Kaptain skrev:

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Er du klar over i hvilken kontekst man snakker om ekspansiv finanspolitik? Og hvorfor dette er relevant netop nu?

Jeg giver det lige et bud også, for jeg tror, at det er noget af dette, du fisker efter:

Ifm Keynesianisme og øgede offentlige investeringer, som knytter sig historisk til socialdemokratisme. Men man kan vel ikke komme udenom, at LA's skattelettelser også er ekspansiv finanspolitik?

Upcomer skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Er du klar over i hvilken kontekst man snakker om ekspansiv finanspolitik? Og hvorfor dette er relevant netop nu?

Nu går jeg ud fra, at man vi snakker nationalt og ikke blot kommunalt, hvorfor man ikke kan snakke om ekspansiv finanspolitik på et kommunalt plan.

Tak, det er jeg klar over. Vil du svare på spørgsmålene?

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Er du klar over i hvilken kontekst man snakker om ekspansiv finanspolitik? Og hvorfor dette er relevant netop nu?

Nu går jeg ud fra, at man vi snakker nationalt og ikke blot kommunalt, hvorfor man ikke kan snakke om ekspansiv finanspolitik på et kommunalt plan.

Tak, det er jeg klar over. Vil du svare på spørgsmålene?

Man snakker om ekspansiv finanspolitik i den kontekst, når økonomien ikke er i fremdrift. Og ud fra det scenarie, at man vil anvende ekspansiv finanspolitik, så skal man have økonomisk kapital. Som det ser ud på på nuværende tidspunkt vil det ikke give mening at lave en national indsats, hvorfor internationale indsatser vil gavne den økonomiske faktor betragteligt, idet multiplikator effekten vil få en indvirkningen på alle økonomier via den økonomiske interdependens.

Upcomer skrev: DF trives i disse tider, fordi integration er et emne, der ligger så højt placeret på gatekeepernes liste. Ø trives godt under lav konjunkturer, som jeg nævner.

Forkert. I hvert fald delvist. DF trives i disse tider pga. spørgsmål om social dumping, grænsekontrol og protektionisme. Spørgsmål som historisk har været DF's kerneværdier, og som får vind i sejlene i krisetider, fordi vi mister lavtlønnede arbejdspladser til udlandet.

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Igen forkert. LA trives langt overvejende fordi deres vælgere mener, at velfærdsstaten har spillet fallit og derfor ønsker et opgør med den socialdemokratiske krævermentalitet samt den konservative kontrolmentalitet. LA's vælgere er ikke idioter og LA's vælgere er ikke (nødvendigvis) egennyttemaksimerende, snævertsynede egoister. LA står (ligesom Enhedslisten) for et opgør med det etablerede, og derfor giver det rigtig god mening, at folk stemmer på dem i krisetider. Kriser får i højere grad folk til at se mere radikal politik i et nyt lys.

Upcomer skrev: Man snakker om ekspansiv finanspolitik i den kontekst, når økonomien ikke er i fremdrift.

Også forkert. Ekspansiv finanspolitik er ekspansiv finanspolitik uanset økonomiens tilstand. Man kan sagtens tænke sig en situation, hvor mere vil have mere og man iværksætter en ekspansiv finanspolitik mhp. at få økonomien til at vækste endnu mere end den gør i forvejen.

Kromann skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Er du klar over i hvilken kontekst man snakker om ekspansiv finanspolitik? Og hvorfor dette er relevant netop nu?

Jeg giver det lige et bud også, for jeg tror, at det er noget af dette, du fisker efter:

Ifm Keynesianisme og øgede offentlige investeringer, som knytter sig historisk til socialdemokratisme. Men man kan vel ikke komme udenom, at LA's skattelettelser også er ekspansiv finanspolitik?

Ja, selvfølgelig er skattelettelser også ekspansiv finanspolitik.

Upcomer skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Er du klar over i hvilken kontekst man snakker om ekspansiv finanspolitik? Og hvorfor dette er relevant netop nu?

Nu går jeg ud fra, at man vi snakker nationalt og ikke blot kommunalt, hvorfor man ikke kan snakke om ekspansiv finanspolitik på et kommunalt plan.

Tak, det er jeg klar over. Vil du svare på spørgsmålene?

