Mastery - the keys to success and long-term fulfillment af George Leonard.
Bogen er ikke oversat til dansk og er nok ikke så udbredt. Jeg fik den anbefalet af en af mine venner, som lever at undervise folk i dating.
Nu har jeg kun læst 1/4 af bogen(fik den juleaften), men jeg kan da allerede sige noget om den. Indtil videre kan jeg i hvert fald klart anbefale den.
Den giver helt grundlæggende indsigt i hvad der skal til for at blive på vejen mod "mastery".
Han taler om "The Mastery Curve". Mastery kurven minder om en trappe. Nogle steder kommer man over et trappetrin. Det kunne fx være i bodybuilding, hvor man på sin maxdag øger sin bænkpres med 5 kg efter en omgang sheiko. Alle der har prøvet bodybuilding ved samtidig også at det bestemt ikke er hver dag man sætter pr's. Så det meste af tiden ligger man på et plateau. Man oplever ikke forbedringer.
Sådan foregår det, når man skal blive rigtig god til noget; på vejen mod mastery. Alle vil naturligvis gerne have mastery, men det er enormt forskelligt i hvor høj grad folk får opnår det(behøver jeg ikke at komme med eksempler på, men tænk lige over det engang).
Han gruppere personligheder i 3 kategorier: the dabler, the obsessive and the hacker.
The dabler er personen, der aldrig kan nå mastery. Når han lige har kastet sig over en ny sport, er han fuldstændig optaget af den og gør alt hvad han kan for at forbedre sig. Han elsker at starte med noget. Han udvikler sig meget i starten, MEN når han møder det plateau mister han sin entusiasme og begynder at rationalisere overfor sig selv og andre. Såsom "denne sport var altså for vild" eller "denne sport var altså for kedelig" vice versa... Når the dabler har været i et job et stykke tid, begynder han at kede sig og ønsker at prøve noget nyt. Han elsker alt der er nyt og vil derfor aldrig gå særlig længe på vejen mod mastery.
The obsessive er personen, der ikke vil være nummer 2. Det er vindertypen. Det er typen, der ved at det er resultaterne der tæller. Selv tænker jeg Lance Armstrong. Han har en fantastisk viljestyrke. Han har intet imod lidt regnvejr, tværtimod faktisk. Han er parat til at arbejde hårdt for sine resultater. Hvis Lance har sat sig for at i dag skal han ud og cykle 180 km indenfor en vis tid, så gør han det! Han cykler ikke 179 km, men 180. Når the obsessive kaster sig over en ny sport, er han entusiastisk ligesom the dabler. Men han er meget mere seriøst anlagt. Det er typen der bliver efter biologitimen er slut og ønsker at vide noget, som ikke kom frem i timen. Når the obssesive kommer over et trappetrin, altså gainer noget som er synligt for ham, bliver han ikke overasket og stopper op. Han forsætter ufortrødent. Når han finder sig selv på det nye plateua, vil han videre. Han accepterer ikke, at han kun står stille. Han begynder at anstrenge sig mere. Han bliver ved at med træne. Han bliver ved, fordi han ved det er dét der skal til for at blive på vejenb mod mastery. The obsessive bliver en sand master.
The hacker kæmper også ligesom the obsessive med at få succes med noget, men han villig til at tage en slapper og blive på plateauet. Når han har udviklet sig et stykke tid, stopper han på halvvejen mod mastery.
Han har ikke noget imod at skippe lektierne. Når han arbejder, gør han kun lige det nødvendige. Han forlader arbejdet med det samme han får fri, og mange gange før, hvis det er muligt. Han downloader sine opgaver fra studienet. Han undrer sig over, at han ikke får topkaraktererne, selvom han langt fra fremstår så dedikeret som stræberen; the obsessive.
Han taler om "America's War Against Mastery". Dette kan efter min mening fint oversættes til den vestlige verden. Det handler nemlig om, at hvis man skal stige ombord på rejsen mod mastery, vil man opleve mange forhindringer fra vores nuværende kultur. Der er mange umiddelbare og midlertidlige fristelser rundt omkring. For bodybuilderen der skal cutte, er reklamerne med smukke slanke mennesker der drikker coca cola en trussel for ham mod sin vej mod mastery. Der er fare for at han begynder at rationalisere og tænker "ah okay, en sølle cola kan vel ikke skade, du behøver sku ikke at være så hård ved dig selv min vej, alle andre drikker jo også cola..." Med andre ord har vores mediekultur hævet mange at vejen mod mastery. Vores hverdag er fyldt med fristelser.
George Leonard taler om, hvordan man kan blive på vejen mod mastery. Det handler om ikke at give op når man rammer et plateau; man skal forsætte. Han taler om "Loving the plateau". Dette lyder måske selvmodsigende. Men det er logisk, når man tænker over det. Manden der hele tiden vil udvikle sig indenfor fx bodybuilding kommer ikke langt. Man kan nemlig ikke hele tiden udvikle sig. Det skal man erkende, hvis man også vil gå vejen mod mastery. Alle de professionelle bodybuildere elsker deres sport. Tænk bare på Arnold der havde det som om, at han fik orgasme når han kunne mærke det fantastiske "pump" han oplevede ved træningen. Når man har det sådan, er det næsten umuligt at ryste en mand af vejen mod mastery. De bodybuildere der bliver gode, er dem der er velvidnende at det går op og ned. Det gør at de ikke giver op og forlader vejen mod mastery. Samtidig gør de alt hvad de kan for at komme over så mange trappetrin som muligt. Men hvis det ikke lykkedes dem at komme over et trappetrin, som fx at bænke 180 kg, så giver de ikke op. De forsætter bare. Så man skal finde "the joy of regular practice". Selvom du er i en periode, hvor du ikke har øget din styrke i meget lang tid, hvor vejret stinker og hvor egentlig har mere lyst til at se en film, så gælder det om at komme ned i centreret igen. Det er intet problem at komme ned i centeret, hvis man finder sin indre lyst til træningen. At de træningsmakker siger "kom nu vi skal altså ned at træne" holder ikke i længden. Det handler om dit eget mindset.
Den olympiske gymnast Peter Vidmar har sagt "People who get into somthing for the money, the fame, or the medal can't be effective. When you discover your own desire, you're not going to wait for other people to find solutions for you. You're going to find your own. I set goals for myself, but underlying all the goals and the work was the fact that I enjoyed it."
Jeg har kun læst de første 50 sider og tænkte at jeg ville få det ind i hovedet, hvis gennemgik de kloge ting manden skriver. Har relateret til bodybulding ved eksemplerne så andre herinde måske kunne få lyst til at læse denne bog. Jeg forsætter i hvert fald med at læse
