Må nok sande at det af og til tager overhånd, men egentlig mod min vilje.
Jeg går klart ind for at man skal nyde sin ungdom og hvad der ellers høre til af diverse drukturer.
Alligevel tager jeg mig selv gang på gang, i at sidde på mit arbejde ( helt almindeligt studiejob ) og tænke " shit! Nu er det snart 4 timer siden jeg sidst har spist, hvordan kan jeg snige en lille pause ind og komme ud og få et stort måltid!? "
Et andet eksempel, hvor jeg er i byen med mine kammerater og der er dømt druk, hvor jeg står på et vildt diskotek og tænker "Fuuuck man! - Jeg har drukket 15 bajere og spist én kebab over de sidste 8 timer. Lad mig komme ud på toilettet og drikke vand resten af aftenen "
Dette sker dog meget i perioder. Nogle gange eksploderer det lidt, hvor en kombination af min egen selvopfattelse og alt det her mediehalløj omkring megaraksi tager over. Det medfører at jeg bevidst prøver at fortrænge min seriøsitet, og dermed næsten stopper træningen i perioder.
Jeg er lige fået fra at veje 89-85 kg fordi jeg blev nødt til at skubbe træningen lidt til sidde.
Tit stiller jeg os mig selv spørgsmålet " hvorfor træner du egentlig? " - denne uvished er også med til at gøre, at jeg føler det tager over nogle gange. Tit er det bare nemmere, hvis man har en grund til at gøre noget?
Men en ting er sikkert, den bedste følelse der findes er, når man er squattet helt i bund så røven rører jorden, og man skal op igen, og man bare kan mærke hvordan understellet ryster og hormonerne frigives i hele kroppen!
Det var så min historie, nu vil jeg smutte ud og få en stor portion havregryn efterfulgt af en proteinshake!
