Noget jeg synes virkelig er et reelt problem, er forskellen på den tidsmængde som de forskellige uddannelser ligger krav på. Nogle studier er reelle fuldtidsstudier med 35-40 skolelagte timer om ugen + gruppearbejde hist og her og punktpres i eksamensperioden. Andre uddannelser fordeler deres fuldtidsallokering mere til gruppearbejde, som eksempelvis RUC. Jeg var nede på at have 5 skoletimer om ugen da jeg gik der, og de resterende 32 timer stod man så selv for at fordele ud over gruppearbejde og læsning. Gjorde jeg det? Nejda. Jeg fik mig et superfedt studiejob og arbejde 16 timer om ugen + jeg dyrkede mine hobbyer og kom stadig ud med et snit langt over gennemsnit.

Min pointe er, at hvis jeg havde gået på lægestudiet - eller bare hvilket som helst matematisk studie, så havde jeg ikke haft tid til at arbejde ved siden af medmindre jeg ville forlænge mit studie eller gå nævnværdigt på kompromis med mine faglige resultater. Det er de rammer der tvinger studerende ind i unfair situtation, hvor et arbejde ville kræve urealistisk mange timer om ugen, eller et brud med hele målsætningen for ens uddannelsesforløb som det fastsættes af undervisningsministeriet (igennem forlængelse eller pjæk).

Jeg forstår faktisk slet ikke hvorfor nogen uddannelser vælger at fylde hele ugen op med undervisning. Studiejobs (relevante studiejobs vel og mærke) er bare så hamrende vigtige for ens fremtid, langt vigtigere end 10 timers terpning ekstra om ugen. Jeg tror helt klart at mine gode resultater igennem mit studie, er bundet tæt op på at jeg fra mit første år som studerende har arbejdet 15-20 timer om ugen. Men det er nok mere et spørgsmål om læringsmetodik.

SCHAAP skrev:Det dikterer det danske samfund, fordi studerende lever under den danske fattigdomsgrænse, så fattig er berettiget, men at brokke sig på den måde er ikke.

Du er klar over, at den danske fattigdomsgrænse er 100 % konstrueret? En pointe, som Carina-gate illustrerede aldeles fremragende. Folk på offentlig forsørgelse i Danmark er ikke fattige, hvis du spørger mig. Det er dog ikke ensbetydende med, at de ikke kan sidde hårdt i det.

Under indboforskring hører jo også forskring af cykel, som er de fleste studerendes transportmiddel, samt ansvarsforsikring, som ville være meget meget uheldigt ikke at have.

Uheldigt, ja. Nødvendigt, nej. En cykelforsikring er desuden kun en "nødvendighed" hvis man har en cykel, der er værd at stjæle. Har man ikke det, er det næppe et problem.

The Juice skrev:Hvorfor? Hvad har den gennemsnitlige studerende af værdier, som berettiger en indboforsikring? Brugt tøj, en slidt bærbar, en lille fladskærm og en håndfuld Ikeamøbler er ikke noget man bør bruge penge på at få forsikret.

Du glemmer at tage hensyn til brand, hvor samtlige ting kan blive ødelagt.. Der er altså mere i det end tøj og en slidt bærbar..

Desuden står der vist heller ikke om det er indbo eller andet?
En ulykkesforsikring ville være fornuftig at have i hvertfald - og så kunne det være noget medlemsskab af sygeforsikringen danmark.

Jeg er fuldstændig enig med hende hele vejen..

daCarp0 skrev:Du glemmer at tage hensyn til brand, hvor samtlige ting kan blive ødelagt.. Der er altså mere i det end tøj og en slidt bærbar..

Og du glemmer at beslutningen om at betale penge for at forsikre sine ting altid skal indeholde en cost/benefit analyse foretaget på baggrund af en risikovurdering af, hvor sandsynligt det er, at man mister de ting, man vil forsikre. Hvor mange kender du, der har mistet alle deres ejendele i en brand? Jeg kender personligt ikke en eneste. Desuden kan man afværge rigtig mange ildebrande ved at have en brandalarm.

Igen, der snakkes om relativ fattigdom. Studerende har til dagen og vejen og lidt mere end det hvis de er økonomisk fornuftige. Men i takt med at livskvaliteten stiger og samfundt udvikler sig, så stiger fattigdomsgrænsen og hvad vi anser som fattige også. Eksempel: Hvis man ikke havde råd til en bærbar og internet for 20-30 år siden var man så fattig? Hvis man ikke har råd til en bærbar og internet i dag, så kan man sagtens betragtes som fattig. Det er hvad den gængse dansker har at gøre godt med, deri ligger relativ fattigdom.

SandyFrink skrev:

Møgbarn skrev:Hvordan kan det være hendes byrde at andre folk får ondt i røven over det? Ærlig talt kan jeg sku ikke se pointen i den artikel.

Tak for din "ærlige snak". Hvis du ikke kan se pointen lider du af en forståelsesmæssig inkapacitet og er således uegnet til at deltage i tråden. Eller mener du at du ikke er "enig" i artiklen, "Møgbarn"? Og stiller du i grunden et retorisk spørgsmål når hun helt simpelt forklarer at det hun efterspørger er forståelse, ergo er byrden omgivelsernes manglende forståelse? Hvad er det egentligt du har det så svært ved?

MVH
SandyFrink
Value BB.dk member

Måske efterspørger hun forståelse, men det er stadig en tude artikel. Og hvem er du som skal bestemme om jeg kan deltage i tråden? Har forstået artiklen, men kan ikke se hvad det skal til for. Hvad med du selv siger noget relevant til selve trådens emne istedet for at køre flueknepperi på mit indlæg med dine "fancy" ord? Spænd dog hjelmen.

