For tiden stener jeg film om den personlige computers start. Jeg har set Steve Jobs filmen, hvor han bliver spillet af Ashton Kutcher
http://www.imdb.com/title/tt2357129/?ref_=fn_al_tt_1 Den kunne jeg faktisk godt lide, og synes den var bedre end de 5,9 den har fået på Imdb. Jeg har dog også læst den store biografi der udkom om ham for ikke så længe siden og den var ca 600 gange bedre end filmen. Men altså stadig, en seværdig film. Derudover har jeg også set Pirates of silicon valley
http://www.imdb.com/title/tt0168122/?ref_=nv_sr_1som er en film om både Apple og Microsofts start. Den virker lidt som en tv-movie og jeg synes måske den er lidt ringere end de 7,2 den har fået på Imdb. Noah Wyle når ikke Ashton Kutcher til sokkeholderne i hans portrættering af Jobs, og Anthony Michael Hall som Bill Gates er bare fjollet. De falske skæg og Steve Ballmers fake skaldethed gør det hele endnu mere tv-movie-agtigt, men på trods af alt det, holdt jeg af filmen, da den, så vidt jeg kan se, holder sig til historiske facts. Sideløbende har jeg set dokumentarserien The triumph of the nerds
http://www.imdb.com/title/tt0115398/?ref_=fn_al_tt_1som har interviews med både Jobs, Wozniak, Ballmer, Gates osv. Den virker gammel i dens udtryk, men der er masser af interessante detaljer, hvis man er en kæmpe computernørd som mig.