Jeg synes dog der mangler noget, noget som min historie der kan få de unge som ældre til at tænke sig om en gang til inden de går i gang med at experimentere med AAS. Derfor har jeg skrevet dette indlæg.
Har du nogensinde tænkt over hvorfor næsten alle bodybuildere er skaldet? Har du tænkt over hvordan de egentligt har det, og hvis du spørger dem hvordan de har det siger de altid "Perfekt". Det kommer jeg tilbage til senere.
Jeg har trænet siden jeg var helt lille med min far, da jeg blev 8 begyndte jeg til sport og da jeg blev 14 år fandt jeg ud af at jeg elskede at løfte på tunge vægte.
Som rigtig mange andre der elsker at styrke træne beundrede jeg de store drenge i mit trænings center. Jeg trænede næsten hver dag for at blive stor og det gjorde jeg i lidt over 10 år før en dag jeg snakkede med en gut nede i mit lokale center som spurgte mig om jeg trænede clean, jeg var ikke specielt stor men alligevel er jeg blevet spurgt om det mange gange. Jeg sagde at jeg trænede clean og han kiggede undrende på mig og sagde "Hvorfor? Hvorfor prøver du ikke en kur?" Jeg kan huske at jeg var enormt imponerede af hans fysik, væremåde og fremtoning og jeg var godt klar over at uden brug af AAS ville jeg aldrig blive ligesom han.
Jeg begyndte derfor at læse en smule omkring brugen af AAS og fandt ud af sammen med en ven hvad der skulle være min første kur.
Desværre husker jeg ikke helt doserne og længden men jeg husker at jeg kørte anavar, test e, og clen.
Jeg synes egentlig ikke det virkede fantastisk godt og jeg var lidt skuffet, jeg blev stærkere men slet ikke ifht. hvad jeg havde forventet. på de 7-8 uger jeg var på tog jeg ca 4 kg på, ikke særlig meget og jeg tror en del af det var væske. Super start!
Jeg har aldrig rørt stoffer - hash, coke etc. Det har aldrig sagt mig noget, min første oplevelse med stoffer er i mit køkken sommeren 2010 sammen med min buddy der skal hjælpe med at skyde 1 ml. test e ind i min balle, virkelig underligt og grænseoverskridende. Men jeg gjorde det, og det var en kæmpe overraskelse at det ikke gjorde mere ondt en det gjorde.
Min største bekymring var infektion og jeg havde derfor sprøjtet og rengjort stort set hele køkkenet med sprit, jeg havde ingen bekymringer mht. at jeg skulle blive syg, afhængig, eller andre ting der forbindes med brug af AAS. Det eneste jeg tænkte på var at nu skulle jeg vokse, ligegyldig hvilke konsekvenser det end måtte have.
Ugerne går og jeg øger doserne af test e og anavar og derfor bliver jeg nød til at rotere på stederne jeg skyder testen ind. Jeg vidste jeg ikke turde skyde mig selv i skulderen, så jeg valgte låret.
Tidligt om morgen sætter jeg mig i sofaen, inden da havde jeg læst en del om at skyde i låret, jeg havde læst at en del der skød i låret fik hævelser etc. Jeg husker at jeg var meget bange lige inden jeg skød olien ind og alle de ting jeg havde læst gik gennem mit hoved.
Nu havde jeg jo besluttet mig for at gøre det så jeg trykkede nålen ind og det gjorde helt vildt ondt, men jeg trykkede nålen ind alligevel og fik skudt olien ind i min muskel. Da jeg fik taget nålen ud overrasker det mig at det gør så ondt og jeg føler mig en smule svimmel. Da jeg vil rejse mig fra sofaen er det som om jeg har fået et trælår og jeg humper afsted i skole.
I løbet af dagen har jeg svedeture, kvalme og mit lår begynder at hæve en del. Senere på dagen skal jeg til Korsør og hente nogle ting, da jeg prøver at stige ud af bilen kan jeg slet ikke bevæge mit højre ben og går i panik, jeg prøver at flytte på det med mine hænder for at komme ud af bilen men det kan jeg ikke. Mit ben er virkelig varmt og det gør helt vildt ondt så snart jeg prøver at bevæge det, jeg ringer til min kæreste men hun tager ikke sin telefon, der går næsten en time hvor jeg prøver at komme ud men det hjælper ikke, smerten er for stor til jeg selv kan komme ud.
