Først og fremmest tak for de varme ord og denne tråd det varmer virkeligt.
Må hellere forklare mig lidt, inden der opstår for mange rygter.
For det første er beslutningen ikke en der kommer som et lyn fra en klar himmel. Det har været under opsejling det sidste stykke tid.
Det har endvidere ikke noget med min depression at gøre, da jeg pt. er inde i en god periode og følte derfor også at tiden nu var inde til at kvitte medicinen. Dog gav mit pludselige stop med medicinen mig et par rigtig grimme dage (føltes som om at have den vildeste feber/influenza, men det er jeg over nu).
Ville egentligt kun have overdraget ADM./mod jobbet til nogen af jer andre. Men da jeg så de indlæg der kom i min log, også lige netop hvor jeg var inde i en barsk periode og ikke havde brug for den slags. Tænkte jeg, at det er ikke det værd - Jeg kan og vil simpelthen ikke finde mig i sådan noget. Hvorfor jeg også tidligere har sagt fra, i husker måske episoden hvor man forsøgte at svine bla. Tanja og hinanden til og dernæst mig fordi jeg forsøgte at genoprette tonen/ro og orden. Når min grænse er nået - så siger jeg fra, især når det jeg har lavet herinde primært er frivilligt arbejde.
Husk på jeg er en ældre herre og der er altså grænser for hvad jeg vil stå model til. Jeg vil ikke uopfordret i min log indirekte kaldes for en dårligt forbillede, svindler mv. - Jeg ville meget gerne have svaret på spørgsmål omkring mit liv og situation, så alle kunne lære noget af det. Men jeg vil IKKE bankes oven i hovedet af et medlem herinde, med så sølle kommentare og så iøvrigt præsenteret med total mangel på situations/tids fornemmelse.
Vil man drøfte den slags ting kunne han have sendt en PM, istedet for at miskreditere mig ude på boardet. Iøvrigt kan der alligevel ikke laves om på tingenes tilstand og fortiden - Hvad der er gjort er gjort. Har man endvidere meldt klart ud om det, ja så kan man ikke gøre mere.
Iøvrigt er det jo sjovt at man går netop lige efter mig, da jeg jo er clean og har været det ret længe samt ALTID har været åben om det. Jeg kan finde andre brugere herinde som er på krudt og endnu flere der har været det. Så derfor er det netop vigtigt at vi ikke begynder den slags hekse jagt - det er jo præcist det der skete på MOL. Da de "hellige" fik smadret hele boardet/loggen. Jeg havde handlet på samme måde, hvis det var en anden det gik ud over - dvs. smidt med kort og slettet de unfair indlæg. Dope er noget skidt - men hvis man vil det til livs, skal der gøres med åbenhed og uden personlig hetz og beskyldninger. Så bla. folk kan stå frem og få hjælp og komme videre samt andre kan høre de RIGTIGE historie om skidtet og ikke bare historierne om hvordan det måske alligvel ikke er så farligt- GU FANDEN ER DET FARLIGT !. Det har jeg altid kæmpet for.
Nå, men som nævnt var Hr.x's indlæg også kun en lille ting. Jeg havde allerede inden, internt meldt ud at jeg ville stoppe, men håbede dog at kunne bevare min log.
De andre ting der har været, er externe ting i forbindelse med siden. Der er desværre kræfter i sporten som gerne vil trække den i en anden retning, end det vi arbejder på. Jeg så helst sporten blev mere bred - og ikke kun en lille isoleret gruppe, med en meget stor doping mistanke hængende over sig.
Endvidere har der været ekstremt meget bøvl/arbejde med stort set al ting på det sidste og mange folk har opført sig som gribbe. Samt folk som jeg troede var mine "venner" har dolket mig i ryggen og løbet med ondsindet sladder .
Generalt kan man kort sige, at jeg følger at jeg har givet for meget af mig selv, uden at have fået særligt meget tilbage. I herinde og især dem jeg snakker med ofte ude på forumet - har dog gjort at jeg har forsøgt at se gennem fingre med mange af tingene. I er som førnævnt en flok gode, rare og sjove mennesker
At jeg så i forgårs også får endnu en anonym mail, omkring de sædvanlige ting som jeg er klam, impotent også osv. gør det heller ikke sjovere. Men lad os bare holde dette uden for, for det er jeg efterhåden vant til.
Og igen, dette var INGEN panik handling og efter også at have sovet på det og snakket med kæresten om det har jeg det på akkurat samme måde.
Tror det sådan cirka var det - vil helst ikke uddybde de enkelte ting mere eller smide rundt med navne eller rygter. Det er ikke min stil - Jeg behandler folk som jeg også selv gerne vil behandles...
Endvidere er jeg på INGEN måde ude på at skade siden hvorfor jeg også hvis Rasmus, Kåre og Thomas ønsker det forsætter som adm . lidt endnu, indtil vi får styr på de ting der ligger og sat jer andre ind i tingene. Men det vil fra min side kun ske inde fra og ikke ude på boardet.
Endvidere er min log låst, da min meninger og beslutninger IKKE er til debat. Hvorfor jeg også håber og henstiller til at det ikke bliver nødvendigt at kommetere mere på min afgang efter dette.
Nå, men syntes egentligt der er gået lidt for meget drama i det - det var ikke meningen. Men det er vel ok at 10-15 af mine indlæg ud af over 8000 handler om noget negativt
Med venlig hilsen
Jesper Boye
PS. Pas godt på siden
