Jeg står og er i gang med en kostplan, fordi jeg skal til at cutte.

Da jeg fik lavet kostplanen, var der for mange kulhydrater med. En af de ting som jeg så kunne se der var mange kulhydrater i var bla. i frugten, så som æble. man kan da ikke bare trække det grønne fra, det skal man da have.( har tit set folk skrive når de uploader deres kost plan, at de får for lidt frugt og grønt)

Så kom til at tænkte lidt på.

Er der forskel på kulhydrater der kommer fra fugt, som æbler, og kulhydrater som kommer fra brød?

Ja, der er forskel på hvor hurtigt optagelige de er, og dermed hvor meget de påvirker dit blodsukker. Æble er langsomt optageligt mens at brød er hurtigt optageligt. Dernæst så er der vitaminer i frugt.

Skift dit frugt ud med grøntsager

Asomugha skrev:Ja, der er forskel på hvor hurtigt optagelige de er, og dermed hvor meget de påvirker dit blodsukker. Æble er langsomt optageligt mens at brød er hurtigt optageligt. Dernæst så er der vitaminer i frugt.

Okay, så frugt er ikke bare nogen man kan spise af, uden at regne det med. Ligesom man nogen gange hører ved nogen ''slankekurer'' at man kan spise frugt ad libitum? :-)

der er jo stadig kcal i skidtet ;) så nej ikke ad libitum

Brød, specifikt hvidt brød er blandt de hurtigeste kulhydrater der findes. Det betyder de kan være gavnlige lige efter træning, men oftest vil man helt udelade brød på en diæt af flere årsager:

1. Det mætter ikke særligt meget i forhold til kcal indeholdet.
2. Det er ekstremt hurtige kulhydrater og påvirker derfor dit blodsukker og insulin voldsomt. Det kan føre til voldsom sult bagefter og lavt blodsukker.
3. Der er få vitaminer og mineraler i brødet.

Rugbrød kan have højt fiber, vitamin og mineral indhold og være en god langsom kulhydratkilde alt efter hvor hård en diæt du holder.

Frugt indeholder en blanding af fruktose og sukrose (sukrose er en kombination af fruktose og glukose). Fruktose er et kulhydrat der først skal optages i leveren og derfor påvirker blodsukkeret meget lidt.

Frugt er generelt meget mættende (frisk frugt, tørret frugt er kcal bomber). Derfor kan frugt være en god del af en komplet diæt. Nogen bodybuildere er bange for frugt, da fruktosen som findes i frugt i nogen studier sænker insulin følsomheden, hvilket kan lede til fedt på kroppen.
Sagen er bare den, at frugt aldrig har vist sig at være godt for insulinsensitiviteten.

Gariks råd om at holde sig til grønstager er fint hvis du virkelig skal begrænse dine kulhydrater. Er du ikke meget restriktiv med dine kulhydrater (under 100g om dagen) er der plads til frugt og du kan få alle vitaminerne, antioxidanterne og phytokemikalierne som frugt indeholder.

Poul Haacker skrev:Brød, specifikt hvidt brød er blandt de hurtigeste kulhydrater der findes. Det betyder de kan være gavnlige lige efter træning, men oftest vil man helt udelade brød på en diæt af flere årsager:

1. Det mætter ikke særligt meget i forhold til kcal indeholdet.
2. Det er ekstremt hurtige kulhydrater og påvirker derfor dit blodsukker og insulin voldsomt. Det kan føre til voldsom sult bagefter og lavt blodsukker.
3. Der er få vitaminer og mineraler i brødet.

Rugbrød kan have højt fiber, vitamin og mineral indhold og være en god langsom kulhydratkilde alt efter hvor hård en diæt du holder.

Frugt indeholder en blanding af fruktose og sukrose (sukrose er en kombination af fruktose og glukose). Fruktose er et kulhydrat der først skal optages i leveren og derfor påvirker blodsukkeret meget lidt.

