danielhansen13 skrev:Fedt Martin. Hele historien du kommer med, gør det til et super fedt indlæg! :-D
+1 - jeg er fan!

Tilbudsguide, uge 45, 2019
And og æg!
Tilbudsguide, uge 44, 2019
Svinemørbrad og mandler!
Tilbudsguide, uge 43, 2019
Havregryn og oksefilet!
Tilbudsguide, uge 42, 2019
Olivenolie, granatæble og mango!
Vi har 69540 registrerede brugere. Nyeste registrede medlem er JosephSoync
Vores medlemmer har i alt skrevet 2050006 indlæg i 100495 emner
1 nye indlæg i dag
danielhansen13 skrev:Fedt Martin. Hele historien du kommer med, gør det til et super fedt indlæg! :-D

Stener skrev:Etrius skrev:Jeg træner i FW, fordi det er billigt. Men jeg er sådan lidt "old school"-agtig (med 37 år) ......................................................
/ Martin
Træner vi i samme FW?
/Skinny legs and cool hair















Masterofmind skrev:Jeg har også en her..
- Jeg står og laver nogle pulldowns, hvor jeg kan se ud af øjenkrogen, at der er en mand, der er på vej over til latpulldown maskinen. Problemet er bare det, at der er sådan en kæmpe plastik bold foran maskinen. Det får derfor mand lyst til at sparke, ikke bare stille og roligt, men næh nej, han losser til bolden, så den triller med ret høj fart. Han løber så derefter efter bolden, fordi han godt kunne se, at det gik galt, hvis han ikke stoppede den. Men idet, han når hen til bolden, så glider han, og lander direkte på røven.. Hold nu kæft, hvor var det genialt.. Han løb sådan i rigtig gadedrenge stil.. Og så klask, så lå han der :-D hahah








Dtrip650 skrev:Jeg tænker ofte på, at prøve Jack3d eller kokain, tage det hver dag, så jeg kan gå amok og vise folk at jeg ikke giver en fuck... Men det virker bare forkert et eller andet sted.


ThomasMN skrev:Du skriver helt fantastisk Martin. Man får helt lyst til at læse mere
Noget skal man jo lave, når man er ramt af forkølelse og må blive i sengen. 







Etrius skrev:ThomasMN skrev:Du skriver helt fantastisk Martin. Man får helt lyst til at læse mere
Øh, tak, Thomas.Noget skal man jo lave, når man er ramt af forkølelse og må blive i sengen.

jon pall skrev:Etrius skrev:ThomasMN skrev:Du skriver helt fantastisk Martin. Man får helt lyst til at læse mere
Øh, tak, Thomas.Noget skal man jo lave, når man er ramt af forkølelse og må blive i sengen.
Drop dit "dagtids" arbejde og bliv forfatter, alt andet vil være spildt talent, jeg ved ikke hvorfor man jeg tænker lidt dennis jürgensen når jeg læser din tekst.
Hvis der var markede for det i dk ville jeg sige du skulle lave en 200+ siders bog med noveller fra gyms rundt omkring











Crip'O skrev:Er jeg den eneste der synes, at det var ratio mellem antallet af ord og selve failet er for skævt?

Crip'O skrev:Er jeg den eneste der synes, at det var ratio mellem antallet af ord og selve failet er for skævt?





SpotBuddy skrev:Skete lige for en times tid siden.
Var oppe og træne sammen med en ven og mens vi så står og bænker sidder en af vores venner ved siden af og kører leg press (sådan en 45 graders maskine). efter lidt tid kommer han op på 300 kg og da han er færdig med sættet nøjes han med kun at fjerne de 2 tiere så der stadig er 280 kilo på.
Efter lidt tid kommer der så en ung invandrer over (ca 15 - 16 år ville jeg skyde på), som lige skulle prøve den der ben maskine. Han spørger lige sine venner om hvordan den fungerer og de forklarer kort at han bare skal placere fødderne på pladen og presse. Han kaster så et kort blik på de 14 vægtskiver som sidder på, og sætter sig så i maskinen. Det lykkedes ham lige at få løftet den nok til at han kunne slå sikkerheds pindene fra, hvilket han gjorde. Herefter nåede han lige kort at råbe "yo wallah" imens pladen bare kørte så langt ned som muligt, og så sad han ellers godt presset fast i sædet og kunne ikke komme fri.
Var lige ved at hjælpe ham men kom så i tanke om at jeg hellere ville se ham forsøge at kommer fri (han var jo ikke i nogen decideret smerte så hvorfor hjælpe). Det lykkedes ham så lige at komme ud hvorefter han skyndte sig væk. Tror ikke han trænede mere ben


