SandyFrink skrev:Bosse101 skrev:Helt almindelige betjente tjener ikke 30.000 om måneden, uanset hvad din kilde ellers siger.
Jeg arbejder selv i politiet (er stud.jur anklagemyndigheden).
Det er sjovt. Da jeg startede på uddannelsen overvejede jeg anklager. Efter endt studium ville jeg, om jeg skulle vælge, nægte at være anklager og i stedet være forsvarer.
I hvor høj grad vurderer du at anklagemyndigheden lever op til objektivitetsprincippet?
Du må have observeret de måder hvorpå systemet er råddent indefra, og kunne dele med os.
Vedrørende 1: Det er mit indtryk, at objektivitetsprincippet bliver fulgt uden undtagelse. Anklagemyndigheden arbejder naturligvis ikke ud fra en uskyldspræsumption i forhold til sigtede, men fakta som peger på sigtedes uskyld gemmes på ingen måde, aldrig nogensinde ad vejen. Så sent som i går blev jeg lidt over tid og hjalp en af vores anklagere med at udfærdige en indstilling til Statsadvokaten om, at en sigtet og varetægtsfængslet person skulle have en højere beløb i godtgørelse for uberettiget fængsling i en sag, hvor vedkommende anklager (efter at have modtaget den fra politiet) 1) bad mig slutte et forhold, som ikke holdt. 2) selv påstod frifindelse i retten, fordi sagen viste sig heller ikke at holde i forhold til den oprindelige subsidiære påstand.
Herefter ordnede han og jeg altså sammen en indstilling til SA om, at erstatning skulle gives.
Hvis sager ikke holder i retten, bliver de så vidt muligt lukket inden. En af mine kerneopgaver er, at gennemgå sager som skal sluttes og se om der er begået fejl. I ganske få tilfælde har jeg sendt sager tilbage til politiet til yderligere efterforskning, eller med en anklager i retten - dette kun efter, min chef igen har set på sagen. Det betyder altså, at sager går fra politiet til en advokaturchef, ud til en anklager, ud til mig og tilbage til en anklager eller adokaturchef.
Der er med andre ord en omfattende legalitetskontrol, som skal sikre, at ingen som skal dømmes går fri, og ingen som skal gå fri bliver dømt.
Jeg ved også fra fortrolige, interne notater at sager, som f.eks. i pressen er blevet udlagt som "syltede" o.lig. rent faktisk har været glemt eller er blevet væk ved en beklagelig fejl. Notater, som er skrevet mellem kolleger længe inden pressen opdager noget.
Alt i alt er Politi- og Anklagemyndigheden et sted, hvor folk tager deres arbejde og forpligtelser overordentligt seriøst.
2) I forhold til borgerne, er det minimalt hvor "råddent" systemet er. Selvfølgelig findes der selvfede hævnere. Der er også forsvarere, som ikke forbereder sig og bare møder op og hoster, hvis der sker noget helt grelt. Det er selvfølgelig ulovligt og kan koste en bestalling - good luck with that.
Der kan være en tendens til noget hårdhed indadtil, hvilket vel er naturligt i en heirarkisk organisation, hvor din indflydelse er direkte bestemt af din rang. Lidt ligesom i en kampsportsforening.
Det skal siges, at jeg også har været "på den anden side" og repræsenteret kriminelle overfor politiet og andre myndigheder.