Hej bb'er

Har i det sidste uges tid gået og spekuleret over hvornår I føler at denne 'livsstil' giver pote? Mange bruger jo rigtig meget tid på bodybuilding/styrketræning, planlægning af programmer, det rigtige ernæring, ja sågar på festivaler skal vi ha' andet mad med end andre. Alt dette er med til at skabe en livsstil, som mange nok ikke forstår.

Men hvornår føler I at jeres anstrengelser i jernhullen giver fuld pote i det virkelig liv? Er det når man står på stranden og tha' abs bare er lige i skabet, eller er der når man vågner om morgen og kigger sig i spejlet, og ser en veins på højre ovrearm, som ikke var der i går?! Håber I forstår mit spørgsmål, ellers må I spørge

Ved ikke hvornår jeg for fuldt udbytte af det. Men det ret nice at kunne hjælpe til derhjemme ved at løfte tunge ting og sådan. Synes også selv jeg har fået mere ud af det, end hvad.. ja hvad.. Det et godt spørgsmål du stiller

Altså personligt selv, så syntes jeg at mine træninger giver mig et utroligt stort overskud i hverdagen, desuden elsker jeg følelsen ved at have arbejdet hårdt med min krop og syntes jeg for en bedre selvtillid, fordi jeg netop syntes jeg gør noget godt for mig selv :=)

og så er det self også nice at have nogle nice GUNS man kan flashe

Klart det at "føle" sig stærk, mærke hvordan man bliver stærkere og så får dit ego/selvtillid også et KÆMPE los i røven når piger/venner/familie siger "hold kæft der er sket noget" eller "du er fandme vokset". Men for mig er det klart mest det personlige jeg føler jeg får udbytte af, men et kompliment gør heller ikke noget!

caps-iii skrev: ja sågar på festivaler skal vi ha' andet mad med end andre.

Når man bliver hjemme fra festival fordi man hellere vil squatte!

Må indrømme det handler om forfængelighed mestendels... Derudover nyder jeg også, at jeg kan mærke, hvordan min krop bliver stærkere, mere brugbar og i det hele taget forbedres...

Som eksempel er det fedt, at starte december 2009 med en løbetur på 8km, der tager livet af én for nu at gennemføre et marathon på søndag... Det giver personlig tilfredsstillelse...

Moberg skrev:Må indrømme det handler om forfængelighed mestendels... Derudover nyder jeg også, at jeg kan mærke, hvordan min krop bliver stærkere, mere brugbar og i det hele taget forbedres...

Som eksempel er det fedt, at starte december 2009 med en løbetur på 8km, der tager livet af én for nu at gennemføre et marathon på søndag... Det giver personlig tilfredsstillelse...

Det er sgu også godt gået ;) Jeg er imponeret over at du har løbetrænet i den lange djævelske vinter;)

bumper lige denne tråd, da jeg er meget nysgerrig omkring emnet.

Når jeg er til stævne, laver PR og det hele spiller. Og når man står øverst på podiet

Made skrev:Det er sgu også godt gået ;) Jeg er imponeret over at du har løbetrænet i den lange djævelske vinter;)

Troede heller ikke jeg kunne holde mig selv igang, med fodbold ved siden af, men når man har fået tilmeldelsen i Julegave, forpligter det jo...
Så må vi se, hvor godt det går

Det er super at stå op om morgenen, gå ud på badeværelset, smide tøjet og gøre sig klar til bad, og så lige glo engang i spejlet og tænkte: "fanme flot fyr". Det giver sgu et egoboost.
Derudover er det sjovt at træne, hvis man vel og mærket kan mærke fremgang. Det er fedt, når man kan mærke, man bliver stærkere. Ydermere er det, for mig i hvert fald, en social ting.

Når jeg ser en slasket og slap kartoffel dansker der har gangbesvær pga. overvægt og jeg kan tænke "Sådan vil jeg ikke ende".

Når folk kommenterer at der er sket noget siden sidst de så en. Fremgang er godt, og hvis andre kan se den så er det jo bare kanon.

I går havde jeg en kunde på arbejdet (fitness instruktør) som sagde "Ja noget må du da have gjort rigtigt med den krop". Og om man træner for the looks eller ej, så stiger ens humør altså lidt.

Bnaz skrev:

caps-iii skrev: ja sågar på festivaler skal vi ha' andet mad med end andre.

Når man bliver hjemme fra festival fordi man hellere vil squatte!

+1

Jeg tror at min træning har givet mig mest pote, da jeg sidste år var i USA. Der trænede jeg sammen med en af mine venner, som ikke tidligere havde trænet med vægte. Han var et naturtalent, og squattede inden for 5 uger 120 kg med god teknik og under parallel. Jeg var godt klar over at det ikke var mig der skulle have credit for det, men følelsen af at vide at jeg havde hjulpet ham den vej gjorde mig virkelig glad.
Generelt føler jeg at min træning har giver pote, når jeg kan hjælpe andre med deres træning.

Og så er det selvfølgelig også fantastisk at stå op om morgenen og se sig selv i spejlet
Når jeg kigger på gamle billeder af mig, fra jeg startede med at træne, og sammenligner dem med min nuværende form giver det også en ret fed fornemmelse.

Dingo skrev:Når jeg ser en slasket og slap kartoffel dansker der har gangbesvær pga. overvægt og jeg kan tænke "Sådan vil jeg ikke ende".

Når folk kommenterer at der er sket noget siden sidst de så en. Fremgang er godt, og hvis andre kan se den så er det jo bare kanon.

I går havde jeg en kunde på arbejdet (fitness instruktør) som sagde "Ja noget må du da have gjort rigtigt med den krop". Og om man træner for the looks eller ej, så stiger ens humør altså lidt.

Kære Dingo.
Du er jo også nødt til at kompensere en smule med det ansigt du render rundt med.

Legend skrev:

Dingo skrev:Når jeg ser en slasket og slap kartoffel dansker der har gangbesvær pga. overvægt og jeg kan tænke "Sådan vil jeg ikke ende".

Når folk kommenterer at der er sket noget siden sidst de så en. Fremgang er godt, og hvis andre kan se den så er det jo bare kanon.

I går havde jeg en kunde på arbejdet (fitness instruktør) som sagde "Ja noget må du da have gjort rigtigt med den krop". Og om man træner for the looks eller ej, så stiger ens humør altså lidt.

Kære Dingo.
Du er jo også nødt til at kompensere en smule med det ansigt du render rundt med.

Kære Legend.
Den man tugter elsker man