Jeg ringer til en kammerat som er medicinsturende og forklare ham sitationen og han siger jeg skal skynde mig at ringe 112 for det lyder som om at jeg har en inflammation i mit ben. Nu går jeg endnu mere i panik og jeg ringer 112 som kommer inden kort tid med udrykning, de hjælper mig ud og køre mig på Bispebjerg Hospital. Jeg bliver taget over på akut afdelingen hvor der står to læger og en sygeplejerske for at finde ud af hvad der er galt med mit ben. På dette tidspunkt er mit ben så hævet og varmt at man næsten ikke kan se mit knæ og det er helt rødt. Jeg er virkelig bange og da de spørger mig hvad der er sket lyver jeg og siger at jeg er gået ind i en maskine til træning.
De kigger underligt på mig og lægen siger at hvis de skal hjælpe mig skal jeg være ærlig. Jeg vælger at lyve for jeg har ikke tænkt mig at indrømme over for dem at jeg tager AAS. De giver mig en masse forskellige ting, bla for at jeg kan slappe af for jeg er ret urolig og bange. I de næste par timer måler de omkredsen af mit lår og den sidste gang de måler det siger lægen at hvis det vokser bare en cm til så bliver de nød til at operere mig, åbne mit ben og fjerne det der forsager det. Risikoen er at mit ben vil eksplodere af trykket og dermed ville jeg med stor sandsynlighed miste mit ben.
Jeg går i panik og fortæller nu hvad jeg har lavet og lægen bliver sur og hans reaktion for mig til at blive en smule aggressiv så jeg får noget beroligende og falder i søvn. Da jeg vågner op er det lyst og jeg kigger straks på mit ben og heldigvis er det der endnu, hævelsen er faldet en del og jeg kan næsten se mit knæ. Lægen kommer ind og fortæller mig at jeg er enormt heldig og at jeg har været meget tæt på at blive opereret i løbet af natten. I og med han er læge fortæller han mig konsekvenserne af brugen af de ting jeg tager men jeg hører ikke efter, jeg tænker bare at jeg er heldig og det var bare et uheldigt stik.
Underligt at drømmen om at blive stor kan overskygge tanken om at miste et ben. Men sådan var det for mig, jeg tænkte simpelthen ikke over konsekvenserne af det jeg fyldte min kroppe med.
Jeg forsætter med at tage min kur færdig og da den er færdig er jeg alligevel så rystet at jeg stopper og holder en pause fra AAS. Jeg begynder igen i april måned 2011 med en drøm om at stille op til DM 2012. Det har altid været en drøm for mig at stå på scenen og nu følte jeg at jeg havde noget at bygge videre på. Jeg fik fat i en træner, en der lavede mit kostprogram og en der var med til at styre hvad kure jeg skulle køre.
Det går fantastisk og jeg føler mig sund og rask i en lang periode, indtil jeg en dag har blod i min urin og derfra er det et inferno af bivirkninger der rammer mig.
Det skal siges at jeg kørte store doser og at jeg ikke holdte nogen pause fra april 11 - marst 12. Jeg tror jeg gjorde en masse ting rigtigt, jeg spiste godt, trænede godt og fik den hvile etc man skal have. Alligevel sagde min krop stop. på E20 i november måned 2011 bliver jeg vækket af to betjente der står og råber og banker på min rude, jeg har kastet op ud over mig selv og jeg kan ikke huske hvad jeg laver og hvor jeg er. Jeg havde taget insulin, 8 IU efter træning og kørt hjem. Min krop reagerede ikke så godt som de andre gange jeg havde taget insulin og defor var jeg besvimet og faldet i søvn på motervejen. Jeg havde taget en overdose. I en lang periode tog jeg 12-18 IU om dagen.
BEGYNDELSEN PÅ ENDEN.
Jeg kan ikke helt huske præcis hvornår jeg begynder rigtigt at få bivirkninger ved at tage AAS, men jeg kan huske at jeg havde blod i min urin i mere end 3 måneder før jeg gik op til min læge og fik taget et sundhedstjek. Heldigvis havde jeg en super sej læge som ikke dømte mig på nogen måde, han ville meget gerne hjælpe mig og jeg fik taget mit blodtryk, ekg etc. Der var selvfølgelig ikke nogle af prøverne der bare var tæt på at være normale, mit blodtryk var sky højt, mit hjerte slog ikke regelmæssigt og i min urin prøve var der blod.