Man snakker om ekspansiv finanspolitik i den kontekst, når økonomien ikke er i fremdrift. Og ud fra det scenarie, at man vil anvende ekspansiv finanspolitik, så skal man have økonomisk kapital. Som det ser ud på på nuværende tidspunkt vil det ikke give mening at lave en national indsats, hvorfor internationale indsatser vil gavne den økonomiske faktor betragteligt, idet multiplikator effekten vil få en indvirkningen på alle økonomier via den økonomiske interdependens.

Udover det The Juice har påpeget, så vil megen empiri og teori tilsige, at det er en ganske rationel disposition at føre ekspansiv finanspolitik i lavkonjunktur (og naturligvis i recession). Diskussionen på hvordan denne føres har ikke samme konsensusværdi, men det er en anden ting.

The Juice skrev:

Upcomer skrev: DF trives i disse tider, fordi integration er et emne, der ligger så højt placeret på gatekeepernes liste. Ø trives godt under lav konjunkturer, som jeg nævner.

Forkert. I hvert fald delvist. DF trives i disse tider pga. spørgsmål om social dumping, grænsekontrol og protektionisme. Spørgsmål som historisk har været DF's kerneværdier, og som får vind i sejlene i krisetider, fordi vi mister lavtlønnede arbejdspladser til udlandet.

Upcomer skrev: LA trives kun godt, fordi folk er idioter, og fordi folk vil have flere penge, også i dårligere tider, selvom det ikke kan lade sig gøre via ekstrem ekspansiv finanspolitik, som LA vil gøre..

Igen forkert. LA trives langt overvejende fordi deres vælgere mener, at velfærdsstaten har spillet fallit og derfor ønsker et opgør med den socialdemokratiske krævermentalitet samt den konservative kontrolmentalitet. LA's vælgere er ikke idioter og LA's vælgere er ikke (nødvendigvis) egennyttemaksimerende, snævertsynede egoister. LA står (ligesom Enhedslisten) for et opgør med det etablerede, og derfor giver det rigtig god mening, at folk stemmer på dem i krisetider. Kriser får i højere grad folk til at se mere radikal politik i et nyt lys.

Upcomer skrev: Man snakker om ekspansiv finanspolitik i den kontekst, når økonomien ikke er i fremdrift.

Også forkert. Ekspansiv finanspolitik er ekspansiv finanspolitik uanset økonomiens tilstand. Man kan sagtens tænke sig en situation, hvor mere vil have mere og man iværksætter en ekspansiv finanspolitik mhp. at få økonomien til at vækste endnu mere end den gør i forvejen.

Kan ikke finde ud af quote-systemet, så here goes:

Med hensyn til DF, så er det en vurderingssag. Jeg kunne sagtens gå hen modsige dig, hvorfor der ikke vil være nogen diskussion men blot vurderinger mod vurderinger. Om ikke andet, så er jeg enig i dig, hvorfor jeg vurderer, at integration er en af de faktorer, DF lukrerer på, når det kommer til vote-seeking.

Med hensyn til LA, så må jeg give dig delvist ret, i det vi pt. ikke lever i krisetider, som vi hidtil har gjort. NU er jeg ikke sikker på, om du referer til økonomisk eller parlamentarisk. Om ikke andet, så vil jeg ikke mene, at der kriser nogen af stederne, som i decideret krise. Økonomisk set, så er Danmark i vækst. Parlamentarisk set, så hersker der på nuværende tidspunkt ikke nogen krise i regeringen, hvorfor det ikke ligner, at der vil komme et folketingsvalg indenfor en vis tid.

Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik, og at Juice er en mand efter mit hjerte (bortset fra at han hader Walking Dead - what's up with that?).

Derudover bør hovedpointen alle hiver med hjem fra det her, være at LA og Ø begge er en smule sindssyge - men at sindssygdom med medmenneskelighed er at foretrække over sindsygdom uden medmenneskelighed. Begge bør kun fungere som kontrollerende fløjpartier, og er i den forstand en essentiel del af demokratiet, som man ikke bare kan forbyde, fordi man ikke kan lide den fløj de hælder til.

Mht. til DF og vælgerstrømme, så var mediedebatten i 90'erne og 00'erne meget mere fokuserede på muslimer, kriminalitet og kultursammenstød - og der fik DF trods alt ikke ligeså mange stemmer som de gør nu. Nu får de stemmer (som Juice har påpeget) både på dette grundlag (Islamofobi) og pga. den øgede tilstrømning af øst-europæiske kriminelle og underbetalt arbejdskraft. Ligesom med LA og Ø, så er dette ikke nødvendigvis en dårlig ting, da DF formentlig aldrig bliver mere end et kontrollerende fløjparti.