Frugt er generelt meget mættende (frisk frugt, tørret frugt er kcal bomber). Derfor kan frugt være en god del af en komplet diæt. Nogen bodybuildere er bange for frugt, da fruktosen som findes i frugt i nogen studier sænker insulin følsomheden, hvilket kan lede til fedt på kroppen.
Sagen er bare den, at frugt aldrig har vist sig at være godt for insulinsensitiviteten.

Gariks råd om at holde sig til grønstager er fint hvis du virkelig skal begrænse dine kulhydrater. Er du ikke meget restriktiv med dine kulhydrater (under 100g om dagen) er der plads til frugt og du kan få alle vitaminerne, antioxidanterne og phytokemikalierne som frugt indeholder.

tak for det gode svar, gav en god forståelse

Highjacker lige tråden.

Det har altid været mit indtryk at det er anbefalet at spise et (valgfrit) stykke frugt efter træning. Nu er jeg dog blevet opmærksom på at der er forskel på frugt. F.eks. er æble langsomt optageligt kulhydrat, mens banan er hurtigt. Findes der et index over frugternes optagelighed?

Blå Time skrev:Highjacker lige tråden.

Det har altid været mit indtryk at det er anbefalet at spise et (valgfrit) stykke frugt efter træning. Nu er jeg dog blevet opmærksom på at der er forskel på frugt. F.eks. er æble langsomt optageligt kulhydrat, mens banan er hurtigt. Findes der et index over frugternes optagelighed?

Se på forholdet mellem fruktose og sukrose. En anden måde at vurdere sin frugt, er på mængden af vitaminer og mineraler.

Blå Time skrev:Highjacker lige tråden.

Det har altid været mit indtryk at det er anbefalet at spise et (valgfrit) stykke frugt efter træning. Nu er jeg dog blevet opmærksom på at der er forskel på frugt. F.eks. er æble langsomt optageligt kulhydrat, mens banan er hurtigt. Findes der et index over frugternes optagelighed?

Hvis du går ind i kostplanfunktionen og trykker ''opret ny kostplan'' så kan du trykke på ''glykemisk index'' og så er der en liste over det glykæmiske index.

Perfekt. Tak

Fuck glykæmisk index (GI). Tænk nu over hvor i har jeres kilder fra!. Det har aldrig været videnskabeligt bevist at det betyder en skid. Desuden ændrer GI-profilen af en fødevare sig fuldstændig når det blandes med andet mad.
For det andet skal man lade vær med at tro at blodsukkeret er sådan noget der ikke selv kan holde sig stabilt hos RASKE personer ligegyldigt om du drikker en gang cola eller spiser noget hvidt brød.
Det der med det hurtige blodsukker/insulin spike og fald efter en høj GI-fødevare i relation til sult er heller aldrig rigtig blevet bekræftet videnskabeligt.
Når du cutter skal du være i kcal-underskud. Derfor: spis det der har den højeste mæthed/energi ratio! (det vil dog så oftest være en lav GI-fødevare)

Yona skrev:Fuck glykæmisk index (GI). Tænk nu over hvor i har jeres kilder fra!. Det har aldrig været videnskabeligt bevist at det betyder en skid. Desuden ændrer GI-profilen af en fødevare sig fuldstændig når det blandes med andet mad.
For det andet skal man lade vær med at tro at blodsukkeret er sådan noget der ikke selv kan holde sig stabilt hos RASKE personer ligegyldigt om du drikker en gang cola eller spiser noget hvidt brød.
Det der med det hurtige blodsukker/insulin spike og fald efter en høj GI-fødevare i relation til sult er heller aldrig rigtig blevet bekræftet videnskabeligt.
Når du cutter skal du være i kcal-underskud. Derfor: spis det der har den højeste mæthed/energi ratio! (det vil dog så oftest være en lav GI-fødevare)

Haacker siger Yes til Yona

Men hvis man nu har en høj viljestyrke og følger sin kostplan. Kan man så ikke bare spise hvide boller fremt for rugbrød? hvis man er ligeglad med at være mæt osv? Hvad er fordelen, hvis man tænker på hypertrofi.

