hey er en dreng på 15 og jeg føler at mine klasse kammerater lukker mig ude fra fælleskabet og sådan føler mig som den eneste menneske i verden. nogle gode råd til hvad jeg skal gøre ?? mangle bare en god ven at tale med men mangler bare den gode ven :´(

Lad træningen være din gode ven.

"The Iron is the best antidepressant I have ever found. There is no better way to fight weakness than with strength. Once the mind and body have been awakened to their true potential, it’s impossible to turn back.

The Iron never lies to you. You can walk outside and listen to all kinds of talk, get told that you’re a god or a total bastard. The Iron will always kick you the real deal. The Iron is the great reference point, the all-knowing perspective giver. Always there like a beacon in the pitch black. I have found the Iron to be my greatest friend. It never freaks out on me, never runs. Friends may come and go. But two hundred pounds is always two hundred pounds." - Henry Rollins

Mad-Madsen skrev::( hey er en dreng på 15 og jeg føler at mine klasse kammerater lukker mig ude fra fælleskabet og sådan føler mig som den eneste menneske i verden. nogle gode råd til hvad jeg skal gøre ?? mangle bare en god ven at tale med men mangler bare den gode ven :´(

Hvis de fryser dig ude, er de ikke værd at hænge ud med alligevel. Du skal nok finde andre venner på et tidspunkt. Lad være med at slikke røv på dem, bare for at blive en del af gruppen. Det holder ikke.

FreakOfNature har ret. Dine venner er nogle svin overfor dig og du burde ikke være sammen med dem. Bare vent 1 år endnu gymnasiet er din ven

Tak for den positive feedback manglede bare lidt hjælp ;)

Jeg er sikker på, du kan finde dig nogle gode venner, når du starter på et gymnasium. Det er ikke ligesom folkeskolen. Der er plads til alle, og du vil sagtens kunne finde dig nogle gode venner med fælles interesser.

BlåKoala43 skrev:Jeg er sikker på, du kan finde dig nogle gode venner, når du starter på et gymnasium. Det er ikke ligesom folkeskolen. Der er plads til alle, og du vil sagtens kunne finde dig nogle gode venner med fælles interesser.

Lige nøjagtigt

Som de andre siger, så find andre venner som værdsætter dig som du er Jeg har kun 1 ven tilbage fra den tid, men har fået en masse ny. Men hvis det så slår fejl, så er der kun en udvej!

WORLD OF WARCRAFT!

Jep, som de andre også nævner, kan folkeskolen være en skør tid. Efter min sidste skoledag i 9. har jeg ikke set en eneste af dem jeg gik i klasse med, men klassen var så også RET dysfunktionel,. Meget af den vennekreds jeg har nu, bunder i gymnasietiden og efterfølgende uddannelse - og der var sgu ingen der blev frosset ud.

schulz skrev:Som de andre siger, så find andre venner som værdsætter dig som du er Jeg har kun 1 ven tilbage fra den tid, men har fået en masse ny. Men hvis det så slår fejl, så er der kun en udvej!

WORLD OF WARCRAFT!

True that

Må give de andre ret her.

Det eneste vi snakkede om i 9. ved slutningen var "Vi skal ses ofte, holde klassefester osv"

Snakker med 5-6 ud af 30..

Halvdelen hilser ikke engang hvis man ser dem..

Så f#ck folkeskolen... På gym er folk mere modne

Det er rigtigt nok folk hilser ikke engang, det er som om de ikke vil kendes ved en, længere

Er startet i gymnasiet i år, og allerede nu snakker jeg kun sammen med 5-6 styks, og det er min bedste ven og dem som går på gymnasiet her - That's life - I guess.
World of--wait for it..Warcraft -> Vejen frem i livet.

Ha noget at gå op i, som f.eks. træning, så møder du os folk med samme interesse og de rigtig venner.

Og kan garanter dig en masse nye og hyggelig venner i træningscenteret hvis du bruger mere tid der!
lad ikke din ensomhed hænge på dig i centeret, kom glad, træn glad, snak med folk hvis du i tvivl om noget i centeret, spørg om hjælp, være ikke genret

Jeg har også prøvet noget i den stil, det var bare mig som frøs alle de andre ude.
Jeg spillede bare en del Diablo II (Battle.net). Jeg fik mine længste og dybeste samtaler med folk jeg aldrig har mødt personligt, men som jeg følte jeg kendte bedre end 90% klassen (0. - 9.). Det sjove er at jeg stadig skriver med dem i dag, en af dem retter endda mine tysk afleveringer, hvor jeg kun snakker med præcis tre fra min folkeskole.

Min pointe er at når sommeren er ovre behøver du ikke give en fuck for din klasse; de bliver fortid, lykkelig overstået.