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybe samfundsøkonomiske konsekvenser.

Valeurvaleur skrev:.. da DF formentlig aldrig bliver mere end et kontrollerende fløjparti.

Din analyse er meget skæv. Du kan ikke bare tilnærmelsesvis sammenligne den magt og rolle som LA og Ø har i dansk politik med DF.

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybde samfundsøkonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne se de fakta. Jeg var af den overbevisning, at lavkonjunkturen blev initieret på baggrund af deregulering af derivatmarkedet i 1999, da USA afskaffede Glass-Steagall loven. Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning, hvorfor "skylds"-spørgsmålet indenfor ført dansk politik synes lettere irrelevant.

Bomberton skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybde samfundsøkonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne se de fakta. Jeg var af den overbevisning, at lavkonjunkturen blev initieret på baggrund af deregulering af derivatmarkedet i 1999, da USA afskaffede Glass-Steagall loven. Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning, hvorfor "skylds"-spørgsmålet indenfor ført dansk politik synes lettere irrelevant.

Den har den ekspansive finans- og pengepolitik ført af Fogh og Løkke gennem højkonjunktur-perioden været en stærk medvirkende årsag til den danske boligboble, som bristede. En lignende boble er f.eks. aldrig opstået i Sverige.

Valeurvaleur skrev:Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik

Det må du meget gerne uddybe, du må meget gerne fortælle mig hvor jeg tager fejl?

Valeurvaleur skrev:Derudover bør hovedpointen alle hiver med hjem fra det her, være at LA og Ø begge er en smule sindssyge - men at sindssygdom med medmenneskelighed er at foretrække over sindsygdom uden medmenneskelighed. Begge bør kun fungere som kontrollerende fløjpartier, og er i den forstand en essentiel del af demokratiet, som man ikke bare kan forbyde, fordi man ikke kan lide den fløj de hælder til.

Enig, Enhedslisten er en smule tosset. Men at sige LA repræsenterer decideret ekstremisme er da en hån mod mange af de (velfungerende) lande vi normalt identificerer os med. LA er kun et fløjparti fordi dansk fordelingspolitik er så absurd venstreorienteret.

Størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige. Er det rivende "umenneskeligt" at ville rebalancere til fordel for den private sektor?

sfa skrev:

Valeurvaleur skrev:Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik

Det må du meget gerne uddybe, du må meget gerne fortælle mig hvor jeg tager fejl?

Bl.a. når du siger ting som disse:

Størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige. Er det rivende "umenneskeligt" at ville rebalancere til fordel for den private sektor?

Går ud fra at du tænker på disse tal; http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/05/02113133.htm, som på sin vis også er skræmmende. Man skal bare huske at der er en million folkepensionister og 300.000 studerende i de 2,2 millioner danskere på overførselsindkomster. Er vi enige om at der er nogen der misbruger de høje velfærdsydelser? Bestemt. Er vi enige om at nogen ydelser skal justeres, evt. sættes ned? Ja. Er vi enige om at det gøres ved at sænke skatterne for de rige, og fjerne overførselsindkomster til de trængende? Nej.

En smule off topic, men nu når der er så mange på banen der kender politik, er der så nogen der kan fortælle mig hvilket parti er ansvarligt for at solenergi er betragtet og beskattet som indkomst ?

BloodJunkie skrev:En smule off topic, men nu når der er så mange på banen der kender politik, er der så nogen der kan fortælle mig hvilket parti er ansvarligt for at solenergi er betragtet og beskattet som indkomst ?

Jeg mener at huske noget med en sag om solenergi med nuværende Klimaminister Martin Lidegaard som hovedperson. Den verserede vist nok i foråret. Du kan evt prøve at researche det lidt.

Valeurvaleur skrev:Går ud fra at du tænker på disse tal; http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/05/02113133.htm, som på sin vis også er skræmmende. Man skal bare huske at der er en million folkepensionister og 300.000 studerende i de 2,2 millioner danskere på overførselsindkomster. Er vi enige om at der er nogen der misbruger de høje velfærdsydelser? Bestemt. Er vi enige om at nogen ydelser skal justeres, evt. sættes ned? Ja. Er vi enige om at det gøres ved at sænke skatterne for de rige, og fjerne overførselsindkomster til de trængende? Nej.

