Den afledte funktion, f'(x), antager for hvert x en værdi, der afspejler f(x)'s hældning ved det givne x. Dvs. er f'(3) = 5, så er f(3) altså stejl og tiltagende ved x=3, men er f'(9)= -1, ja så er f(x) svagt faldende ved x=9.
Den nemmeste måde at løse opgaven på er ved at se på de steder hvor en af funktionerne går fra at være stigende til at være faldende, eller fra at være faldende til at være stigende - altså et sted man har et lokalt maksimum/minimum (en top/bund). Netop i dette punkt har f(x) jo en hældning på 0 - hvilket vil sige at den afledte funktion ved denne x-værdi må have værdien 0. Altså skal du finde steder hvor den ene graf har en top/bund, og den anden graf skærer x-aksen (og dermed har en y-værdi på 0.) Den der har toppen/bunden er således f(x), og den, der har værdien 0 ved det tilsvarende x, er så den afledte funktion.