Off fra muskuleringen i dag. I stedet gik jeg en tur i det gode vejr. Fælledparken er lækker når vejret arter sig. Det havde andre end mig også fundet ud af og især skateparken var fyldt. Solen skinnede, der var lille smule blæst og temperaturen var ikke igennem taget. En løber synes dog at vejret var godt nok til shorts og tshirt.

Jeg så også to piger der sad og hyggede sig over en dåse småkager, tror jeg at det var. En af pigerne havde sågar knappet en Smirnoff Ice op. Meget prollet og meget The Juice approved. #misbrug
Jeg skal i øvrigt snart have købt mig en ny mobil. Sony og Samsung har præsenteret nye topmodeller i dag. Især Samsung er jeg ikke voldsomt imponeret over. Jeg synes ikke helt at specs lever helt op til forventningerne og designet skyder de også ved siden af med. De har lavet S5eren 6 mm længere og 3 mm bredere end S4eren, hvilket i forvejen er en ret stor smartphone. Og når man som mig går fra en Iphone 4, så er det altså noget af et spring. Sonys Experia Z2 ser lidt lækrere ud og har bedre specs. Både Z2eren og S5eren er vand og støv modstandsdygtige. Jeg ved ikke hvorfor det er det nye, jeg har i hvert fald ikke behov for det, og det gør bare telefonerne endnu større. HTC kommer også snart med en ny topmodel, som jeg lige vil afvente. Intet er afgjort endnu.
I kan lige varme jer på et par billeder af Nova:
8 måneder gammel og 32 kg

Og her 2 måneder gammel. Kampvægt ukendt.
