Jeg syntes det skal være ganske frit, hvor meget folk har lyst til at fylde sig med. Men i sidste ende, er det jo som alt andet, et spørgsmål om udbud/efterspørgsel. Hvis vi fra den ene dag til den anden, legaliserede doping i alle sportsgrene, ville det selvfølgeligt vække massiv protest i samfundet og blandt stor del af fankulturen i hver en sport. Der ville være tale om et enormt dyk i efterspørgsel på at se sportslige resultater, vel vidende - blandt befolkningen - at de resultater der opnås, er resultat af uforsvarlige mængder doping. Der er altså ikke mange som ville kunne relatere til - og være inspireret af - resultater opnået på massive mængder doping.
Hvis ledelsen hos OL og diverse stævner for verdensmesterskaber, besluttede sig at doping skulle være tilladt i deres discipliner, ville resultatet blot være, at andre lignende foretagende, med mere strikse regler, ville overtage føresædet, pga. hvad der efterspørges af den brede del af befolkningen.
Så med mindre at der forekommer et holdningsskifte i samfundet og blandt dem der har mest indflydelse på reglerne, vil vi ikke komme til at se doping legaliseret i professionel sport. Der er ikke de samme penge i det.
Mit bud er dog, at vi løbende vil se mere og mere blive tolereret, i takt med at videnskaben inden for dopingmidler rykker fremad, og at det bliver mere sikkert at dope sig, ud fra et helbredsmæssigt perspektiv.
Jeg har ikke nogen moralske skrupler over at ønske at se doping legaliseret i sport. Det vil stadig være folks helt eget valg om de ønsker at tage det, for at kunne blive til noget indenfor deres sport. Det er jo ikke sådan at sportsfolk har krav på betaling for at udføre deres sport. Så de penge der nu går til clean atleter, vil i stedet gå til de atleter som tør tage skridtet videre for at imødekomme den nye efterspørgsel(altså at se bedre resultater, vel vidende at de er dopede). Men det står stadig clean atleter frit, om de vil fortsætte deres sport, bare uden betaling. Man frarøver altså ikke nogen muligheden for at dyrke deres sport, mere end at der så bare er andre som får den. Clean atleter kan stadig føre deres sport på samme niveau, relativt(sammenlignet med toppen) vil niveauet bare være mindre.
Sidst rettet af
Båttibilter 16. maj 2014, 21:04, rettet i alt 1 gang.