Det irriterer mig, at jeg på et tidligere tidspunkt har været det man kalder "dårlig betaler", og stadig har en registrering i RKI et års tid endnu. Det endte med en fogedretssag, og de gjorde udlæg i mit indskud til min gamle lejlighed.
Det drejer sig så vidt jeg husker om 10.000kr. hvoraf mit indskud ville dække de 7000.
Min tidligere udlejer er "svær at få fat i"(med andre ord: han er en gammel nar, som ignorerer deres henvendelser. Det samme gjorde han nemlig ved lejere med utætte vinduer mm.)
Nå men jeg får henvendelser fra KIS, der mener jeg skal betale de 10.000, og samtidig vil de ikke trække de 7000 fra, som de jo selv har gjort udlæg i. Ergo ender sagen jo med at koste mig 17.000 hvis jeg betaler, da de ikke vil frigive indskuddet.
Jeg har tilbudt dem, at de lader mig inddrive mine 7000kr selv, og så skal jeg nok betale de 10.000. Ligeledes har jeg tilbudt at betale 3.000 og få sagen ud af verden, da udlejeren jo må være deres problem, siden de stædigt holder på mit indskud. Ingen af disse forslag holder i deres verden, og derfor er vi nu endt med en principsag, hvor jeg nægter at betale noget som helst og de nægter at kommentere yderligere på de 7000 som de jo egentlig selv har været med til "smide væk".
Jeg ved jeg står dårligst i den her sag, og jeg ved at gælden er min egen skyld! men jeg ved også at jeg har tålmodighed til at vente til sagen er ude af RKI og så glemme alt om det, hvis vi ikke kan finde en løsning der er acceptabel for alle parter. Jeg HAR været i dialog med udlejer, som er helt med på at han skylder mig 7000, men ikke "tør" give mig dem, da der jo er udlæg i dem.