De venner lyder da ikke som meget værd. Hvis de fryser dig ude, fint, så find din egne veje. Udover det så er klasseværelset jo ikke det eneste sted at finde venner. Du kan melde dig til en sport eller noget andet og se om der ikke var nogen der at snakke med.

nu ved jeg ikke om det er en mulighed eller om det måske er fuldstændig uden for din interesse, men har du overvejet at starte til noget hold sport, eventuelt bold. Mange af mine bedste venner har jeg fra håndbold

Nu sidder jeg godt nok her som 26 årig og går på pædagogseminar. Men der har vi da også en pige fra klassen, som tydeligvis ikke er en del af flokken. Hun sidder for sig selv, spiser for sig selv, og snakker ikke med nogen.

Jeg har prøvet at snakke med hende, og det har mange af de andre også, men der er ikke noget ping pong. Spørger man hende om noget, svarer hun på det, og fører ikke rigtig selv samtalen videre. Dem hun kører med i skole, snakker hun heller med, hun kører bare med, er tavs hele vejen, betaler og går.

Min pointe er, at man også selv skal arbejde lidt for det. Forskellen er bare at i mit tilfælde, fryser vi hende ikke ude. Det har hun mere eller mindre selv valgt.

Hvis dine klassekammerater fryser dig ude bevist, så må du hellere finde dig nogle andre bekendtskaber.

Dulli skrev:Nu sidder jeg godt nok her som 26 årig og går på pædagogseminar. Men der har vi da også en pige fra klassen, som tydeligvis ikke er en del af flokken. Hun sidder for sig selv, spiser for sig selv, og snakker ikke med nogen.

Jeg har prøvet at snakke med hende, og det har mange af de andre også, men der er ikke noget ping pong. Spørger man hende om noget, svarer hun på det, og fører ikke rigtig selv samtalen videre. Dem hun kører med i skole, snakker hun heller med, hun kører bare med, er tavs hele vejen, betaler og går.

Min pointe er, at man også selv skal arbejde lidt for det. Forskellen er bare at i mit tilfælde, fryser vi hende ikke ude. Det har hun mere eller mindre selv valgt.

Hvis dine klassekammerater fryser dig ude bevist, så må du hellere finde dig nogle andre bekendtskaber.

Solid pointé.

Føler bare lidt at det ville blive hårdt at sku gå igennem et skoleår uden nogle venner i skolen at støtte sig op ad føler virkelig at jeg har så mange følelser men kan bare ikke komme af med dem pga jeg ingen tætte venner har som vil kunne forstå.

Tro mig, det at have venner på skolen er overvurderet.. Jeg har nu i en del år, kun lige holdt det kontakt jeg der nødvendig for at være i en klasse, og så bar klaret det hele selv - det fungere fint, så kan du have alle dine venner eller hvad du kan lide at lave ved siden af

Mikkel leicht skrev:Tro mig, det at have venner på skolen er overvurderet.. Jeg har nu i en del år, kun lige holdt det kontakt jeg der nødvendig for at være i en klasse, og så bar klaret det hele selv - det fungere fint, så kan du have alle dine venner eller hvad du kan lide at lave ved siden af

Nu går du så heller ikke i folkeren, hvor man har mere eller mindre tvungent samvær med sine klassekammerater 6-7 timer om dagen. Hvis man ikke har venner i sin folkeskoleklasse, er sandsynligheden for at man har dem ved siden af skolen efter mine erfaringer temmelig sporadiske.

Mad-Madsen skrev:Føler bare lidt at det ville blive hårdt at sku gå igennem et skoleår uden nogle venner i skolen at støtte sig op ad

Og hvad vil du helt ærligt have os til at gøre ved det? Du ved jo godt hvad der skal til; find en fritidsinteresse, som ikke involverer dine klassekammerater og få venner der. Du bliver nødt til at komme ud af din 'komfortzone, hvis du har så svært ved at socialisere. Venskaber er ikke noget man bare får. Det er noget man arbejder i mange mange år på at opbygge, pleje og vedligeholde. Og de starter sjovt nok altid med at en eller anden tager en form for initiativ.

Mikkel leicht skrev:Tro mig, det at have venner på skolen er overvurderet.. Jeg har nu i en del år, kun lige holdt det kontakt jeg der nødvendig for at være i en klasse, og så bar klaret det hele selv - det fungere fint, så kan du have alle dine venner eller hvad du kan lide at lave ved siden af

Der er også forskel på at være en voksen mand og så at være 15. For en dreng i hans alder er det vigtigt at have sociale relationer, også i skolen.

Nu kender jeg dig ikke, men kunne det ikke være en mulighed måske at prøve noget efterskole af en art?

