schutlav skrev:SP38370 skrev:"Alt er i orden. Ingen drikker for meget, for sent, for sjovt. Gode bøffer er blevet til riskiks. Tørvetrilllerne tjener trillioner. Ergo, jo mere kedelig, du er, jo rigere bliver du. Ergo, jo sjovere, du er, jo fattigere bliver du. Og jo færre fadbamser, jo bedre og finere."
http://m.b.dk/kommentarer/er-festen-forbiMit syn på muskelbyggere - som jeg selv - er at vi lever en pænt restriktiv tilværelse i jagten på at bygge bedst mulige gains.
Føler I jer ramt over denne?
Mamma mia og ind i helvede!
Er det nu blevet den tid på året igen?
Hvorfor i helvede have en mening om andres mangel på sjov og spas og tilmed skrive artikel op og artikel ned om det?
Er Festen forbi? Læs dette og find ud af det!
Menneskets evolution som race har taget jeg ved ikke hvor mange tusinde.. millioner af år? Tror folk denne enestående fysiske såvel som sociale evolution er bygget op omkring bajer og hashkager?
Vi er jægere forhelvede da man! Vores forfædre løb røven ud af bukserne med pikken klaskende fra lår til lår så den nødvendige næring kunne indsamles og skabe grobunden for menneskeheden som vi kender den i dag. Denne egenskab ligger dybt i vores gener hvilket vil sige at vi for at udleve vores ultimative menneskelige potentiale i al det´s pomp og pragt skal supplere for vores instinkter, heriblandt vores jagtinstinkt. Tror i at 2 timers crossfit og 1 druktur om ugen stimulere vore indre stressmomentum i en grad der skaber en følelse af sjov, spas og glæde?
Al følelse i livet handler om kalibrering. Hvad enten det er glad, sur, ivrig, stresset mm. så er parametrene justerbare. En på ydersiden sur muggen bodybuilder der lever af kartofler, hytteost, skyr, avocado, bananer, kosttilskud plus det løse og som træner 6+ gange om ugen virker måske ikke som den festligste i verden. Men manden supplere for sit jagtinstinkt, sit stressmomentum og sin seriøsitet i livet. Denne justering af forholdet mellem seriøsitet og spas gør at jægeren skal bruge en væsentlig mindre mængde sjov og spas for at opnå et dopamin niveau der giver en følelse af mening med livet. Når man er til 30 mands fest og der står 5 pumpede bodybuilders i et hjørne og griner højere end de resterende 25 paphatte tilsammen kan pøblen godt føle sig lidt små og stå med en følelse af at bodybuilders tror de er så seje og glade fordi de store. Men de griner ikke fordi de er bodybuilders. De griner fordi de jægere! De har jaget flere timer hele ugen og nu finder kroppen ro til at belønne jægeren med sjov og spas.
Pøblen står med en følelse af at det er det indre der tæller. Det er det også. Men vi lever i et fysisk univers, så hvordan afspejler man bedst sit indre? Hvordan viser man at man ved hvor fanden i helvede man stammer fra og at man kan mærke sit indre jagtinstinkt? Hvordan ærer vi bedst vores forfædre som gik rundt med hævede pikhoveder af al den løben efter moskusokse, mammut, hjortekid og rend mig i røven med livet som indsats? Ved at jage forhelvede! Ved at bodybuilde kan man med sin fysiske fremtoning afspejle hvilken jæger man er inderst inde. Hvis i vil være ægte mennesker og ægte jægere så sørg for at jeres ydre er en variabel af jeres indre. Ikke omvendt.
Så ja! Måske er festen forbi. Hvis folk som idioten der har skrevet artiklen fortsætter med den lade holdning om at vi skal fjolle og skeje noget mere ud. Men hvis flere folk gad at gøre mere for at ligne en jæger er festen først lige begyndt.
Din påstand om at bodybuilding "supplerer for et jagtinstinkt" er for mig at se temmelig søgt. Nuvel, en bodybuilder skal ligesom en jæger kunne lette røven. Men jeg har nu lettere ved at få øje på, hvad der adskiller de to. Jægere løber rundt ude i naturen, bobybuildere står i et fitnesscenter med aircondition. Jægere er jævnt ligeglad med deres spejlbillede, bobybuildere ser sig mere i spejlet en teenage-tøser.
Jeg synes i øvrigt også, at det er foruroligende, at du kan omtale "pøblen" som dem, der ikke træner. Af ren nysgerrighed: Er pøblen i din verden folk, der ikke gider, at gå op i deres krop? I min verden er pøblen alle dem, der ikke gider at læse bøger og tænke selv. Tager jeg fejl?
Og endelig, også bare af nysgerrighed: Anser du biologi for at være vores tids universalforklarende frelsesmiddel?