JohnDoe skrev:Men hvis man nu har en høj viljestyrke og følger sin kostplan. Kan man så ikke bare spise hvide boller fremt for rugbrød? hvis man er ligeglad med at være mæt osv? Hvad er fordelen, hvis man tænker på hypertrofi.

Gør som du vil min dreng.

Frugt indeholder en blanding af fruktose og sukrose (sukrose er en kombination af fruktose og glukose). Fruktose er et kulhydrat der først skal optages i leveren og derfor påvirker blodsukkeret meget lidt.

Fruktose kan nu godt omsættes i ekstrahepatiske væv, da det kan omsættes til fruktose-6-phosphat ved hjælp af hexokinasen og derefter indgå i glykolysen. Men da man ofte indtager glukose sammen med fruktose, så vil hexokinasens større affinitet for glukose betyde, at hexokinasen vil benytte glukose som substrat i stedet for fruktose, hvorfor fruktosen derfor vil omsættes i leveren ved hjælp af fruktokinase til fruktose-1-phosphat og derefter til dihydroxyacetone-phosphat og glyceraldehyd ved hjælp af aldolase B, hvoraf dihydroxyacetone-phosphat er et substrat i glykolysen og glyceraldehyd kan omdannes til glyceraldehyd-3-phoshat, som er et substrat i glykolysen. Sagt med andre ord, mit indlæg er fuldstændig ligegyldigt ;)

Yona skrev:Fuck glykæmisk index (GI). Tænk nu over hvor i har jeres kilder fra!. Det har aldrig været videnskabeligt bevist at det betyder en skid.

Hvad baserer du det på? Jeg erindrer talløse artikler hvor GI er den bedste predictor af kropsvægt, insulin homeostase osv. Ikke at der er noget magi over GI, men det er ikke desto mindre en OK guideline for almindelige mennesker. Resten af dit indlæg er jeg enig i.

Poul Haacker skrev:Frugt er generelt meget mættende (frisk frugt, tørret frugt er kcal bomber). Derfor kan frugt være en god del af en komplet diæt. Nogen bodybuildere er bange for frugt, da fruktosen som findes i frugt i nogen studier sænker insulin følsomheden, hvilket kan lede til fedt på kroppen.
Sagen er bare den, at frugt aldrig har vist sig at være godt for insulinsensitiviteten.

Det må da være en trykfejl? Der er et utal af RCTs der viser intervention med forskellige frugter (superfruits om man vil) hjælper på insulinstofskiftet.

JohnDoe skrev:Men hvis man nu har en høj viljestyrke og følger sin kostplan. Kan man så ikke bare spise hvide boller fremt for rugbrød? hvis man er ligeglad med at være mæt osv? Hvad er fordelen, hvis man tænker på hypertrofi.

Det virker fjollet, og du vil ikke have 'høj viljestyrke' længere når din fedtprocent er nede på 7. Desuden er der nogen kedelige følgevirkninger ved at have kronisk (eller subkronisk) højt blodsukker/insulin, men dem kan man måske være ligeglad når man ellers er en hårdt trænende ung mand.

Hippokrates: enten er du ved at argumentere for at fruktose indgår i glykolysen eller også er du ved at repetere dine lektier? Jeg er ikke med.

Smeden skrev:

Yona skrev:Fuck glykæmisk index (GI). Tænk nu over hvor i har jeres kilder fra!. Det har aldrig været videnskabeligt bevist at det betyder en skid.

Hvad baserer du det på? Jeg erindrer talløse artikler hvor GI er den bedste predictor af kropsvægt, insulin homeostase osv. Ikke at der er noget magi over GI, men det er ikke desto mindre en OK guideline for almindelige mennesker. Resten af dit indlæg er jeg enig i.

Poul Haacker skrev:Frugt er generelt meget mættende (frisk frugt, tørret frugt er kcal bomber). Derfor kan frugt være en god del af en komplet diæt. Nogen bodybuildere er bange for frugt, da fruktosen som findes i frugt i nogen studier sænker insulin følsomheden, hvilket kan lede til fedt på kroppen.
Sagen er bare den, at frugt aldrig har vist sig at være godt for insulinsensitiviteten.