SpotBuddy skrev:Skete lige for en times tid siden.
Var oppe og træne sammen med en ven og mens vi så står og bænker sidder en af vores venner ved siden af og kører leg press (sådan en 45 graders maskine). efter lidt tid kommer han op på 300 kg og da han er færdig med sættet nøjes han med kun at fjerne de 2 tiere så der stadig er 280 kilo på.
Efter lidt tid kommer der så en ung invandrer over (ca 15 - 16 år ville jeg skyde på), som lige skulle prøve den der ben maskine. Han spørger lige sine venner om hvordan den fungerer og de forklarer kort at han bare skal placere fødderne på pladen og presse. Han kaster så et kort blik på de 14 vægtskiver som sidder på, og sætter sig så i maskinen. Det lykkedes ham lige at få løftet den nok til at han kunne slå sikkerheds pindene fra, hvilket han gjorde. Herefter nåede han lige kort at råbe "yo wallah" imens pladen bare kørte så langt ned som muligt, og så sad han ellers godt presset fast i sædet og kunne ikke komme fri.
Var lige ved at hjælpe ham men kom så i tanke om at jeg hellere ville se ham forsøge at kommer fri (han var jo ikke i nogen decideret smerte så hvorfor hjælpe). Det lykkedes ham så lige at komme ud hvorefter han skyndte sig væk. Tror ikke han trænede mere ben

Etrius skrev:En tur i Fitness World er på en måde lidt som en tur i Zoologisk Have. Klientellet er en broget flok - og hvis jeg går væk fra kammertonen for en stund, så har mit lokale center nemlig både eksempelvis snaksagelige papegøjer, voluminøse flodheste, stivbenede strudser, bomstærke gorillahanner og adrætte (hunlige) kattedyr og dovne, ja, dovendyr, som ikke laver dagens gode gerning. Jeg ved ikke lige, hvilken kategori jeg selv passer ind i - men jeg har heller ikke nævnt dem alle sammen. Dén kategorisering må jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed.![]()
I mit center er mangfoldigheden altså til at få øje på. Det er jo som udgangspunkt rigtig fint, hvis vi kan aktivere flest mulige befolkningsgrupper, når målet er mere motion og sundhed. Dog med et lille forbehold, ret lille - eller lad os bare sige et indeklemt "ak" eller et "suk", eller en let hovedrysten. Jeg forsøger nemlig at være et godt menneske - at brokke sig (højlydt) over folks små særheder og harmløse adfærd falder uden for, hvad jeg vil kalde for, takt og tone. Vi skal jo respekterer hinandens forskelligheder. Nemlig.![]()
Nu til "ak'et", "suk'et" eller den lette hovedrysten. Afhængigt af arbejde og studiet (jep, sidst i 30'erne og studerende, måske er jeg alligevel en underart af et dovendyr) træner jeg på forskellige tidspunkter - hovedsageligt omkring middagstid. Det gør én bestemt person (jeg fristes til at skrive "desværre") også. Jeg har svært ved at fælde dom over vedkommende, i forhold til hvilken "art"/kategori, der bedst karakteriserer personen. Men dén kan I måske selv gumle en smule på efterfølgende:
Jeg fokuserer meget på at træne, når jeg faktisk er til træning. Jeg bruger ikke tiden på at snakke - eller spejde efter adrætte (hunlige) kattedyr. Bevares, sniger der sig et hundyr tæt forbi mig, vil jeg da ikke udelukke, at jeg kan blive distraheret.Men distraheret dét blev jeg, da jeg første gang oplevede vedkommende: En kortklippet mand, "silverback" (med reference til håret, intet andet), omkring 50 år. Det er tilbage i efteråret - jeg er i gang med leg presses, men skeler lidt til manden (jeg er ny centret). Han er udstyret med tanktop (jeg tror sgu, at det var noget "Gold's Gym") og korte bukser (bonusinformation: Det er han altid). Han virker selvsikker og målrettet, han har den der fremskudt bryst-attitude med let svingende arme og let løftet hageparti - det er tydeligt at se, at han er stedkendt, det er hans territorium, hans domæne. Ja, ja, han træner da overkroppen kan jeg se, bred over ryggen og 40-something i armene, men i fedtomsvøb på 20-25 %. Han går straight up for at hilse på sig selv i spejlene, I ved, lige en tur parallelt frem og tilbage, i roligt tempo, så kropsdetaljerne kan forplante sig på øverste etage. Der er en snert af narcissisme over det - men det er jo ikke fair at dømme folk på et førstehåndsindtryk, så glem det - og jeg vasker min mund med sæbe, eller hænderne.
Det med tanktoppen og de korte bukser er egentlig lidt af et paradoks, og det er også her, at det første gang bliver komisk. Manden træner øjensynligt ikke ben. Benene trænger i dén grad til at blive gemt væk i store baggy pants. Og så er det måske hér, at der et sammenligningsgrundlag med en gangbesværet, stivbenet struds? Før eller siden må det da også galt med vægtfordelingen! Jeg tænker, hvor længe kan benene bærer overkroppen (bonusinformation: Han kører i bil til centret)? Jeg tænker, har jeg pligt som ansvarlig borger i et velfærdssamfund at gøre vedkommende opmærksom på problematikken? At der er et alvorligt misforhold mellem karosseri og understel? For nu kører han bil, er sikkert medlem af FDM, så han ved måske, at rustbeskyttelse og undervognsbehandlinger er vigtige parametre for levetiden af en bil. Ja, uden vedligeholdelse går det da for alvor hurtigt retning skrotning! Hvad kan en "øjenåbner" være?
Jeg skal i gang med et nyt sæt, jeg har for en stund glemt alt om manden - og så sker det sgu! Der lyder et overdøvende "ÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅHHHHHH!!!" efterfulgt at lige så overdøvende, men kort "BOOM!!!", selv P3-programmets populærmusik forstummer i udbruddet af nærmest pladetektonisk styrke! Jeg er sikker på, at dB-støjgrænsen på 85 er langt overskredet - for ligesom at sætte tingene i perspektiv! Min krop går i alarmmodus. En eller anden må være i alvorlige problemer lige hér - og der skal handles hurtigt! Tanker og billeder af knusende bænkpres-failures, førstehjælpsmetodik, hjertestarter og alarm 112-opkald farer gennem hovedet. Pulsen er oppe. Der skal handles!
Mit blik scanner hurtigt vægttræningsrummet, men til min store overraskelse ånder alt fred og ro! Der er umiddelbart ingen blodstænk, spredte sternum- eller costa-fragtmenter at se ved bænkpres-rack’sene. Ingen nødlidende. Det er højst besynderligt. De personer, som befinder sig i rummet, opfører sig, som om intet var hændt – de træner bare. På nær én person, som virker overordentlig udmattet. Mr. Stiff Legged Gold’s Gym in person. "ÅÅÅÅHH!!!", lyder det pludselig igen, dog kort og lavere. Og mysteriet er opklaret. Mr. Stiff Legged Gold’s Gym træner, så udramatisk som det kan lyde, dumbbell incline bench press. Intet er gået grueligt galt. Mr. Stiff Legged Gold’s Gym har bare den knap så charmerende (nej, sgu, irriterende) vane at komme med disse højlydte udbryd nærmest under hvert sæt i alle øvelser – efterfulgt at ”vægtdumping”, også i maskiner. Alligevel er det komisk – det styrker i hvert fald karikaturen af Mr. Stiff Legged Gold’s Gym. Han skal opleves.![]()
Ak. Suk.
/ Martin