Danmark er bare en lille sukkersød nation, som råber op i en kæmpe hylekor så snart de får lidt modstand. Og det er til at brække sig over.

Cirkeline: Giver dig ret. Har selv studeret i 3½ år og arbejdet alt det jeg kunne på 3 forskellige jobs, bare for at få nogle vagter der kunne passe. Har haft tid til træning og vennerne oveni, selvom det i perioder self var svært. Men stop nu med at whine og gør noget ved problemet istedet for, det kaldes problemfokuseret mestring ;)

Ja tak! How hard can it be?

The Juice skrev:

daCarp0 skrev:Du glemmer at tage hensyn til brand, hvor samtlige ting kan blive ødelagt.. Der er altså mere i det end tøj og en slidt bærbar..

Og du glemmer at beslutningen om at betale penge for at forsikre sine ting altid skal indeholde en cost/benefit analyse foretaget på baggrund af en risikovurdering af, hvor sandsynligt det er, at man mister de ting, man vil forsikre. Hvor mange kender du, der har mistet alle deres ejendele i en brand? Jeg kender personligt ikke en eneste. Desuden kan man afværge rigtig mange ildebrande ved at have en brandalarm.

Har i øvrigit redigeret mit indlæg du svarer på¨. Forsikringer kan være meget andet end indbo.
jeg er nu glad for min indbo, da der var indbrud i min kammerats bil hvor jeg mistede jakke, computer og telefon!

The Juice skrev:

daCarp0 skrev:Du glemmer at tage hensyn til brand, hvor samtlige ting kan blive ødelagt.. Der er altså mere i det end tøj og en slidt bærbar..

Og du glemmer at beslutningen om at betale penge for at forsikre sine ting altid skal indeholde en cost/benefit analyse foretaget på baggrund af en risikovurdering af, hvor sandsynligt det er, at man mister de ting, man vil forsikre. Hvor mange kender du, der har mistet alle deres ejendele i en brand? Jeg kender personligt ikke en eneste. Desuden kan man afværge rigtig mange ildebrande ved at have en brandalarm.

At spare en indbo forsikring væk, er som at pisse i bukserne for at holde sig varm. Det er meget muligt at du har et cost/benefit analytisk syn på forsikringer, men for mange andre handler det om et af de vigtigste behov i tilværelsen, tryghed. Spørg selv Maslow.

Men som du selv er inde på, så får du jo selv økonomisk hjælp. Og dette betyder garanteret også at du har et "sikkerheds" net i form af dine forældre. Husk på at ikke alle er så priviligeret at der står nogle klar til at rede deres røv hvis alt hvad du ejer brænder op, eller bliver stjålet.

Derfor synes jeg at det med forsikringen er helt hul i hovedet. Jeg har selv forsikringer for ca. 200 kroner i kvartalet som studerende. Det er familieforsikring (indo og ulykke). Det bør ikke være den der vælter budgettet.

Bundesball skrev:At spare en indbo forsikring væk, er som at pisse i bukserne for at holde sig varm. Det er meget muligt at du har et cost/benefit analytisk syn på forsikringer, men for mange andre handler det om et af de vigtigste behov i tilværelsen, tryghed. Spørg selv Maslow.

En helt igennem fejlagtig analogi, men pointen er fin, og jeg er helt enig. Men hvis det er tryghed man køber, agerer man også ud fra et irrationelt udgangspunkt.

Bundesball skrev:Men som du selv er inde på, så får du jo selv økonomisk hjælp. Og dette betyder garanteret også at du har et "sikkerheds" net i form af dine forældre. Husk på at ikke alle er så priviligeret at der står nogle klar til at rede deres røv hvis alt hvad du ejer brænder op, eller bliver stjålet.

Jeg er helt enig, jeg er noget biased i den her debat. Jeg ville til enhver tid kunne flytte hjem til mine forældre og fortsætte min tilværelse, hvis min lejlighed brændte ned og jeg ikke var forsikret. Det ændrer dog ikke min holdning til forsikringer. For folk med relativt lidt at forsikre, kan det oftest ikke betale sig.

SCHAAP skrev:Igen, der snakkes om relativ fattigdom.

Igen, hvem har konstrueret grænsen for, hvornår man er "relativt fattig"? Bemærk i øvrigt hvordan Sofie gerne vil have lov til at kalde sig fattig. Ikke "relativt fattig", men fattig. Relativ fattigdom er et komplet tomt begreb, som er socialt konstrueret mhp. en politisk udligning af socioøkonomiske forskelle. Det kan så mene om hvad man vil. Men at fremlægge relativ fattigdom som noget faktuelt, som man absolut skal forholde sig til og mene er problematisk, er absurd.

Igen, hvem har konstrueret grænsen for, hvornår man er "relativt fattig"? Bemærk i øvrigt hvordan Sofie gerne vil have lov til at kalde sig fattig. Ikke "relativt fattig", men fattig. Relativ fattigdom er et komplet tomt begreb, som er socialt konstrueret mhp. en politisk udligning af socioøkonomiske forskelle. Det kan så mene om hvad man vil. Men at fremlægge relativ fattigdom som noget faktuelt, som man absolut skal forholde sig til og mene er problematisk, er absurd.

