Niklas3005 skrev:Fine pointer i kilden, men Harvard Business Review er udelukkende til for at provokere med minimale mængder evidens. Kildens påstande er bakket op af ingen eller få kilder, så selvom pointerne måske er valide kan de ikke drages overhovedet.
1. Han nævner kun landene, hvor tilstandene er ekstremt ringe. Hvad med fx DK?
2. Herudover snakker han om tilbagegang i årene efter finanskrisen? Jeg forstår ikke helt hvad pointen er? Havde han forventet at EU ville sørge for at der var positiv vækst året efter?
3. Og disse austerity measures fra EU er også nødvendige til dels. Hvis disse ikke var sat, så ville lande køre ekspansiv finanspolitik og pengepolitik indtil at de var dybt forgældet at de ikke kunne reddes eller skulle bruge yderligere hjælp.
1. Danmarks vækst har ingenlunde været prangende de seneste 10 år.
2. Enig i dine spørgsmål.
3. Hvorfor man netop aldrig burde have indlemmet disse lande i EU og slet ikke i Euroen. Især euroen er jo et projekt, som var dømt til at gå galt. I mange lande har disse measures fra EU's side ført til, at de ikke har nogen muligheder for at føre en anden finanspolitik. Island er et glimrende eksempel på et land, der er lykkedes med at komme ud af en krise, fordi de havde muligheder for at føre en anden finanspolitik end EU-landene.
Lande som Schweiz og Norge, der står udenfor EU, klarer sig glimrende. Det samme kan siges om mange andre landen udenfor Europa, såsom New Zealand og Singapore. Ideen om, at vi har brug for EU ud fra et økonomisk perspektiv er nonsens. Vi har brug for samarbejde, samhandel og frihandel, hvilket kan ske igennem EU, men som sagtens kan ske igennem andre formater.
Der burde derfor i langt højere grad være fokus på, at EU skal tilpasse sig borgerne i de forskellige lande end omvendt. Derfor er et EU i forskellige tempoer et glimrende alternativ til den nuværende løsning. Et EU, hvor pro EU-lande kan fortsætte galskaben og et arbejde mod en tættere og tættere union. Skeptiske EU-lande kunne derimod vælge en light-pakke, hvor de tilslutter sig frihandel etc., men fravælger resten af social/fiskal-projektet.
EF har bidraget med et hav af positive ting, det værende både samhandel og fredsbevarende. Men EU har i langt højere grad splittet europa og de respektive landes befolkninger. En splittelse der på både kort og lang sigt vil hæmme sammenhængskraften i landene og i EU. Jo før EU indser, at de er ved at miste befolkningens opbakning, jo før kan de ændre projektet, så vi ikke ser et EU der falder sammen, men et EU der bliver reformeret og fokuserer på de ting, der er vigtige. Resten burde de overlade til nationerne og deres befolkninger.