Jeg kender godt til din problematik, da jeg selv elsker at spise og kan snildt grovæde umenneskeligt store mængder. Jeg har dog formået at tabe mig 30 kg. indtil videre (Bevares, jeg er stadig kraftigt overvægtig, men det går den rigtige vej) og har lært nogle fif hen ad vejen.
Nogle benytter jeg mig selv af og andre er råd jeg har fået fortalt. Måske nogle eller bare et enkelt fungerer for dig:
1. Find en madvare der fjerner den søde trang og spis dig mæt i den. For mit vedkommende er det rugbrød med masser af sild. Hvis silden kommer direkte fra glasset/bøtten og derved har den meget karakteristiske sildesmag har jeg bestemt ikke lyst til søde sager efterfølgende, da jeg ved de kommer til at smage af sild.
2. Børst tænder efter hovedmåltidet, før du går i gang med desserten - Køb en "rejsetandbørste og -tandpasta" som du kan have i lommen og benyt gerne en af de "tarvelige" tandpastaer der får alting til at smage af tandpasta i lang tid bagefter.
3. Find ud af hvilke drikke du associerer med den søde tand. For mit vedkommende er det kaffe og mælk og derfor prøver jeg hellere at drikke noget andet, når der er kagebord i nærheden.
4. Ham/hende den irriterende person, der bare elsker at påpege dine svagheder - Fortæl ham/hende at du har planer om ikke at spise is/kage/chihuahua'en i dag. Når du bare ved at vedkommende ville elske at prikke til dig, hvis du giver efter, er det nemmere at lade være, da vedkommende aldrig skal få den fornøjelse.
5. Hav din vanddunk med
overalt og drik af den konstant. Jeg mener virkelig overalt. Du skal have et bedre forhold til din vanddunk end du havde til dine barndomsårs Tamagotchi.
6. Vej dig selv hver morgen og skriv vægten op på en kalender, der hænger på væggen. Selvom du mange morgener vil blive skuffet over ikke at have tabt dig, hjælper dette om aftenen, da du ved at "jeg skal vejes i morgen" og du ikke gider at skrive et nederlag på kalenderen.
7. Sæt dig ved siden af tanten, der lige er startet på en eller anden "Alt for damerne" kur. Det er nemmere at holde sig fra det usunde når borddamen ikke smovser i vandbakkelser og isbåde.
8. Sæt af på forhånd hvor mange kalorier du vil spise og prøv og holde dig til det. F.eks.: I aften vil jeg holde mig til 1500 kcal og lav så lidt hovedregning over hvad du kan få for de kalorier og gå strategisk til værke. Erkend overfor dig selv, når du har nået målet og hold så op med at spise.
9. Hvis muligt, ophold dig så i et andet rum, hvor der ikke er så mange fristelser. Brug tiden på at lege med børnene i fødselsdagen eller at hjælpe til med opvasken, indtil mæthedsfornemmelsem endelig sætter ind.
10. Sig højlydt "Åh, hvor er jeg mæt. Jeg kan simpelhen ikke få en bid mere ned" eller noget i den stil. Det kan hjælpe med at få dig selv til at tro på det og derved have lettere ved ikke at falde i
11. Afsæt en ugentlig dag, hvor du må snyde så meget du har lyst til og hold dig til den. Lad denne gerne være en tirsdag eller lignende, så det ikke er samtidig som de fleste fødselsdage, da disse tit afholdes i weekenderne.
12. Bild dig selv og omverdenen ind at du er allergisk overfor chokolade

The problem with the world today is stupidity. I'm not saying there should be a capital punishment for stupidity, but why don't we just take the safety labels off of everything and let the problem solve itself?