
Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 69649 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync
Vores medlemmer har i alt skrevet 2050006 indlæg i 100495 emner
0 nye indlæg i dag












BrianN skrev:Du skal også spise en del tun før det er skadeligt, især fra dåse da det er de små fisk der bliver brugt.
Der er nok så mange andre ting du propper i munden der er værre at spise










The Dane skrev:Men det er små fisk der bruges til dem på dåse, derfor mindre tungmetal, derfor meget mindre fare = Du skal nærmest kun æde tun for at det er farligt
Som der også blev sagt, der er sgu så mange andre ting der er farligere man propper i hovedet


















BrianN skrev:Du skal også spise en del tun før det er skadeligt, især fra dåse da det er de små fisk der bliver brugt.
Der er nok så mange andre ting du propper i munden der er værre at spise
Der findes flere forskellige tungmetaller, heriblandt kviksølv, som netop er det tungmetal, man bør orientere sig om, hvis er bange for kviksølvsforgiftning ved store indtag af tun!
Grunden til at tun indeholder store mængder af kviksølv skyldes, som allerede nævnt, at der sker en biomagnifikation, hvilket betyder at kviksølvet oplagres op igennem fødekæden! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og vil der derfor akkumuleres i den organisme, som indtager stoffet! Det betyder altså, at det optagede kviksølv i planteplankton optages af dyreplankton, idet at denne organisme lever af planteplankton: således fortsætter det hele vejen op igennem fødekæden, og netop tun og makrel er højt placeret i fødekæden, hvilket betyder at de indtager store mængder af kviksølv, fordi at den relative koncentration af kviksølv stiger - at tun og makrel, så så også har en forholdsvis lang levetid gør det hellere ikke bedre, fordi at kviksølv udskilles meget langsomt fra kroppen - der er tale om en biologisk halveringstid på 70 - 120 dage! Længere levetid betyder at de skal have mere føde, og mere føde betyder jo som sagt, en større bioakkulamation!
Men hvorfor er kviksølv så farligt? Ja, faktisk så blev kviksølv brugt som lægemiddel tilbage fra Hippokrates og helt frem til midten af det tyvende århundrede, men heldigvis fandt man ud af, at kviksølvs effekt på eksempelvis syfilis blev overdækket af dens konsekvenser, som løse tænder, metalsmag i munden, ukoordinerede bevægelser, tale- og hørevanskeligheder, ukontrollable muskelkontraktioner og øget spytsekretion på helt op imod fem liter om dagen - foruden de personer, som selvfølgelig døde som følge af infektion eller lignende! Metallisk kviksølv, altså Hg, er ikke særlig giftigt, men det er derimod methylkviksølv, CH3Hg+, som netop er det der er at finde i tun, makrel og andre havpattedyr! Langt størstedelen af det methylkviksølv, som vi indtager bliver også optaget i kroppen - jeg mener vi taler om +90%, så man skal altså ikke fråse med det! Kviksølv er, ligesom andre tungmetaller, fedtopløselige og kan derfor passere over cellemembraner, som bekendt også består af fedt: derved påvirkes centralnervesystemet! Man kunne også komme ind på, hvordan tungmetaller blokerer et substrat for danne komplekser med enzymer, som derved sættes ud af spil?
Der findes såvidt jeg ved en grænseværdi for mængden af kviksølv (såvel andre tungmetaller), som fisk må indeholde, hvis de skal anvendes til fødevarer! Mængden for kviksølv er fastsat til 0,5 - 1,0 mg per kg af fødevarestyrelsen, og da tun på dåse i gennemsnit (ifølge nedenstående link) indeholder omkring 0,175 mikrogram/gram vil det svare til omkring fem dåser tun ugentligt! Men man skal selvfølgelig tage højde for variation, hvilket vil sige at man måske kun kan tillade sig at spise én dåse tun, hvis mængden er kviksølv er stor, eller omvendt måske ti dåser tun, hvis mængden er lille? Jeg henviser til en undersøgelse, hvor netop Natuna (tun på dåse) er blevet undersøgt blandt andre tun på dåse varianter! Natuna indeholder 0,43 mikrogram/gram, og hører altså til blandt topscorerne i denne ene undersøgelse!
http://miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5513

Dingo skrev:Per Brændgaard (uddannet cand. merc. i human ernæring)

Nick_BB skrev:Dingo skrev:Per Brændgaard (uddannet cand. merc. i human ernæring)
Du mener cand.scient.
/flueknepning








Bay skrev:Nej, ikke så længe din kylling er stegt

Nicobruun skrev:Okay det var godt!![]()
Jeg spiser nemlig kylling stort set hver dag. mmmmmmh!
Plejer at lave et kg. eller mere af gangen, så filere jeg det og ligger det i et fad.
Derefter laver jeg en hjemmelavet marinade og smøre dem ind i det.
Så i ovnen.
Uhm det guf!
Og det er nemt at genvarme når man lige skal have en portion!


Nicobruun skrev:Tænkte på om der er nogle af jer, som ved hvor man kan se en oversigt over hvilket mad der er hurtige og langsomme optagelige proteiner i?
Nizorh skrev:Sidespørgsmål, af hvilket består denne marinade, blot for inspirationens skyld.



Martin88 skrev:Nicobruun skrev:Tænkte på om der er nogle af jer, som ved hvor man kan se en oversigt over hvilket mad der er hurtige og langsomme optagelige proteiner i?
En grov regel ville være, at alle faste fødevarer indeholder langsomt optagelige proteiner, der der er masser af bindemateriale der ville skulle nedbrydes. Nogle produkter vil være længere tid om at nedbrydes end andre og derfor vil proteinet være langsommere tilgængeligt i nogle fødevarer end andre, det er svært at give en direkte oversigt over tingene, det er nemmer at påpege de kilder der er til hurtige proteiner og så betragte resten som "langsomme proteiner" selvom det er meget firkantet.
Mælk er flydende og indeholder en kombination af hurtigt og langsomtoptagelige proteiner, hvad angår andre flydende kilder, ved jeg det faktisk ikke. Wheypulver er hurtigt optageligt.
Kødprodukter er generelt meget langsomtoptageligt.
Husk på, at langsomtoptagelige proteiner ikke nødvendigvis er et dårligere valg end de hurtigere.
Nizorh skrev:Tak for inspirationen til jer begge.. Meget lækkert at kunne pifte sine kyller til op engang i mellem

Martin88 skrev:En grov regel ville være, at alle faste fødevarer indeholder langsomt optagelige proteiner
Dog overvejende kassein, dvs. langsomtoptageligt.Mælk er flydende og indeholder en kombination af hurtigt og langsomtoptagelige proteiner







Dingo skrev:Martin88 skrev:En grov regel ville være, at alle faste fødevarer indeholder langsomt optagelige proteinerDog overvejende kassein, dvs. langsomtoptageligt.Mælk er flydende og indeholder en kombination af hurtigt og langsomtoptagelige proteiner
Ved godt du skrev en grov regel, synes bare det var værd at nævne



sherlockthe skrev:Det er et faktum at flydende madvare øger madoptagelsen. Dette skyldes at flydende madvare har større overflade areal end faste , hvis et stof har større overflade areal så har enzymerne i kroppen hurtigere ved at nedbryde maden.... Det var blandt andet derfor Arnold blendede størstedelen af sin mad.

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 56 gæster