Samfundet definerer grænsen, det skrev jeg jo tidligere. At hun ikke skrev relativ, er jo ikke ensbetydende med det ikke er det hun mener. Omvendt skrev hun jo heller ikke absolut fattigdom. konteksten in mente, så er der sandsynligvis tale om relativ fattigdom. Men at brokke sig over denne problematik i hendes tilfælde, synes jeg også er absurd.

Jeg synes helt seriøst folk der argumenterer for at man snildt kan undvære en forsikring,
at de har tabt småkagerne på gulvet...

For mit eget vedkommende har jeg haft indbrud 2 gange de sidste par år, og 2 gange
har jeg fået hugget min cykel, tror det ville have kostet mig 12.000 hvis ikke jeg havde
haft en forsikring. Og hvad med ansvarsforsikringen?? Har svært ved at se finten i at
selv at skulle hive 300.000 op af lommen hvis man er uheldig og er skyld i en given skade.

Jeg kan ikke begribe hvorfor man som studerende i 5-6 år partout skal være
tvunget til at fraskrive sig helt basale ting, som alle andre normale mennesker ikke kunne
drømme om at undvære ? Det handler jo overhovedet ikke om cafépenge eller
urealistiske krav til at bo på 120 kvm centralt inden i Kbh, men om at det koster
et minimumsbeløb at eksistere på de vilkår der findes her i landet anno 2012.

Det er da os totalt urealistisk at foreslå at undvære internet, nej, det er direkte idiotisk.
Er der i ramme alvor nogen her der frivilligt ville undvære deres internet på deres pc ?
Udover at det i sagens natur bliver lidt svært at studere uden internet, så har mindst
et af mine studiejobs igennem tiden da dikteret at jeg kunne arbejde hjemme på min pc,
så hold nu op med de latterlige indspark som ikke har greb i virkeligheden.

Faktum er at hun måske kunne få nogle af de ting billigere, som hun har af faste
udgifter, men man kan jo ikke undvære nogen af dem, synes det er ret indlysende.'

Er ærligt talt noget overrasket over folks totale mangel på forståelse og den harme
de ligefrem synes at kunne mønstre over hendes problem.

BodyBlom skrev:

Bundesball skrev:

The Juice skrev:

daCarp0 skrev:Du glemmer at tage hensyn til brand, hvor samtlige ting kan blive ødelagt.. Der er altså mere i det end tøj og en slidt bærbar..

Og du glemmer at beslutningen om at betale penge for at forsikre sine ting altid skal indeholde en cost/benefit analyse foretaget på baggrund af en risikovurdering af, hvor sandsynligt det er, at man mister de ting, man vil forsikre. Hvor mange kender du, der har mistet alle deres ejendele i en brand? Jeg kender personligt ikke en eneste. Desuden kan man afværge rigtig mange ildebrande ved at have en brandalarm.

At spare en indbo forsikring væk, er som at pisse i bukserne for at holde sig varm. Det er meget muligt at du har et cost/benefit analytisk syn på forsikringer, men for mange andre handler det om et af de vigtigste behov i tilværelsen, tryghed. Spørg selv Maslow.

Men som du selv er inde på, så får du jo selv økonomisk hjælp. Og dette betyder garanteret også at du har et "sikkerheds" net i form af dine forældre. Husk på at ikke alle er så priviligeret at der står nogle klar til at rede deres røv hvis alt hvad du ejer brænder op, eller bliver stjålet.

Derfor synes jeg at det med forsikringen er helt hul i hovedet. Jeg har selv forsikringer for ca. 200 kroner i kvartalet som studerende. Det er familieforsikring (indo og ulykke). Det bør ikke være den der vælter budgettet.

Det er alligevel alle de der "små" udgifter - som virker harmløse, der gør den store forskel i sidste ende. Hvad er forskellen på at have en stor regning, hvis alle de små regninger udgør den samme udgift? Hvis man vil spare, så gør det ordentligt. 250 kroner der og 250 kroner der, i kvartalet, er alligevel knap 100 kroner hvert måned. Og er man "fattig" studerende, så betyder de ca. 100 kroner alligevel noget.

Jeg er da helt med på at summerne at flere små beløb giver et stort beløb. Men nu talte jeg ene og alene om forsikringen. Jeg synes der er adskillige andre tiltag man kan sætte igang, inden man vælger at undlade at have en forsikring.

Hvis 100 kr. om måneden betyder noget for mig, så ville de økonomiske bekymringer gøre at jeg ikke ville have en tilfredsstillende dagligdag. Jeg ville konstant bekymre mig om uforudsete omkostninger, og føle at jeg manglede frihed i min tilværelse. Om det så bare er en bio tur med vennerne. Alene af den grund ville jeg vælge at få mig et job ved siden af studierne. Jeg køber ikke den med at det ikke er muligt. Det er muligvis svært, men det er muligt. Det handler i høj grad om hvor selektiv man er. Og hvis man har en tro på at man kan læse en længerevarende uddannelse på kun SU og SU-lån, så har man hvad jeg vil kalde en tyrkertro.

The Juice skrev:En helt igennem fejlagtig analogi, men pointen er fin, og jeg er helt enig. Men hvis det er tryghed man køber, agerer man også ud fra et irrationelt udgangspunkt.

Du fangede pointen, det må være det vigtigste. Jeg kan ikke se hvad der er irrationelt i at købe sig tryghed. De fleste betaler glædeligt deres forsikringer, vel vidende om at du 99% af gangende ender med at betale langt mere end hvad du får tilbage i form af erstatning. Det er trygheden du køber. Det er yderst rationelt at ønske sig tryghed.