Når man snakker om et meget højt antal danskere på overførselsindkomst, bruger man ofte 800.000 som pejlemærke. Det er også dette tal, LA normalvis refererer til. Her er hverken pensionister eller studerende inkluderet, som du påpeger, og 800.000 på overførsler er igen langt flere end i f.eks. Sverige.

Kromann skrev:

BloodJunkie skrev:En smule off topic, men nu når der er så mange på banen der kender politik, er der så nogen der kan fortælle mig hvilket parti er ansvarligt for at solenergi er betragtet og beskattet som indkomst ?

Jeg mener at huske noget med en sag om solenergi med nuværende Klimaminister Martin Lidegaard som hovedperson. Den verserede vist nok i foråret. Du kan evt prøve at researche det lidt.

Det er længere tid siden, jeg opdagede det for 2år siden, da jeg overvejede at investere i nogle sol-panel. Tror det skete nogle nogle år siden.

Valeurvaleur skrev:Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik

Jeg vil som sfa gerne informeres omkring min tilsyndeladende uvidenhed omkring (økonomisk) politik. Og hvordan kan du konkludere dette? Hvilken autoritet har du? - På mine og formentlig også sfa's vegne, vil jeg derfor gerne opfordrer boardet til at sende en påklage til "Valeurvalol". På forhånd tak.

sfa skrev:Men at sige LA repræsenterer decideret ekstremisme er da en hån mod mange af de (velfungerende) lande vi normalt identificerer os med.

Det kan vidst diskuteres hvorvidt man synes de lande du omtaler er socialt velfungerende. (Såfremt det er de lande jeg tror det er).

andreas7074 skrev:

sfa skrev:Men at sige LA repræsenterer decideret ekstremisme er da en hån mod mange af de (velfungerende) lande vi normalt identificerer os med.

Det kan vidst diskuteres hvorvidt man synes de lande du omtaler er socialt velfungerende. (Såfremt det er de lande jeg tror det er).

Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig.

Valeurvaleur skrev:

sfa skrev:

Valeurvaleur skrev:Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik

Det må du meget gerne uddybe, du må meget gerne fortælle mig hvor jeg tager fejl?

Bl.a. når du siger ting som disse:

Størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige. Er det rivende "umenneskeligt" at ville rebalancere til fordel for den private sektor?

Går ud fra at du tænker på disse tal; http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/05/02113133.htm, som på sin vis også er skræmmende. Man skal bare huske at der er en million folkepensionister og 300.000 studerende i de 2,2 millioner danskere på overførselsindkomster. Er vi enige om at der er nogen der misbruger de høje velfærdsydelser? Bestemt. Er vi enige om at nogen ydelser skal justeres, evt. sættes ned? Ja. Er vi enige om at det gøres ved at sænke skatterne for de rige, og fjerne overførselsindkomster til de trængende? Nej.

Nu sagde jeg sådan set bare at størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige, uanset hvor retfærdigt det så måtte være. Hvis vi går ud fra dine tal på 2,2 mio. så svarer det nok også meget godt til at være 50-55%. Så kan man jo begynde at ligge de offentligt ansatte oveni den udregning, og så viser det sig at mit første postulat i virkeligheden var meget konservativt.

Rimeligt eller ej skal det jo altsammen finansieres.

Nyt argument, tak!

Det er muligt at der er 2,2 millioner mennesker som bliver finansieret af staten, men hvis man trækker 1 million og 300.000 fra er det godt 900.000 hvilket svarer til ca. 200.000 flere end det laveste antal (på reel overførselsindkomst) der har været siden 1960'erne eller sådan noget i den stil.

Jeg kan ikke se hvad der er så skræmmende ved at den offentlige sektor er stor, jeg synes til gengæld at det er skræmmende at så mange kloge hoveder fravælger det offentlige pga. lavere indkomst hvilket gør at det offentlige, ifølge min teori, består af en del beta-arbejdere. Og det skal der rettes op på....selvom det nok er en længerevarende proces.

andreas7074 skrev:Det er muligt at der er 2,2 millioner mennesker som bliver finansieret af staten, men hvis man trækker 1 million og 300.000 fra er det godt 900.000 hvilket svarer til ca. 200.000 flere end det laveste antal (på reel overførselsindkomst) der har været siden 1960'erne eller sådan noget i den stil.