Jeg får taget blodprøven og min læge siger at jeg får svar om 14 dage og at jeg skal forberede mig på at det måske ikke er et særligt positivt svar jeg ville få.
Dagene går og min telefon ringer d. 1 marts om eftermiddagen og det er min læge der har fået svar fra RigsHospitalet. Jeg kan høre på ham der er et eller andet helt galt. Han beder mig om at komme om mandagen for at snakke og jeg siger nej, jeg ved godt der er et eller andet helt galt. Han siger jeg skal komme fordi at det er vigtigt da resultatet ikke er helt ok. Han lyder helt underlig og min første tanke er at jeg har fået HIV. Jeg ved ikke hvorfor men den tanke havde jeg bare, jeg ville i hvert fald ikke indse at jeg havde et alvorligt problem forsaget af AAS. Jeg spørger ham ophidset om jeg har fået HIV og han siger "Nej, selvfølgelig har du ikke det". Super tænker jeg og ligger på. Hvis jeg ikke havde HIV kunne det være ligemeget med resultatet, det eneste jeg tænkte på var at jeg skulle stille op til DM og blive ved med at køre min kur. Han ringer op igen og fortæller mig at jeg er syg og at jeg bliver nød til at komme derop på mandag. Det går jeg med endelig med til.
Dagene går og det er weekend, jeg vidste godt at jeg ikke havde det godt og at han sikkert ville overtale mig til at stoppe, så jeg havde købt en masse HGH, slin, oxyer, dbol, deca, T3 og test så jeg havde en grund til ikke at stoppe fordi nu havde jeg jo brugt en masse penge på det her og ville tage det færdigt først. Flot ikke...
Det bliver mandag og jeg tager afsted. Da jeg kommer derop spørger han mig om det er ok at der er en konsulent med fra dialyse afdelingen på RigsHospitalet, jeg siger "Ja". Vi går ind i et rum og de har begge en masse papirer liggende foran sig på hans skrivebord. Jeg ved godt hvad klokken er slået og jeg bliver meget ked af det indeni, min lægen fortæller mig alt hvad der er galt, og listen er lang. Som de fleste andre der vil opnå et mål tænker jeg at ligemeget hvad de siger nu så stopper jeg ikke og de ting de siger er kun for at skræmme mig, jeg ved godt at jeg er syg men at jeg sikkert vil komme sikkert igennem det alligevel.
Indtil konsulenten viser mig hans papir med de tal fra min prøve og tal fra dialyse patienter fra hans afdeling, de ligger meget tæt op af hinanden og han fortæller mig hvordan min situation er og der går det op for mig at jeg er meget syg og jeg begynder at græde. De fortæller mig hvad konsekvensen er ved at forsætte og som et lyn fra en klar himmel går det op for mig at jeg har været en kæmpe idiot, jeg er syg, jeg har slet ikke kunne se hvor dum jeg har været. Totalt forblændet af mit eget spejlbillede og ideen om at være stor.
Det har nær kostet mig livet. Vi bliver enige om at jeg stopper prompte og at jeg tager hjem og skiller mig af med mine ting.
Da jeg kommer hjem er jeg rigtig ked af det og det hele er lidt underligt, jeg havde brugt alle mine penge på det her, træner, kostvejleder etc. Det hele er slut nu og ikke nok med det så har lægerne rådet mig til at stoppe med at træne for at give min krop ro. Life is great....
Jeg er lige kommet ud af mit behandlings forløb som næsten har taget et år. Hver anden uge har jeg fået taget blodprøver og jeg er ikke rask endnu, min lever, nyre og hjerte har taget skade. Dette kommer til at tage en del år før de kommer sig helt, hvis de overhoved gør det.
Jeg siger ikke det her for at være bagklog eller smart, jeg siger det fordi hvis der havde været en, bare en person der var ærlig omkring brugen af diverse AAS som havde fortalt mig realiteten og konsekvenserne af det så havde jeg ikke gjort det.
Jeg kan ikke sige jeg fortryder det af hele mit hjerte for det gør jeg ikke. Jeg synes at jeg har opnået noget som var unikt for mig og som var en drøm, men når det er så tæt på at ødelægge dit liv - er det så det værd? Fik jeg sagt at jeg mistede min kæreste igennem 7 år undervejs?