The Juice skrev:Jeg er helt enig, jeg er noget biased i den her debat. Jeg ville til enhver tid kunne flytte hjem til mine forældre og fortsætte min tilværelse, hvis min lejlighed brændte ned og jeg ikke var forsikret. Det ændrer dog ikke min holdning til forsikringer. For folk med relativt lidt at forsikre, kan det oftest ikke betale sig.

Igen, ud fra en økonomisk betragtning er jeg fuldstændig enig. Men det handler ikke kun om kroner og ører når vi taler forsikringer, det handler om tryghed. En tryghed der måske gør at hun trods alt, er fri for bekymringer angående uforudsete omkostninger som følge af et uheld, tyveri, brand etc.

Mange bruger argumentationen "hvis du satte forsikringspræmien ind på en konto hver måned, så ville der være til meget mere end du nogensinde vil miste". Men den ved vi jo godt ikke passer. Hvis uheldet sker i første måned, og du kører en person ned på din cykel som skal have 500.000 kr. i erstatning fordi du var uopmærksom, så er du på røven.

De fleste studieforsikringer er en kombinations-forsikring ala indbo- og ulykkesforsikring - og at spare den væk er hul i hovedet. Jeg ville nødig for egen regning, betale for et uheld jeg var skyld i.

Jeg er kommet igennem 5½ år på SU og SU-lån. SU-lånet blev valgt at flere årsager; et studiejob ville fjerne fokus fra mit studie og studietid som sådan. Det eneste der gjorde, at jeg alligevel tog (oprettede selskab) arbejde, var fordi muligheden åbnede sig til noget som samtidigt var studierelevant. At flippe burgere, for at komme udenom SU-lånet, sådan du reelt har penge til dagen og vejen, er idioti.

Problemet er, at i langt de fleste scenarier, at du ikke kan finde studierelevant job - måske et job, men ikke studierelevant. Så valget er imellem lån eller fordummende såvel som fokusfjernende arbejde. Det er et valg imellem pest eller kolera. Du går igennem en unik tid i dit liv, og det skal ikke spoleres af økonomiske mangler. På SU-lån klarede jeg den fint, og lånebetingelserne fås heller ikke bedre, så derfor ville jeg til enhver tid vælge lån>ikke studierelevant arbejde.

Hendes økonomiske prioriteringer er dernæst heller ikke fuldstændig åndsvage. Mit gæt er at kvindemennesker bruger mere end average BB-fella på vask pr. måned. Telefonregningen er der heller ikke meget at spare ved. Internet kan gøres for omkring det halve, og licens er ikke et valg, hvis du har internet.

Jeg synes hun burde tage et SU-lån, hvis ikke hun kan finde et studierelevant arbejde, hvilket ville give hende ca. 2700 om måneden. Den merudgift er hurtigt tjent hjem, den dag hun kommer ud i job (selv på dagpenge, er det relativt overkommeligt at betale tilbage på et 5årigt SU-lån). Hvorfor hun absolut vil have ret til at kalde sig selv fattig forstår jeg ikke, men hvis hun vælger ikke at tage SU-lån, så kan jeg sagtens se det er en presset dagligdag.

Bomberton skrev:De fleste studieforsikringer er en kombinations-forsikring ala indbo- og ulykkesforsikring - og at spare den væk er hul i hovedet. Jeg ville nødig for egen regning, betale for et uheld jeg var skyld i.

Jeg er kommet igennem 5½ år på SU og SU-lån. SU-lånet blev valgt at flere årsager; et studiejob ville fjerne fokus fra mit studie og studietid som sådan. Det eneste der gjorde, at jeg alligevel tog (oprettede selskab) arbejde, var fordi muligheden åbnede sig til noget som samtidigt var studierelevant. At flippe burgere, for at komme udenom SU-lånet, sådan du reelt har penge til dagen og vejen, er idioti.

Problemet er, at i langt de fleste scenarier, at du ikke kan finde studierelevant job - måske et job, men ikke studierelevant. Så valget er imellem lån eller fordummende såvel som fokusfjernende arbejde. Det er et valg imellem pest eller kolera. Du går igennem en unik tid i dit liv, og det skal ikke spoleres af økonomiske mangler. På SU-lån klarede jeg den fint, og lånebetingelserne fås heller ikke bedre, så derfor ville jeg til enhver tid vælge lån>ikke studierelevant arbejde.

Hendes økonomiske prioriteringer er dernæst heller ikke fuldstændig åndsvage. Mit gæt er at kvindemennesker bruger mere end average BB-fella på vask pr. måned. Telefonregningen er der heller ikke meget at spare ved. Internet kan gøres for omkring det halve, og licens er ikke et valg, hvis du har internet.

Jeg synes hun burde tage et SU-lån, hvis ikke hun kan finde et studierelevant arbejde, hvilket ville give hende ca. 2700 om måneden. Den merudgift er hurtigt tjent hjem, den dag hun kommer ud i job (selv på dagpenge, er det relativt overkommeligt at betale tilbage på et 5årigt SU-lån). Hvorfor hun absolut vil have ret til at kalde sig selv fattig forstår jeg ikke, men hvis hun vælger ikke at tage SU-lån, så kan jeg sagtens se det er en presset dagligdag.

Hun har allerede et SU lån, men det er ikke med i hendes regnskab da disse penge er lånte og skal tilbagebetales.

Min veninde Maria debatere her i go'morgen showet med hende. Maria flipper midlertidigt burgere for at klare dagen og vejen og forsørge sin søn.

http://go.tv2.dk/morgentv/id-47315376.html

Bundesball: følelser kan per definition ikke være rationelle. Men jeg kan stadig godt følge dig.