Jeg kan ikke se hvad der er så skræmmende ved at den offentlige sektor er stor, jeg synes til gengæld at det er skræmmende at så mange kloge hoveder fravælger det offentlige pga. lavere indkomst hvilket gør at det offentlige, ifølge min teori, består af en del beta-arbejdere. Og det skal der rettes op på....selvom det nok er en længerevarende proces.

Din teori er ikke en teori men en hypotese. Den er desuden ligegyldig og bærer præg af din store livserfaring.

Legend skrev:

andreas7074 skrev:Det er muligt at der er 2,2 millioner mennesker som bliver finansieret af staten, men hvis man trækker 1 million og 300.000 fra er det godt 900.000 hvilket svarer til ca. 200.000 flere end det laveste antal (på reel overførselsindkomst) der har været siden 1960'erne eller sådan noget i den stil.

Jeg kan ikke se hvad der er så skræmmende ved at den offentlige sektor er stor, jeg synes til gengæld at det er skræmmende at så mange kloge hoveder fravælger det offentlige pga. lavere indkomst hvilket gør at det offentlige, ifølge min teori, består af en del beta-arbejdere. Og det skal der rettes op på....selvom det nok er en længerevarende proces.

Din teori er ikke en teori men en hypotese. Den er desuden ligegyldig og bærer præg af din store livserfaring.

- Sandt - Jeg er ikke kvalificeret til at tale om politik, I andre må tage over igen.

Bomberton skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybde samfundsøkonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne se de fakta. Jeg var af den overbevisning, at lavkonjunkturen blev initieret på baggrund af deregulering af derivatmarkedet i 1999, da USA afskaffede Glass-Steagall loven. Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning, hvorfor "skylds"-spørgsmålet indenfor ført dansk politik synes lettere irrelevant.

Det gør kun ondt værre, når du pakker din uvidenhed ind i skjult arrogance og sarkasme, i din henvendelse til mig.
Jeg har aldrig givet udtryk for de påstande, som du kommer med. Naturligvis beror krisen i Danmark i den globale finanskrise, og de dominoeffekter denne har. Du skal læse, hvad jeg skriver, da det faktisk ikke er så svært at forstå. Man behøves ikke være en del af det intellektuelle miljø, for at være bekendt med den realitet, at den ekspansive finanspolitik i høj konjunkturen havde en destabiliserende effekt på dansk økonomi. Hvis du behersker simpel informationssøgning, så vil du kunne finde en masse litteratur ang. dette. Jeg er så venlig, at henvise dig til dette link, hvor Peter Birch Sørensen bl.a. konkluderer selvsamme. (Jeg antager, at du har kendskab til Peter Sørensen) : http://webcache.googleusercontent.com/s ... 520(Danish)/Bidrag%2520til%2520D%25C3%2598R%2520jubil%25C3%25A6umsskrift_PBS_Endelig%2520version.pdf+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

sfa skrev:

Valeurvaleur skrev:

sfa skrev:

Valeurvaleur skrev:Kan konkludere at sfa og Upcomer ved knap så meget om (økonomisk) politik

Det må du meget gerne uddybe, du må meget gerne fortælle mig hvor jeg tager fejl?

Bl.a. når du siger ting som disse:

Størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige. Er det rivende "umenneskeligt" at ville rebalancere til fordel for den private sektor?

Går ud fra at du tænker på disse tal; http://www.dr.dk/P1/Detektor/Udsendelser/2013/05/02113133.htm, som på sin vis også er skræmmende. Man skal bare huske at der er en million folkepensionister og 300.000 studerende i de 2,2 millioner danskere på overførselsindkomster. Er vi enige om at der er nogen der misbruger de høje velfærdsydelser? Bestemt. Er vi enige om at nogen ydelser skal justeres, evt. sættes ned? Ja. Er vi enige om at det gøres ved at sænke skatterne for de rige, og fjerne overførselsindkomster til de trængende? Nej.

Nu sagde jeg sådan set bare at størstedelen af den voksne befolkning lever af det offentlige, uanset hvor retfærdigt det så måtte være. Hvis vi går ud fra dine tal på 2,2 mio. så svarer det nok også meget godt til at være 50-55%. Så kan man jo begynde at ligge de offentligt ansatte oveni den udregning, og så viser det sig at mit første postulat i virkeligheden var meget konservativt.