For en ting er man kan blive syg, en anden er at man bliver værre at være i nærheden af end en gravid kvinde. Jeg har mistet så mange ting på grund af det her. Jeg ønsker ikke at det skal ske for andre og derfor skriver jeg dette indlæg. Som sagt, var der bare en der havde været ærlig og voksen nok til at fortælle mig realiteten omkring brugen af AAS så havde jeg sikkert ikke gjort det. Nu har jeg gjort og jeg er flov over den måde jeg har været på i den periode, det er en af de ting jeg fortryder, samt at jeg mistede min kæreste, mit hjem, min hund og mit job. Nu står jeg her. Ingensteder. Ude af form, uden lyst til rigtigt at leve for jeg tænker stadigvæk hver dag på at jeg ikke har opnået min drøm. Jeg gider ikke engang at træne mere for jeg kan ikke se formålet med det uden AAS. Engang elskede jeg at træne, 10 år clean. Nu er lysten helt væk.
Det sjove er, som så ikke er så sjovt - og nu kommer jeg frem til en anden sandhed omkring det her miljø og det er sikkert ikke alle der synes det er smart skrevet, men det er vigtigt at de unge mennesker tænker sig mere om og får sandheden.
En del af dem der bruger AAS, sælger det også, ligesom jeg selv gjorde det efter et stykke tid for at financierer mit eget forbrug. Og nu kommer jeg så frem til essencen af det hele. Næsten gang du snakker med en der bruger AAS, så tænk dig om, når du spørger om det er farligt og han siger nej, for det gør de - så husk på at han tjener penge på dig og at han ikke har nogen interesse i at fortælle dig realiteten. Hvis han fortalte dig de ting jeg gør nu, så solgte han sikkert ikke ret meget, med mindre du er totalt idiot og bare gerne vil være stor ligemeget hvad.
Jeg har selv stået og løjet og fortalt folk hvor sikkert det er, det gør man jo, hvis jeg begyndte at tænke over alle de bivirkninger jeg havde eller kunne få så ville jeg jo stoppe, så man fornægter fakta. Sindet er stærkt. Især hos dem der går all in på at leve den her form for livsstil for det kræver mere end man umiddelbart skulle tro.
Hvis du sidder nu og tænker at jeg er fuld af lort og at jeg sikkert bare har været dum og uheldig så synes jeg du skal stille dig det samme spørgsmål som min læge gjorde " Er det værd at dø for?" Svaret er nej. Dermed siger jeg ikke at du kommer til at dø af det, men chancen er der, udover det, er der en meget stor chance for du ikke kan stoppe, altså kun lige tage den ene kur der giver dig 5-6 kg inden sommeren, som du tænkte ville være lækkert, men når noget er godt så har mennesket en tendens til ikke at kunne styre det. Hvem kender du som kun har taget en kur? Ingen vel..
Jeg har en rigtig god ven som modsat mig har holdt pauser mellem sine kure, han har det godt men han har også haft en del problemer. Forleden dag snakkede vi om at han skulle stoppe for han har snart kørt kure i 11 år. Han siger at han ikke kan stoppe for han er bange for at tabe sig og det gør han hver gang han er off. Han har prøvet at stoppe mange gange men falder i hver gang. Han kan simpelthen ikke stoppe fordi han ikke kan holde tanken om at tabe sig ud. Kan du selv se der er noget helt galt? Han er en stor fyr, og selv hvis han tabte sig 10 kg ville han være forholdsvis stor. Jeg ved at 11 år på krudt har sat sine spor, endvidere kan han jo ikke stoppe så hvordan har hans organer og krop så når der er gået 11 år til? Han var også en af dem der bare lige skulle have en enkelt kur. En enkelt kur findes.
Hvis du kan ligge genkende til ovenstående så har du et problem.
DETTE ER IKKE MIN HISTORIE, OG IGEN JEG HAR INTET IMOD FOLK DER KRUDTER, MEN MENER BARE MAN SKAL TÆNKE SIG OM EN EKSTRA GANG!
I alt: 1155
Medlemmer: 3
Skjulte: 0
Gæster: 1152
](./images/smilies/wallbash.gif "Brick wall")