LowDog skrev:Etrius skrev:LAAAANG HISTORIE
Cliffs: En gammel mand stønnede under et sæt. I har lige sparet 5 minuters levetid.

Stativet skrev:Han skriver irriterende. Lidt ligesom Ud og se med dsb. Fucking nymoderne journalistik.







LowDog skrev:Cliffs: En gammel mand stønnede under et sæt. I har lige sparet 5 minuters levetid.










Mharritz skrev:krudtuglerne snakker i centret:
krudtugle 1: du er sku da skrumpet lidt
krudtugle 2: ja jeg har fandme ikke taget noget i 3 mdr, så det er sku ved at være ude at kroppen desværre.
krudtugle 1: haha så meget som du har taget så kommer det da aldrig ud af kroppen!!
krugtugle 1 og 2: hahahahahahhha
Rigtig sjove samtale jeg kan overhøre i mit center :-)



Desler skrev:SpotBuddy skrev:Skete lige for en times tid siden.
Var oppe og træne sammen med en ven og mens vi så står og bænker sidder en af vores venner ved siden af og kører leg press (sådan en 45 graders maskine). efter lidt tid kommer han op på 300 kg og da han er færdig med sættet nøjes han med kun at fjerne de 2 tiere så der stadig er 280 kilo på.
Efter lidt tid kommer der så en ung invandrer over (ca 15 - 16 år ville jeg skyde på), som lige skulle prøve den der ben maskine. Han spørger lige sine venner om hvordan den fungerer og de forklarer kort at han bare skal placere fødderne på pladen og presse. Han kaster så et kort blik på de 14 vægtskiver som sidder på, og sætter sig så i maskinen. Det lykkedes ham lige at få løftet den nok til at han kunne slå sikkerheds pindene fra, hvilket han gjorde. Herefter nåede han lige kort at råbe "yo wallah" imens pladen bare kørte så langt ned som muligt, og så sad han ellers godt presset fast i sædet og kunne ikke komme fri.
Var lige ved at hjælpe ham men kom så i tanke om at jeg hellere ville se ham forsøge at kommer fri (han var jo ikke i nogen decideret smerte så hvorfor hjælpe). Det lykkedes ham så lige at komme ud hvorefter han skyndte sig væk. Tror ikke han trænede mere ben
Det vildeste i den historie er at i "står og bænker" ....

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 12 gæster