Rimeligt eller ej skal det jo altsammen finansieres.

Nyt argument, tak!

Puha. Det er det samme rod med uber-liberalister hver gang. Jeg gider ikke gå i dybden med makroøkonomi for dig - du får sikkert tid til det når du starter på universitetet om et par år, men lad mig gøre det kort for dig:

Det kapitalistiske samfund kører på forbrug, nøjagtig ligesom en bil kører på benzin. Mere forbrug, mere udbud - mere udbud, flere arbejdspladser- flere arbejdspladser, mere vækst.

Penge = forbrug.

Er du med så langt?

Folk er ikke kun på overførselsindkomster (eller har gratis sygehuse, eller gratis uddannelse), fordi humanisterne forsøger at stilne deres blødende hjerter. Der er en grund til at de også har bistandsklienter i U.S.A, som ellers er kapitalismens højborg. Overførselsindkomster sørger for tre primære ting; a) at forsøge at nedbryde social arv, og undgå ekstrem fattigdom, b) holde masserne fra at begå oprør mod magteliten, c) sørge for at der er forbrugere, til at holde væksten i live.

Jeg håber ikke at jeg har mistet dig.

Når folk får penge, så bruger de penge. Det er derfor det er så vigtigt at uligheden ikke bliver for stor - at der ikke er store klasseskel. Lad mig demonstrere;

Person A har X penge.
Person B har X * 1000 penge.

Person A bruger Y penge på dagligvarer, Y penge på transport, Y penge på andre forbrugsgoder.
Person B bruger Y * 2 penge på dagligvarer, Y * 2 penge på transport, Y * penge på andre forbrugsgoder.

Der skal ikke en matematikprofessor til at fortælle dig, at det skaber mere vækst at have 6.000.000 person A, end 6.000 af Person B, selvom Person B bruger dobbelt så mange penge.

Så fjern du bare alle overførselsindkomster, forøg kriminaliteten i samfundet, fjern købekraften fra den lave middelklasse, og se om det sætter fornyet gang i væksten. 'Jamen folk får en skattelettelse på 4%!' - det er muligt, men det får ikke væksten ligeså godt i gang, som at stikke penge i hænderne på dem der ikke har dem til at starte med.

Kig godt på dit elskede U.S.A - og hold godt øje de næste par år. U.S.A er ved at nedbryde deres middelklasse, og skabe et endnu større skel mellem rige og fattige, ved at følge nøjagtig den ideologi som L.A. lægger op til. Det er et KÆMPE økonomisk problem for dem, og det værste er at de fleste ikke ser det endnu - for politikerne har det jo stadig fint, så why bother? Problemet er bare, at forbruget falder, når den almindelige mand mister penge, og det skader samfundet på lang sigt. Men politikere tænker sjældent langsigtet - de sidder jo kun 4 år af gangen.

Kaptain skrev:

Bomberton skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybde samfundsøkonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne se de fakta. Jeg var af den overbevisning, at lavkonjunkturen blev initieret på baggrund af deregulering af derivatmarkedet i 1999, da USA afskaffede Glass-Steagall loven. Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning, hvorfor "skylds"-spørgsmålet indenfor ført dansk politik synes lettere irrelevant.

Det gør kun ondt værre, når du pakker din uvidenhed ind i skjult arrogance og sarkasme, i din henvendelse til mig.
Jeg har aldrig givet udtryk for de påstande, som du kommer med. Naturligvis beror krisen i Danmark i den globale finanskrise, og de dominoeffekter denne har. Du skal læse, hvad jeg skriver, da det faktisk ikke er så svært at forstå. Man behøves ikke være en del af det intellektuelle miljø, for at være bekendt med den realitet, at den ekspansive finanspolitik i høj konjunkturen havde en destabiliserende effekt på dansk økonomi. Hvis du behersker simpel informationssøgning, så vil du kunne finde en masse litteratur ang. dette. Jeg er så venlig, at henvise dig til dette link, hvor Peter Birch Sørensen bl.a. konkluderer selvsamme. (Jeg antager, at du har kendskab til Peter Sørensen) : http://webcache.googleusercontent.com/s ... 520(Danish)/Bidrag%2520til%2520D%25C3%2598R%2520jubil%25C3%25A6umsskrift_PBS_Endelig%2520version.pdf+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Jeg tror din evne til at tyde hensigter er mindre god end du tror. Jeg havde absolut ingen intention anden end den jeg anførte - noget dokumentation. Din nedladende og barnlig tone i din respons, tænker jeg skyldes den misforståelse, så den er du undskyldt, antaget at misforståelsen er korrekt.