Det må da være en trykfejl? Der er et utal af RCTs der viser intervention med forskellige frugter (superfruits om man vil) hjælper på insulinstofskiftet.

JohnDoe skrev:Men hvis man nu har en høj viljestyrke og følger sin kostplan. Kan man så ikke bare spise hvide boller fremt for rugbrød? hvis man er ligeglad med at være mæt osv? Hvad er fordelen, hvis man tænker på hypertrofi.

Det virker fjollet, og du vil ikke have 'høj viljestyrke' længere når din fedtprocent er nede på 7. Desuden er der nogen kedelige følgevirkninger ved at have kronisk (eller subkronisk) højt blodsukker/insulin, men dem kan man måske være ligeglad når man ellers er en hårdt trænende ung mand.

Hippokrates: enten er du ved at argumentere for at fruktose indgår i glykolysen eller også er du ved at repetere dine lektier? Jeg er ikke med.

Du har ret Smeden. Frugt er godt for insulinsensitiviteten. Det var en af de grove trykfejl.... Jeg bliver sgu sur når jeg dummer mig sådan. Har smidt referencerne på frugt og vægttab/insulinsensitivitet efter fruktosefrygtere. Sjovt nok holde de fast i deres idiotiske frygt for frugt.

At mene frugt er usundt fordi højt raffineret fruktose indtag er en fårlig idé, er lige så retarderet som at mene grovvalset havregryn er usundt, fordi man ikke skal hælde bordsukker ned i skallen ad libitum.

Jeg spiser selv 1 til 2 bananer og 1 appelsin om dagen(og lidt bær), men fruktose har omkring 17 gange mere tilbøjelighed end glukose til at gøre skade på proteiner i blodet. som allerede nævnt bliver fructose omdannet til glykogen og fedt i leveren, hvor fedtet kan sendes ud i vLDL, som senere bliver lavet til LDL(vidst nok type-B for Bad!)
Petro på hyperlipid snakkede om en mulig mekanisme, for folk der var tynde, på trods af et stort indtag af fruktose og glukose. Der sidder GLUT5 receptorer over hele kroppen, som måske er med til at skabe insulinresistanse i fedtvæv og muskler, og dermed lagre disse mennesker ikke fedt. Resultatet er forhøjet blodsukker og fedtsyrer.
Jeg prøver selv at skære ned på frugt, på dage hvor jeg ved at glykogen er fyldt oplagret.

Fenrisulven skrev:Petro på hyperlipid snakkede om en mulig mekanisme, for folk der var tynde, på trods af et stort indtag af fruktose og glukose. Der sidder GLUT5 receptorer over hele kroppen, som måske er med til at skabe insulinresistanse i fedtvæv og muskler, og dermed lagre disse mennesker ikke fedt. Resultatet er forhøjet blodsukker og fedtsyrer.
Jeg prøver selv at skære ned på frugt på dage hvor jeg ved, at glykogen er fyldt oplagret.

Kilder?

Fint poul, vi ses imorgen

Fenris: der er normalt ikke fruktose i blodet særligt lang tid af gangen, så den proteinfructosylering du snakker om er anser jeg ikke for super vigtig. Iøvrig, jeg er enig i at fructose har større tendens til at binde til protein end f.eks. glukose eller galactose på grund af sin tilbøjelighed til at være i åben form, men 17 gange? Hvor har du det fra?

Mig bekendt er der kun meget tyndt grundlag for at sige der er en årsagssammenhæng mellem LDL-størrelse og fruktose - navnlig studiet på fede børn. Er der kommet andet til siden du bringer det op?

Jeg aner ikke hvad du snakker om med hensyn til pedro og hyperlipid? Det må du gerne uddybbe.

Smeden skrev:Fint poul, vi ses imorgen

Fenris: der er normalt ikke fruktose i blodet særligt lang tid af gangen, så den proteinfructosylering du snakker om er anser jeg ikke for super vigtig. Iøvrig, jeg er enig i at fructose har større tendens til at binde til protein end f.eks. glukose eller galactose på grund af sin tilbøjelighed til at være i åben form, men 17 gange? Hvor har du det fra?

