Poul Haacker skrev:
En af mine bekendte analyserede proteinindeholdet i deres whey for 5 år tilbage. Det var 60% protein, resten var maltodextrin. Jeg ville holde mig fra det.
Det er ikke den måde man typisk snyder på. Det er for nemt at afsløre. I stedet kombinerer man billigt gelatine med 90 % proteinindhold med et lavkvalitets valleprotein-koncentrat. Man får et slutprodukt med et fint proteinindhold, men med en elendig aminosyreprofil.
Jeg siger på
ingen måde at nogen af de nævnte mærker snyder. Det har jeg ingen grund til at tro og har heller ikke hørt rygter om det. Det er vigtigt at understrege.
Hvorfor koster Bodylab det der koster? Afgifter samt en generelt høj moms forklarer noget af prisdifferencen. Men det er ikke hele forklaringen. Selv renset for afgifter samt moms så ville vi
aldrig kunne producere og sælge til de priser som nævnes,
hvis vi skal source alle råvarerne her i EU. Kan man source billige kvalitetsråvarer uden for EU i fx Kina og Østen generelt? Det kan man helt sikkert, men kvaliteten er simpelthen for svingende og der er alt for meget svindel og snyd med certifikater og dokumenter. Det gør at man, hvis man vil være sikker på hvad man putter i bøtterne, er nødt til at få testet hver eneste batch selv, hvilket er meget omkostningstungt og besværligt. Det er ikke noget vi tør kaste os over.
P.s.: Hvis vi kun tænkte i profit så var det nemmeste i verden at flytte vores slagskontor og lager syd for grænsen. Så kunne vi godt sænke vores priser (eller øge profitten) med 5-7 %, med ét slag. Men så længe det er muligt, støtter jeg gerne op omkring det danske velfærdssamfund (der bygger på skatteindtægter) og vil naturligvis også være meget ked af, at skulle ud og fyre alle de ansatte her på stedet.