Det var da godt nok en række sørgelige kommentarer, folk kommer med om denne sag! Man skal sgu ikk' vide ret meget om sport på eliteplan for at vide, at hvis man vil være med internationalt i en sport som vægtløftning, så kommer man ingen steder på proteinpulver og havregryn. Man er oppe mod en lang række lande, hvor der ikke gøres noget ud af dopingkontrol, hvor doping er en naturlig del af det at nå til tops.
Og hvad kan man så lige gøre som dansker, hvis man har vundet alt herhjemme og vil konkurre på det plan? Man kan enten sætte sig ned og tude over hvor uretfærdigt det er, at konkurrenterne "snyder", og man derfor aldrig får en chance, eller man kan lade være med at tude og så ofre det, der skal til for at vinde. Det sidste er ikk' noget, vi rigtig fatter i Danmark, og derfor vinder vi heller aldrig noget som helst.
Men i dette tilfælde havde vi så rent faktisk en, der havde talentet, og som ville ofre det, der skulle til - ville ofre alt, og så sidder der en masse mennesker her og dømmer hende for det ene og det andet, fordi de ikke kan sætte sig ind i det vinderinstinkt, der driver enhver top sportsatlet. Det er fint nok, man ikke går ind for doping, men det er bare så naivt at tro, at det ikke er det, der skal til for at være med internationalt. Og det er jo ikke, fordi hun har snydt nogen herhjemme - hun var i forvejen langt bedre end alle andre.
Så lad dog være med at kalde en person for en skændsel for sporten, når hun faktisk er villig til at ofre alt for den, når hun sikkert lægger meget mere blod, sved og tårer i træningslokalet, end nogen af os andre nogensinde ville ofre.... Det triste her er, vi mister en topatlet, ikke at der er nogen der er blevet snydt!