskler":D En lidt mere positiv fremgangsmåde i hvertfald som ikke fokuserer på at han er tyk.

Det er godt nok en hård nød du skal knække der !! Nu vil jeg gå på liste fødder, og forsigtigt sige at jeg syntes du godt kan snakke med ham omkring hans vægt,,,men du må aldrig presse ham i den indledende fase, da det godt kan gøre det meget værre !! (Jeg har selv prøvet det på egen krop, og lukkede helt af når vi kom ind på det emne) Jeg syntes godt hvis det er en nær ven at man kan snakke om disse ting og syntes ikke det er at blande sig, tværtimod !! Men det kommer an på hvordan du gør det !! Jeg er selv langt om længe kommet igang med vægttab takket være mine medmenneskers hjælp og opbakning.
Prøv og fortæl ham hvordan du selv har det i forhold til din egen træning for den vej at motivere ham og spørg ham forsigtigt om det ikke var noget for ham.
Jeg har selv det samme problem inde på livet, idet jeg har en barndomsven som hører til den tunge klasse (170 kg)Han ønsker sig at tabe sig, men bruger de klassiske undskyldninger for ikke at komme igang, men samtidigt var han en af dem der fik mig igang !! Jeg prikker tit til ham, på en kærlig måde !!
Det jeg mener med det jeg har skrevet er at, jo, jeg syntes godt du som nær ven kan hjælpe ham, for hvem skulle ellers gøre det !! Vi overvægtige kan mange gange ikke finde de gyldne korn til at komme igang, så derfor kan et kærligt spark bagi godt hjælpe og motivere.....

Blot min menning...

Hvis du blander dig og får ham overtalt, handler det nok også om ikke at lægge for voldsomt ud. Det bliver måske for meget hvis han både skal til at træne, holde sig fra junk og slik, spise sundt og tælle kalorier osv;) Tænk på hvor lang man (i hvertfald mig) har brugt på at få alle elementerne i spil på en en gang.

Inspireret af Nate Green, kan jeg godt lide tanken om at ændre en vane ad gangen. Er man hardgainer som allerede træner, kunne det f.eks. være at spise et ekstra stort måltid udover de sædvanlige hver dag. Det er så det eneste man behøver at koncentrerer sig om de næste 14 dage f.eks. og når det så er blevet det en normal vane sætter man så en ny vane på.
I din vens tilfælde kunne det f.eks. være at træne 3 dage om ugen. Når så det er blevet en vane kan man så bandlyse junk, eller skære ned på carbs osv.

Tror i hvertfald det er vigtigt, at han ikke lige pludselig skal gabe over alt ved træning på en gang, ellers så holder den nye livsstil nok ikke så længe...

Legend skrev:

Ittams skrev:at han er på vej mod at blive syg af sin fedme.

Er han? Hvordan ved du det?
Føler du også behov for at lave en intervention overfor dine venner der ryger? Der drikker?

Tag dig nu sammen. Det er kold kynisk fakta at overvægtige mennesker er mere udsatte for diabetes, strokes, hjertesygdomme etc. Det er ganske enkelt et spørgsmål om tid før kroppen står af. Smid sandheden i fjæset på ham og tilbyd din hjælp inden det er for sent.

Tak for alle de konstruktive og brugbare svar!

Jeg tror jeg vil gøre dét, at bringe det på banen, hvis lejligheden og "momentet" byder sig. Jeg vil ikke pakke tingene ind, men heller ikke bruse for hårdt frem. Så må vi se hvordan det hele ender.

Det er anbefalet at dyrke motion, hvis man har en depression, da det udløser endorfiner. Så det er win-win, hvis han går i gang med at træne!

Hvis ens ven ikke er en idiot, og han er en god ven, vil han sætte pris på sandheden. Jeg er stadigvæk sur på fede lorte Legend over han ikke påpegede hvor tyk jeg var.

Edit: Jeg vil, til hver en tid, hellere have det fortalt af en god ven end af en fremmed.

Jeg har flere gange fortalt mine venner, at de er tykke..