SCHAAP skrev:Samfundet definerer grænsen, det skrev jeg jo tidligere. At hun ikke skrev relativ, er jo ikke ensbetydende med det ikke er det hun mener. Omvendt skrev hun jo heller ikke absolut fattigdom. konteksten in mente, så er der sandsynligvis tale om relativ fattigdom. Men at brokke sig over denne problematik i hendes tilfælde, synes jeg også er absurd.

Det giver ingen mening at skrive, at samfundet definerer grænsen - og så er det i øvrigt forkert. Der er ikke noget samfund eller nogen diskurs uden aktører, og det er aktører der driver diskursen. Aktører med politisk interesse i diskursen.

Selvfølgelig er der tale om "relativ fattigdom".

Hvorfor er det absurd? Det illustrerer jo netop pointen. "Relativ fattigdom" og fattigdom er to vidt forskellige begreber. "Relativ fattigdom" er en politisk konstruktion, som kun kan anvendes i en kontekst hvor man har færre penge end andre.

Hippo skrev:Jeg synes helt seriøst folk der argumenterer for at man snildt kan undvære en forsikring,
at de har tabt småkagerne på gulvet...

For mit eget vedkommende har jeg haft indbrud 2 gange de sidste par år, og 2 gange
har jeg fået hugget min cykel, tror det ville have kostet mig 12.000 hvis ikke jeg havde
haft en forsikring. Og hvad med ansvarsforsikringen?? Har svært ved at se finten i at
selv at skulle hive 300.000 op af lommen hvis man er uheldig og er skyld i en given skade.

Jeg kan ikke begribe hvorfor man som studerende i 5-6 år partout skal være
tvunget til at fraskrive sig helt basale ting, som alle andre normale mennesker ikke kunne
drømme om at undvære ? Det handler jo overhovedet ikke om cafépenge eller
urealistiske krav til at bo på 120 kvm centralt inden i Kbh, men om at det koster
et minimumsbeløb at eksistere på de vilkår der findes her i landet anno 2012.

Det er da os totalt urealistisk at foreslå at undvære internet, nej, det er direkte idiotisk.
Er der i ramme alvor nogen her der frivilligt ville undvære deres internet på deres pc ?
Udover at det i sagens natur bliver lidt svært at studere uden internet, så har mindst
et af mine studiejobs igennem tiden da dikteret at jeg kunne arbejde hjemme på min pc,
så hold nu op med de latterlige indspark som ikke har greb i virkeligheden.

Faktum er at hun måske kunne få nogle af de ting billigere, som hun har af faste
udgifter, men man kan jo ikke undvære nogen af dem, synes det er ret indlysende.'

Er ærligt talt noget overrasket over folks totale mangel på forståelse og den harme
de ligefrem synes at kunne mønstre over hendes problem.

Jeg spiser ikke småkager. Til gengæld havde jeg ingen forsikringer whatsoever, da jeg boede på kollegie i Århus i tre år. At man ikke skulle kunne undvære forsikring er simpelthen forkert.

Dine øvrige anker er alle prioriteringsspørgsmål. Hvis man har et rådighedsbeløb på 1.000 kr./måneden går man næppe ud og køber en cykel til 12.000. Og hvis man bor tilpas tæt på sit studie, kan man frit tage derover og benytte læsesalene/kantinerne/hvor som helst der til at gå på nettet. Det sutter da røv ikke at have net derhjemme, men at fremlægge det som helt uundværligt for en studerende holder altså ikke. Der er vist i øvrigt ingen andre end dig selv, der snakker om cafépenge. De fleste snakker om problemet omkring at være utaknemlig over at få gratis uddannelse med tilhørende understøttelse.

Jeg er som sagt helt med på, at man sidder hårdt i det som studerende på SU uden øvrige indtægter. Problemet er bare, at hendes budget med al tydelighed afslører at hun ikke er nær så god til at prioritere sin økonomi, som hun er til at brokke sig over dens miserable tilstand.

Bliver ikke forarget, for der er ikke mange penge at gøre godt med. Omvendt så kunne hun give sig selv lidt mere økonomisk frihed ved at tage sig en ugentlig vagt på en tank/supermarked whatever. Det er ikke meget hun skal gøre for at få det lidt bedre.

Jeg agter at komme med et indlæg totalt blottet for faglighed.

Det er økonomisk totalt nederen at være studerende. Man har som regel ikke ret mange penge og man har en alder, hvor folk omkring en begynder at have mange penge imellem hænderne. Det sutter!

Jeg føler sgu med de studerende, der hverken har studiejob eller mulighed for at deres forældre støtter dem økonomisk med tilskud eller lån. Men omvendt så er en gæld på 100.000 efter endt studietid for til gengæld at arbejde med noget man brænder for jo også forholdsvis billigt sluppet selvom det er et kæmpe beløb at tage stilling til som studerende Synes ikke der skal ændres på SU'en som sådan - hvis noget skulle man lægge den om så der var tale om delvist lånefinansieret legat. Derimod burde de være et større fokus på at tilbyde billige boliger til studerende i især Aarhus og København. Priserne i Aarhus er fuldstændig vanvittige.

Kenny Nickelman=GUNS skrev:

Bomberton skrev:De fleste studieforsikringer er en kombinations-forsikring ala indbo- og ulykkesforsikring - og at spare den væk er hul i hovedet. Jeg ville nødig for egen regning, betale for et uheld jeg var skyld i.