Det er godt nok ikke så meget det boglige, du bliver stærkere på, men det sociale. Man bliver som ofte presset ud i nogle ting, hvor man er nødt til at være åben... Altså, overskride grænser... Før jeg tog på efterskole, var jeg en forholdsvis genert dreng og fik kvalme af at skulle fremlægge foran mere end 5 personer... Her fire år efter, har jeg stadig kontakt med de 16 personer vi var i mit hus, og har intet problem med fremlæggelser, snakke med nye folk osv osv..

Bare en idé.. Men, nu ved vi jo ikke, om det er fordi, at du er genert, eller drengene i din klasse bare er idioter...

Er ikke genert langt fra faktisk jeg kan få venner bare på en tog tur til århus eller sådan noget det er bare dem i min klasse de laver altid ting som jeg ikke er inviteret til eller ikke må komme med til

Lad være med at slikke røv på de smarte fra klassen!!!

Jeg er lige fyldt 17, og snakker ikke med nogle af dem fra min folkeskole.
Snakker med 2 fra min 10 klasse.

Går på teknisk nu, og jeg tvivler på at der er særlig mange som jeg vil holde kontakten til, selvom vi alle går godt i spænd. Måske 2-3.

Men jeg holder også på at træningen skal være din bedste ven. Jeg hilser og snakker bedre med flere som jeg har mødt igennem træning.

Men efter uddannelser, der sker det fede!!! Du kommer i klasse med ligesindede som vil det samme som dig og måske har fælles interesser.


Men hvis alt håb er ude, så har Schultz svarer

Det kan være svært at få venner i slutningen af folkeskolen, da alle har skabt sig en plads (et ry), hvis man så har skabt sig en plads uden for fællesskabet kan det være nærmest umuligt at komme ind.
Derfor vil jeg anbefale dig at hvorend du starter til næste år, skal du være social fra starten!
Ens plads i klassen bliver skabt inden for de første måneder, så hvis du ikke deltager, åbner dig, har selvtillid, i starten af året, og får fundet dig nogle du synes er spændende at snakke med, jamen så bliver afsindig svært for dig at komme ind senere.

Så giv den gas med det sociale fra starten, for når du først er inde i varmen, bliver du der også ad sig selv (hvis du altså vil)

Enig med ham som skriver det er svært nu her til sidst...

Jeg er selv lige startet på universitetet, vi bliver tudet ørene fulde af hvor vigtigt det var at være med til festerne og introturen i starten.

Alligevel deltog 1-3 ikke, og jeg er ret sikker på de dropper ud, fordi de sidder alene, til forelæsninger osv.... Andre sidder også alene, men de kom ligesom "ind i varmen" fra starten...

Starten er altafgørende

Ja jeg ved godt alle sammen at man skal være med fra starten i gymnasiet. Men hvordan skal man kunne klare sig i skolen i et halvt år uden kammerater at støtte sig op ad eller være sammen med ?? helt ærligt hvad fanden skal man dog gøre, jeg er jo fuldstændig lost.

Mad-Madsen skrev:Ja jeg ved godt alle sammen at man skal være med fra starten i gymnasiet. Men hvordan skal man kunne klare sig i skolen i et halvt år uden kammerater at støtte sig op ad eller være sammen med ?? helt ærligt hvad fanden skal man dog gøre, jeg er jo fuldstændig lost.

Har ikke lige læst hele posten så ved ikke om det har været foreslået.

Men du kunne prøve at få nogle venner udefra, og så ses med dem engang imellem. Havde selv en periode i skoletiden hvor jeg ikke rigtigt snakkede med nogle fra min egen skole, men mere med folk fra andre skoler. Det er ikke det mest idealle men det kan da hjælpe lidt på det

SpotBuddy skrev:

Mad-Madsen skrev:Ja jeg ved godt alle sammen at man skal være med fra starten i gymnasiet. Men hvordan skal man kunne klare sig i skolen i et halvt år uden kammerater at støtte sig op ad eller være sammen med ?? helt ærligt hvad fanden skal man dog gøre, jeg er jo fuldstændig lost.

Har ikke lige læst hele posten så ved ikke om det har været foreslået.

Men du kunne prøve at få nogle venner udefra, og så ses med dem engang imellem. Havde selv en periode i skoletiden hvor jeg ikke rigtigt snakkede med nogle fra min egen skole, men mere med folk fra andre skoler. Det er ikke det mest idealle men det kan da hjælpe lidt på det

Ja det er skam også nemt nok at få venner som ikke er fra skolen, men hverdag jeg skal op i skolen så føles det som en sten i hjertet når man skal arbejde i grupper og selv vælge og du går rundt der helt alene, jeg vil have 1 ven bare 1! som jeg kan være sammen med i skolen og fritiden og være sammen med. Jeg giver snart op i det her liv