Mig bekendt er der kun meget tyndt grundlag for at sige der er en årsagssammenhæng mellem LDL-størrelse og fruktose - navnlig studiet på fede børn. Er der kommet andet til siden du bringer det op?

Jeg aner ikke hvad du snakker om med hensyn til pedro og hyperlipid? Det må du gerne uddybbe.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16583308 Denne her viser 17 gange mere end glukose, en anden viser 10 gange mere. Det er på bovine albumin, så spørgsmålet er hvor godt det relaterer sig til human albumin. De to ligner umiddelbart hinanden rimelig meget. Der er vel en konstant mængde fruktose i blodet(nok af hexokinase/glycolysis waste? eller pga. lectiner som bruger fruktose til at sende visse stoffer til nedbrydning i lysosymer), men denne her graf, også af Petros blog, viser serum postpandrial fruktose hævet i flere timer http://1.bp.blogspot.com/-5xfJqWRzy8A/T ... uctose.jpg

http://high-fat-nutrition.blogspot.com/ er hans blog og det er den seneste post "On GLUT5" jeg snakker om. Han har også skrevet om fruktose og fedtoptagelse ved portal vein, hvad end den kaldes på dansk, og hvor det er muligt at et måltid hvor både PUFAs og fruktose som blandes er recipe for ekstra chaos!

At der måske er en svag sammenhæng mellem LDL-størrelse og fruktose er måske rigtigt, jeg ved ikke noget om det. Det fik vidst også reference "Dubious" på wikipedia. Jeg ønskede bare at minde folk om andre mulige negative sider af fruktose udover nedsat insulinsensitivitet.

Kan I skrive på lidt mere alm. dansk hvad I kommer frem til

Fructose er generelt kun 'højt' efter måltider og falder så til et lavt steady state via hurtig omdannelse til glukose - det er aldrig 0, fordi Km for fruktose til glut2 i leveren er relativt højt. Tilgengæld vil jeg minde dig om at almindeligt blodsukker ligger kronisk på 700-1300mg glukose pr 100mL, adskillige hundrede gange højere end de (midlertidige) værdier pedro poster, og så er det jo ligegyldigt om fructosylering sker 10 gange lettere end glycosylering. Der er ikke noget galt med pedros værdier, men det er far fetched i min mening at antage at fruktose har særlig systemisk betydning medmindre der er en kronisk tilførsel.

Jeg kan ikke forstå hvad du siger om lectiner og fruktose. Lectiner 'gør' ikke noget - de er inaktive glycoproteiner, der har bindingsaffinitet for forskellige andre glycoproteiner.

Mht til ldl og fruktose, så hopper jeg på det fordi jeg har været rigtig meget af litteraturen om fruktose igennem, og det er desværre meget populært at vinkle fruktose som bad guy, og der kommer der nogengange nogen ret søgte konklusioner ud af. F.eks. er det 'sandhed' at fruktose ødelægger mæthedsfornemmelse fordi et paper fra 2004 konkluderede at fruktose sænkede udskillelsen af leptin, selvom ingen tilsyneladende interesserer sig for det faktum at leptin er delvist reguleret af insulin (som fruktose ikke påvirker) og at ingen af forsøgspersonerne rent faktisk spiste mere hverken under eller efter studiet.

okay. dimensionerne overraskede mig godt nok lige - det er meget glukose ift. fruktose! mht. til det med mæthedsfornemmelse har jeg på den anden side hørt at pga. at fruktose er dobbelt så sødt som glukose, så skulle det få folk til at spise mindre af at det end glucose, for at være tilfredstillet.
Det er mest interessant med hepatisk insulinsensitivitet, det skulle være meget nemt at indføre leversygdom i rotter med et højt indtag af fruktose. Men det er jo rotter, og typisk overdrevede studier. Måske har vi noget fælles oldefar med chimpanzerne som spiste frugt og dermed håndterer vi det anderledes end rotterne.