Jeg er kommet igennem 5½ år på SU og SU-lån. SU-lånet blev valgt at flere årsager; et studiejob ville fjerne fokus fra mit studie og studietid som sådan. Det eneste der gjorde, at jeg alligevel tog (oprettede selskab) arbejde, var fordi muligheden åbnede sig til noget som samtidigt var studierelevant. At flippe burgere, for at komme udenom SU-lånet, sådan du reelt har penge til dagen og vejen, er idioti.

Problemet er, at i langt de fleste scenarier, at du ikke kan finde studierelevant job - måske et job, men ikke studierelevant. Så valget er imellem lån eller fordummende såvel som fokusfjernende arbejde. Det er et valg imellem pest eller kolera. Du går igennem en unik tid i dit liv, og det skal ikke spoleres af økonomiske mangler. På SU-lån klarede jeg den fint, og lånebetingelserne fås heller ikke bedre, så derfor ville jeg til enhver tid vælge lån>ikke studierelevant arbejde.

Hendes økonomiske prioriteringer er dernæst heller ikke fuldstændig åndsvage. Mit gæt er at kvindemennesker bruger mere end average BB-fella på vask pr. måned. Telefonregningen er der heller ikke meget at spare ved. Internet kan gøres for omkring det halve, og licens er ikke et valg, hvis du har internet.

Jeg synes hun burde tage et SU-lån, hvis ikke hun kan finde et studierelevant arbejde, hvilket ville give hende ca. 2700 om måneden. Den merudgift er hurtigt tjent hjem, den dag hun kommer ud i job (selv på dagpenge, er det relativt overkommeligt at betale tilbage på et 5årigt SU-lån). Hvorfor hun absolut vil have ret til at kalde sig selv fattig forstår jeg ikke, men hvis hun vælger ikke at tage SU-lån, så kan jeg sagtens se det er en presset dagligdag.

Hun har allerede et SU lån, men det er ikke med i hendes regnskab da disse penge er lånte og skal tilbagebetales.

Min veninde Maria debatere her i go'morgen showet med hende. Maria flipper midlertidigt burgere for at klare dagen og vejen og forsørge sin søn.

http://go.tv2.dk/morgentv/id-47315376.html

Det vidste jeg ikke - men jeg går da ud fra hun benytter det SU-lån til "daglig drift", hvorfor de bør indregnes (specielt nu når tilbagebetalingen først skal påbegyndes 1 år efter endt uddannelse). Så hun har 3k hver måned, når alle faste omkostninger er frataget. Det er altså rigeligt til at klare sig.

Er Maria også studerende?

Edit: Jeg så lige introen af video, og der vidste det sig at Maria åbenbart er HF-studerende, men så blev jeg nød til at slukke, fordi RUC'eren lød møg træls at høre på. Det ændrer dog ikke på min holdning, og jeg synes da så sandelig også at Marie bør tage SU-lån, sådan hun i højere grad kan fokusere på sit studie. Der er dernæst ekstra midler at søge fra SU, kommune og så videre, når man forsøger barn.

The Juice skrev:Jeg er som sagt helt med på, at man sidder hårdt i det som studerende på SU uden øvrige indtægter. Problemet er bare, at hendes budget med al tydelighed afslører at hun ikke er nær så god til at prioritere sin økonomi, som hun er til at brokke sig over dens miserable tilstand.

Jeg er enig med mange af de andre ting du skriver, men kan du forklare mig, hvordan hun kunne ændre i sit budget nævneværdigt? Jeg kan umiddelbart ikke finde summer, der matcher det niveau som du giver udtryk for - jeg kan spotte 2-300 maks.

Bomberton:
Jep Maria er også studerende. Hun går på HF med undertegnede.
Marias situation er dog lidt mere presset end sofies. Maria har SU, lån og arbejder som bare fanden.
Mange dage dette år ligger hendes skema noget lig min kusines. (Bare for at pointere hun ikke er alene) 3-5 timers søvn dagligt flere dage i træk hver uge. Resten er timerne går til Studie, arbejde og transport. Her er ikke medregnet lektier!
Mange studerende er i pressede situationer. Hvorvidt folk selv er skyld i det er vist variende. Om der er hoved og hale i det hele og om der er en fantastisk løsning på dette "problem" ved jeg ikke.
Kan desværre ikke relatere til sofies problemer med accept. Størstedelen i min omgangskreds har budgetter hvor det lige løber rundt. Derfor forstår og acceptere de fleste, (også familier) at vi ikke har alverden.

Hippo skrev:http://politiken.dk/debat/ECE1501598/jeg-er-traet-af-at-have-en-daarlig-dag-hver-dag/#topreslist

Jeg må sige at jeg synes folk totalt misforstår hendes pointe. Som jeg læser det
så hverken beder eller kræver hun flere penge, men beder blot om forståelse.
Jeg synes egenligt heller ikke hun fremstår som doven eller utaknemmelig.

I det hele taget er folks kommentarer pænt provokerende. Fx virker det totalt absurd at
så mange opfordrer hende til at droppe licens og internet og forsikringer osv osv, som
trods alt er ting ingen normale voksne mennesker ville undvære og som man i princippet
ikke KAN undvære. De sidste idioter er tilsyneladende ikke født endnu...