Jeg tror også du har misforstået mit indlæg: jeg forsøgte ikke at lægge ord i din mund. Jeg ville såmænd bare nuancere debatten omkring skyldsspørgsmålet. Jeg skriver:

Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning

for netop at pointere dette og indbyde til oplysning til læserne af tråden.

Hvorfor antager du, at jeg kender til Peter Sørensen?

Bomberton skrev:

Kaptain skrev:

Bomberton skrev:

Kaptain skrev:

Upcomer skrev:Ekspansiv finanspolitik, i forhold til det teoretiske udgangspunkt som jeg forholder mig til, skal anvendes, når økonomien er gået i stå. Det vil derfor ikke give nogen mening, at udføre en ekspansiv finanspolitik, når økonomien allerede er i fremdrift. Dette blev eksemplificeret glimrende, da Lars Løkke i 2006-07 udførte ekspansiv finanspolitik, da økonomien var på sit højeste. Økonomien kunne ikke ruste mere, borgerne forhøjede ikke deres forbrugskvote, hvilket gjorde, at det ikke havde nogen effekt.

Det er faktuelt forkert, da den omtalte ekspansive finanspolitik i disse år bidrog til at destabilisere økonomien, og havde af den grund dybde samfundsøkonomiske konsekvenser.

Jeg vil gerne se de fakta. Jeg var af den overbevisning, at lavkonjunkturen blev initieret på baggrund af deregulering af derivatmarkedet i 1999, da USA afskaffede Glass-Steagall loven. Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning, hvorfor "skylds"-spørgsmålet indenfor ført dansk politik synes lettere irrelevant.

Det gør kun ondt værre, når du pakker din uvidenhed ind i skjult arrogance og sarkasme, i din henvendelse til mig.
Jeg har aldrig givet udtryk for de påstande, som du kommer med. Naturligvis beror krisen i Danmark i den globale finanskrise, og de dominoeffekter denne har. Du skal læse, hvad jeg skriver, da det faktisk ikke er så svært at forstå. Man behøves ikke være en del af det intellektuelle miljø, for at være bekendt med den realitet, at den ekspansive finanspolitik i høj konjunkturen havde en destabiliserende effekt på dansk økonomi. Hvis du behersker simpel informationssøgning, så vil du kunne finde en masse litteratur ang. dette. Jeg er så venlig, at henvise dig til dette link, hvor Peter Birch Sørensen bl.a. konkluderer selvsamme. (Jeg antager, at du har kendskab til Peter Sørensen) : http://webcache.googleusercontent.com/s ... 520(Danish)/Bidrag%2520til%2520D%25C3%2598R%2520jubil%25C3%25A6umsskrift_PBS_Endelig%2520version.pdf+&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

Jeg tror din evne til at tyde hensigter er mindre god end du tror. Jeg havde absolut ingen intention anden end den jeg anførte - noget dokumentation. Din nedladende og barnlig tone i din respons, tænker jeg skyldes den misforståelse, så den er du undskyldt, antaget at misforståelsen er korrekt.

Jeg tror også du har misforstået mit indlæg: jeg forsøgte ikke at lægge ord i din mund. Jeg ville såmænd bare nuancere debatten omkring skyldsspørgsmålet. Jeg skriver:

Dansk finanspolitik ville kun i mindre grad afbløde eller forstærke effekten af det finansielle nedsmeltning

for netop at pointere dette og indbyde til oplysning til læserne af tråden.

Hvorfor antager du, at jeg kender til Peter Sørensen?

I min optik indeholder dit indlæg sarkasme, men lad os droppe det personlige, og fokusere på substansen.

Du efterspurgte belæg, for de argumenter jeg fremførte, og dem gav jeg dig. Dokumentation der i øvrigt er lettilgængeligt. Du advokerer oplysning, hvilket således er et fælles mål, hvorfor det for oplysningen og debatten ville være gavnligt, hvis du forholdte dig til den fremlagte dokumentation.

