Palllen skrev:Så du mener simpelthen at man skal være tynd og lækker for at blive set på offentligt?
Lad nu være med at give det den fjollede vinkel. Det har intet med at man skal være tynd og lækker at gøre. Det har noget at gøre med hvilke signaler man udstråler, især hvis man er en offentlig rollemodel. Når man tager USAs enorme fedmeproblem i betragtning, så er det i høj grad brug for rollemodeller der står i spidsen for en sund livsstil.
Det har mere at gøre med de negative effekter ved overvægten at gøre, end det har at gøre med hvordan overvægten får hende til at se ud.
- Jeg synes det er skræmmende at så mange har den holdning at hun bare skal lette røven og komme igang med motion! Det er for det første ens eget valg hvordan man ønsker at se ud, (ja, selvfølgelig er der grænser hvis man har et job som hendes) - men det er ikke fordi hun ikke ser repræsentabel ud på nogen måde.
Er det så ikke også en anorektiers eget valg om hun ønsker at være meget tynd? Overvægt slår mig bekendt flere ihjel end anoreksi gør.
Ja måske har hun ikke lige drømme kroppen, men gør det hende til et dårligere menneske af den grund? - Nej det mener jeg bestemt ikke.
Ingen har kaldt hende et dårligt menneske grundet hendes vægt. Hendes sundhedstilstand, og livsstil, er derimod blevet kritiseret, fordi hun let kan tænkes at være en rollemodel for folk der ser hendes program. Hvis hun kan vise at hun kan tabe sig (ikke pga. udseendet nødvendigvis, men for at holde negative sundhedseffekter fra døren), kan det potentielt inspirere andre til at gøre det samme. Hun rammer i øvrigt helt ved siden af i sin rant omkring at "you don't know who I am underneath". Det er slet ikke fokuspunktet i det her. Hvad hvis hun havde røget på åben skærm i sin sendetid? Mon ikke der var kommet et par læserbreve eller to?
Ikke alle mennesker har motivationen eller lysten til at træne eller lave motion eller spise sundt, derfor behøver de stadig ikke at blive nedgjort i mere eller mindre grad og føle dem skyldige i at være dårligere end alle andre.
Det ændrer ikke på at hun ikke er blevet nedgjort, men blot har fået en undrende kommentar. Har du aldrig spurgt en ryger hvorfor han/hun ryger, velvidende at det er temmelig usundt? Og har du ikke før stillet dig uforstående overfor folk der træffer valg som godt ved er usunde? Det gør dem ikke nødvendigvis til dårligere mennesker, men det er ikke underligt at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det. At hun blæser det op til at være blevet svinet til pga sin vægt (som det også er blevet til i danske stjernemedier som GoMorgen Danmark mv.), er så ret tåbeligt..
Her er et quote fra Lee Priest som jeg til dels finder rigtig.
"Face it people who are on diets are pretty boring people, I don't know how people eat clean all year round just to look good, fuck that. Fuck the model look. Everyone in LA wants to have their jaw lines and look handsome. And the girls want to look good. Please, give me a break. Be fat and happy, you're all gonna die anyway. I'd rather die eating at kentucky than a chicken breast. And then again I know people who eat clean, they eat salads, chicken, exercise [and] have a heart attack at 40. Then I know people who drink and smoke and eat fattening foods and live 'til their 90 so just enjoy life. Get over the looks thing."
Nu er der også forskel på at leve af salatblade og kylling året rundt (hvilket netop er ret kedeligt), at spise McD og Kentucky året rundt og så til at have en bare nogenlunde normalt og afbalanceret livsstil. Hvorfor skal det altid betragtes så skide dikotomisk som værende et valgt mellem livsstil A eller B?
Man skal som oftest høre kommentaren "Ej alt det sundhed og motion er sgu for kedeligt", men det er for mig mere blot en undskyldning der alt for tit bruges som coping strategi (se gerne længere nede).
Udover det så er de folk som Lee Priest kender, der dør som 40 årige selvom de lever sundt, nok også dem med det største forbrug af anaboler, så den sammenligning er ret hul i hovedet.
Læs evt dette indlæg
http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotio ... ionsfreak/Og som incognitio skriver om det på sin blog
Disse kommentarer er en coping strategi, altså et udslag af den indre dialog, som brevskriveren har haft i forbindelse med den forskel, hun så imellem, hvordan hun oplever sig selv, og hvordan hun burde opleve sig selv. Hun har i virkeligheden sandsynligvis haft dårlig samvittighed og for at skabe konsistens mellem, hvordan hun oplever sine valg omkring livsstil og det pres hun oplever fra omverdenen, har hun opbygget et forsvar af argumenter, som dikterer at folk der bruger meget tid på motion er socialt defekte, svagere begavet, er livsforsagere osv., og derfor kan hun retfærdiggøre ikke at træffe det valg at motionere eller have en mere hensigtsmæssig livsstil.