Jeg har lige et spørgsmål, som jeg har tænkt en del over. Jeg vil rigtig gerne kombinere styrketræning og bodybuilding da begge ting er vigtige for mig. Jeg må nok sige, at det æstetiske er vigtigst for mig, men jeg ved også at styrke spiller en stoor rolle i muskelopbygning. Mit spørgsmål lyder på, hvordan man kombinere disse to ting bedst muligt. De tanker jeg selv har gjort mig er følgende: (alle med et 2-split)
1: Køre upper/lower med en styrkedag og en hypertrofidag af hver. Styrkedagene vil være med få øvelser, høj intensitet og forholdsvis lav volumen og hypertrofidagene vil være omvendt.
2: Køre pyramidetræning og derved kombinere styrke og hypertrofi i alle træningspas. Medium antal øvelser. (Kun pyramide for de største øvelser). Det kunne være: 1x8x70%, 3x3x90%, 1x5x80%, 1xMAXx60% (af 1RM).
3: Dele træningen op i mindre blokke. Det kunne være 2x3 uger med fokus med fokus på hypertrofi efterfulgt af 2x3uger med fokus på styrke (kunne evt. være med Wendler 531 progression, for at det ikke bliver for voldsomt for en relativt newb som mig).
På forhånd tak for svar!