Så hende i go morgen Danmark i morges, kan godt være hun har ret har ikke læst artiklen. Men hun var virkelig elendig mildest talt til at forsvare hendes holdninger, og diskutere dem med en anden kvinde der var medlem af liberal alliance, det var sgu sørgeligt. SU er en god ting der gør at alle unge mennesker kan få en uddannelse, det handler i min optik om at alle dem der vil have en skal have chancen, og den med at man har barn osv, at bruge den som undskyldning overfor en studerende der ikke har et barn er for latterligt, dem med børn får mange flere penge til barnet, børnepenge ekstra su osv, så dårligt dokument.

Kenny Nickelman=GUNS skrev:Bomberton:
Jep Maria er også studerende. Hun går på HF med undertegnede.
Marias situation er dog lidt mere presset end sofies. Maria har SU, lån og arbejder som bare fanden.
Mange dage dette år ligger hendes skema noget lig min kusines. (Bare for at pointere hun ikke er alene) 3-5 timers søvn dagligt flere dage i træk hver uge. Resten er timerne går til Studie, arbejde og transport. Her er ikke medregnet lektier!
Mange studerende er i pressede situationer. Hvorvidt folk selv er skyld i det er vist variende. Om der er hoved og hale i det hele og om der er en fantastisk løsning på dette "problem" ved jeg ikke.
Kan desværre ikke relatere til sofies problemer med accept. Størstedelen i min omgangskreds har budgetter hvor det lige løber rundt. Derfor forstår og acceptere de fleste, (også familier) at vi ikke har alverden.

Jeg kæmpede mig igennem hele interviewet, på trods af de begge (sorry mate) er ret trælse at høre på

Jeg synes dog ikke, at studerende på noget tidspunkt, skal være i en situation, at selvom de har valgt SU-lån, at der ikke er nok til at holde dagligdagen kørende. Derfor gad jeg også godt se Maria's budget, når hun siger hun har 666 (coincidence?!) som rådighedsbeløb. Havde en veninde, også med barn, som fik omtrent 9-10k efter alle tillæg osv. + SU-lånet var tikket ind, og det tvang hende også ud i job, som jeg også synes er forkert.

Man bør ikke indirekte tvinges til at tage et ikke relevant studiejob, fordi man ellers ikke har til en anstændig dagligdag.

Det giver ingen mening at skrive, at samfundet definerer grænsen - og så er det i øvrigt forkert. Der er ikke noget samfund eller nogen diskurs uden aktører, og det er aktører der driver diskursen. Aktører med politisk interesse i diskursen.

Det er fordi du tænker meget sort/hvidt. Det er politikerne der vil definere en faktisk grænse med tal, men samfundet er strengt taget med til at definere grænsen via udvikling og en forhøjelse af levestandarden år efter år (læs: stigning i Real BNP etc.). Det er samfundets nomer der definerer om internet adgang er noget den gængse dansker bør have. I nogle steder i Afrika er internet måske ikke minimumskrav, men det er slet ikke relevant for diskussionen i denne her sag.

Selvfølgelig er der tale om "relativ fattigdom".

Det er det jeg hele tiden har skrevet.

Hvorfor er det absurd? Det illustrerer jo netop pointen.

Nej, jeg mener det er absurd at hun brokker sig over sin egen situation.

"Relativ fattigdom" og fattigdom er to vidt forskellige begreber.

Nej, relativ fattigdom og absolut fattigdom er forskellige begrever, men begge hører under kategorien fattigdom. Ligesom i linket til inertviewet, så er det også her de to madammer taler om fattigdom på hver sin måde. Den ene nævner et fattigt barn i Afrika (absolut fattigdom), mens den anden sammenligner sig med resten af det danske samfund (relativ fattigdom).

"Relativ fattigdom" er en politisk konstruktion, som kun kan anvendes i en kontekst hvor man har færre penge end andre.

Præcis! Jeg tror vi er enige langt hen af vejen. Jeg mener heller ikke, at bare fordi lagkagen bliver større, at den så også skal fordeles "ligeligt"

Bomberton skrev:Jeg kæmpede mig igennem hele interviewet, på trods af de begge (sorry mate) er ret trælse at høre på #-o

Jeg synes dog ikke, at studerende på noget tidspunkt, skal være i en situation, at selvom de har valgt SU-lån, at der ikke er nok til at holde dagligdagen kørende. Derfor gad jeg også godt se Maria's budget, når hun siger hun har 666 (coincidence?!) som rådighedsbeløb. Havde en veninde, også med barn, som fik omtrent 9-10k efter alle tillæg osv. + SU-lånet var tikket ind, og det tvang hende også ud i job, som jeg også synes er forkert.

Man bør ikke indirekte tvinges til at tage et ikke relevant studiejob, fordi man ellers ikke har til en anstændig dagligdag.

Du behøver skam ikke undskylde. De færreste tager en diskussion til ende med maria.
Dog er hendes budget mig ukendt. Tvivler dog på hun er så presset, som det måske kunne fremstå. Jeg tror at hun kunne spare en del nogle få steder. F.eks. kost (fantastisk område for alle herinde hehe) og sikkert andre ting. Men med Marias stress niveau og forpligtelser synes jeg personligt, at hun er lidt undskyldt. Dog vil jeg simpelthen ikke at grave så langt ned i hendes sager. Det er hendes og fred være med det.