Peter Birch Sørensen er en af de mest toneangivende og anerkendte personer ift. det akutelle emne. Du har vel sat dig ind i emnet, før du udtaler dig om dette, hvorfor du burde kende Peter Birch Sørensen.

Hvordan danner du grundlaget for alle dine fjollede konklusioner? Ikke mine udtalelser i hvert fald?

Jeg har faktisk ikke sagt andet end at det måske lige er i overkanten at mere end halvdelen befolkningen lever af det offentlige. Nå ja, og selvfølgelig at jeg tror på at udbud og efterspørgsel er den bedste prismekanisme. Men der er jo egentlig også ret stor akademisk enighed om at man ikke kan ”værdisætte” ligeså optimalt som markedet. - Det står helt sikekrt også i en af dine fine makro-bøger, så det må du jo være enig i.

Valeurvaleur skrev: Problemet er bare, at forbruget falder, når den almindelige mand mister penge, og det skader samfundet på lang sigt.

Det er korrekt at forbrug er vigtigt især i de rige OECD lande. Men for højt forbrug nedsætter kapaciteten til opsparing, hvilket er nødvendigt for at finansiere nødvendig infrastruktur og uddannelse – hvilket altså kan hindre samfundet på lang sigt. I øvrigt finansierer staten sin gæld i det private obligationsmarked.

Valeurvaleur skrev: Det kapitalistiske samfund kører på forbrug, nøjagtig ligesom en bil kører på benzin. Mere forbrug, mere udbud - mere udbud, flere arbejdspladser- flere arbejdspladser, mere vækst.

Skal man vælge et brændstof vil det kapitalistiske-, kommunistiske-, socialistiske-, og whatever- else samfund nærmere være drevet af demografi og teknologi som de mest essentielle faktorer. Hvis man endelig skal simplificere noget så kompliceret som verdensøkonomien ned til så lidt som du har gjort er det absolut ikke forbrug der skal nævnes som en isoleret faktor.
Desuden skal forbrug nødvendigvis opgøres i forskellige grupper, alt forbrug er ikke husholdningsforbrug som du giver udtryk for; det kunne ligeså godt være øget offentligt forbrug (ved højere beskatning) eller flere virksomhedsinvesteringer ved lavere beskatning. Det er sådan set også ligegyldigt hvilken befolkningsgruppe der forbruger.

Disse faktorer vil føre til denne jobskabelse og "vækst" du taler om. Men dette er ikke langtidsholdbart hvis det ikke kan understøttes af reel produktionskapacitet – nemlig demografi og teknologi.

Valeurvaleur skrev: Folk er ikke kun på overførselsindkomster (eller har gratis sygehuse, eller gratis uddannelse), fordi humanisterne forsøger at stilne deres blødende hjerter.

Valeurvaleur skrev:Penge = forbrug. (…)'Jamen folk får en skattelettelse på 4%!' - det er muligt, men det får ikke væksten ligeså godt i gang, som at stikke penge i hænderne på dem der ikke har dem til at starte med.

På trods af Keynesianismens popularitet er det bestemt ikke den endegyldige sandhed. Der er stor uenighed om hvordan finanspolitik påvirker markederne på kort og langsigt. Det samme gælder effekten af skattelettelser kontra offentligt forbrug. Din fjollede XY udregning kan desværre lidt ikke tilføje noget til den debat.

Når det er sagt er jeg er enig i at det progressive skattesystem og offentlige sikkerhedsnet er en glimrende konjunktur buffer. Og jeg synes bestemt ikke alle overførselsindkomster skal afskaffes (hvem gør i øvrigt det? Ikke Liberal Alliance i hvert fald). Hvis jeg endelig skal sige noget konkret om min politiske overbevisning er det sådan set at alt til højre for SF (fordelingspolitisk) virker fornuftigt – med 90 mandater vil deres politik alligevel være relativt ens fremadrettet (vil jeg tro).

Valeurvaleur skrev: Jeg gider ikke gå i dybden med makroøkonomi for dig - du får sikkert tid til det når du starter på universitetet om et par år, men lad mig gøre det kort for dig:

Til sidst bliver jeg nødt til at gætte, er du statskundskaber? 

Kan høre på det hele at jeg roligt kan droppe min uddannelse i økonomi. I har styr på det drenge.