Jeg har langt om længe efter grundig nærstudering af mange logs herinde, forskellige sites etc. endelig givet mig i kast med dødløft i den naive tro, at jeg efterhånden har opbygget et, trods alt, teoretisk grundlag for nogenlunde udførelse af den øvelse. Træningen igår var første virkelige bekendtskab med den dejlige øvelse, og desværre opstod der en række komplikationer, der i min verden kompromitterer det primære formål med øvelsen.
Sættene blev kørt fra den klassiske Reebok stepbænk (FW, You guessed right) og altså ikke helt fra jorden. Teknikken var et forsøg på konventionel dødløft, mener at have læst det er fordelagtigt iforhold til mine 1.92. Øvelsen gik godt, og med hjælp fra min træningsbuddy var der meget fokus på ordentlig position i ryg, lænd, røv etc. Desværre kunne mit grip slet ikke være med i sidste sæt, forsøgte at køre det med mixed grip, men følte stadigvæk at mine hænder smuttede.
Spørgsmålet er derfor: Handler det om simpel tilvænning? Skal jeg investere i en gang straps? (Mener bare ikke straps bør være nødvendigt for sæt af 8x100 kg dødløft, hvilket ikke er noget at råbe hurra for
). Har i evt. andre idéer til supplerende øvelser, der kan forbedre mit grip. Kører allerede dips og chinups, som vel burde have en positiv effekt på grebsstyrken. Håber at jeg kan tære på jeres erfarring og ekspertise, så jeg kan få fuldt udbytte af denne dejlige øvelse, som har efterladt mig med massive DOMS dagen derpå!







!