Selvfølgelig kan man kun sympatisere med hende, men en ting der altid har undret mig er, at studerende ikke gider flytte for at studere i 'udkantsdanmark'- uhh, når der på langt de fleste uni. udd. i Esbjerg hvor jeg f.eks. bor, ingen optagelseskrav er, fordi der ikke er særlig mange som søger. Jeg betaler selv 2.300 kr. i husleje med vand, varme og el. Af udgifter derudover: telf. 99 kr. Internet 150 og tv 99 kr. + fitness 175 kr. i alt 3725 kr. af udgifter. (har ikke forsikring el. licens) af indtægter: SU 5100 kr. + lån minimum 4000 kr. udbetalt. i alt 9100.. overskud +5375 - jeg arbejder kun 2 weekender i måneden.
Jeg siger ikke at alle kan få et arbejde, men når der er plads på den udd. man kunne tænke sig i andre byer, som er langt billigere at bo i end fx Århus og KBH, må man altså godt flytte efter det.
(Desuden mener jeg godt man må sætte græsen op for hvor meget man må tjene som studerende, men det er en anden diskussion:))

alllstar skrev:Selvfølgelig kan man kun sympatisere med hende, men en ting der altid har undret mig er, at studerende ikke gider flytte for at studere i 'udkantsdanmark'- uhh, når der på langt de fleste uni. udd. i Esbjerg hvor jeg f.eks. bor, ingen optagelseskrav er, fordi der ikke er særlig mange som søger. Jeg betaler selv 2.300 kr. i husleje med vand, varme og el. Af udgifter derudover: telf. 99 kr. Internet 150 og tv 99 kr. + fitness 175 kr. i alt 3725 kr. af udgifter. (har ikke forsikring el. licens) af indtægter: SU 5100 kr. + lån minimum 4000 kr. udbetalt. i alt 9100.. overskud +5375 - jeg arbejder kun 2 weekender i måneden.
Jeg siger ikke at alle kan få et arbejde, men når der er plads på den udd. man kunne tænke sig i andre byer, som er langt billigere at bo i end fx Århus og KBH, må man altså godt flytte efter det.
(Desuden mener jeg godt man må sætte græsen op for hvor meget man må tjene som studerende, men det er en anden diskussion:))

Jeg undskylder lige på forhånd for off-topic spørgsmål - men hvor får i et ordentligt mobiltelefoni for 99 kr? Nu er der et par stykker, som har skrevet, at deres udgifter til mobiltelefoni er på 99 kr. om måneden. Jeg er nysgerrig

PeterPalland skrev:

alllstar skrev:Selvfølgelig kan man kun sympatisere med hende, men en ting der altid har undret mig er, at studerende ikke gider flytte for at studere i 'udkantsdanmark'- uhh, når der på langt de fleste uni. udd. i Esbjerg hvor jeg f.eks. bor, ingen optagelseskrav er, fordi der ikke er særlig mange som søger. Jeg betaler selv 2.300 kr. i husleje med vand, varme og el. Af udgifter derudover: telf. 99 kr. Internet 150 og tv 99 kr. + fitness 175 kr. i alt 3725 kr. af udgifter. (har ikke forsikring el. licens) af indtægter: SU 5100 kr. + lån minimum 4000 kr. udbetalt. i alt 9100.. overskud +5375 - jeg arbejder kun 2 weekender i måneden.
Jeg siger ikke at alle kan få et arbejde, men når der er plads på den udd. man kunne tænke sig i andre byer, som er langt billigere at bo i end fx Århus og KBH, må man altså godt flytte efter det.
(Desuden mener jeg godt man må sætte græsen op for hvor meget man må tjene som studerende, men det er en anden diskussion:))

Jeg undskylder lige på forhånd for off-topic spørgsmål - men hvor får i et ordentligt mobiltelefoni for 99 kr? Nu er der et par stykker, som har skrevet, at deres udgifter til mobiltelefoni er på 99 kr. om måneden. Jeg er nysgerrig

Telmore. Dog betaler jeg 30kr ekstra for at kunne ringe gratis til alle telmorekunder, så 129kr her

PeterPalland skrev:

alllstar skrev:Selvfølgelig kan man kun sympatisere med hende, men en ting der altid har undret mig er, at studerende ikke gider flytte for at studere i 'udkantsdanmark'- uhh, når der på langt de fleste uni. udd. i Esbjerg hvor jeg f.eks. bor, ingen optagelseskrav er, fordi der ikke er særlig mange som søger. Jeg betaler selv 2.300 kr. i husleje med vand, varme og el. Af udgifter derudover: telf. 99 kr. Internet 150 og tv 99 kr. + fitness 175 kr. i alt 3725 kr. af udgifter. (har ikke forsikring el. licens) af indtægter: SU 5100 kr. + lån minimum 4000 kr. udbetalt. i alt 9100.. overskud +5375 - jeg arbejder kun 2 weekender i måneden.
Jeg siger ikke at alle kan få et arbejde, men når der er plads på den udd. man kunne tænke sig i andre byer, som er langt billigere at bo i end fx Århus og KBH, må man altså godt flytte efter det.
(Desuden mener jeg godt man må sætte græsen op for hvor meget man må tjene som studerende, men det er en anden diskussion:))

Jeg undskylder lige på forhånd for off-topic spørgsmål - men hvor får i et ordentligt mobiltelefoni for 99 kr? Nu er der et par stykker, som har skrevet, at deres udgifter til mobiltelefoni er på 99 kr. om måneden. Jeg er nysgerrig

Det er næsten umuligt ikke at opdage, at selvskaberne holder krig med hinanden for at stjæle kunder fra hinanden. Dette gælder dog kun hvis man ikke betaler af på et igangværende abb. som man er bundet af ved køb mobil ved et selskab.
http://mobilabonnementpriser.dk/?gclid=CL7_lKzOw60CFUfwzAodNA0A_A